Sejlere med sportslige ambitioner har ikke brug for en tidlig specialisering - det øger risikoen for frafald. I kompetencemodellen illustreres vægtningen af selvorganiseret leg i forhold til målrettet træning.
Dansk Sejlunions tilgang til den aldersrelaterede træning for ambitiøs kapsejlads bliver illustreret i Kompetencemodellen. Modellen ligger i direkte forlængelse af Jean Cotés og Kristoffer Henriksens konklusioner, og den opererer med tre udviklingsniveauer for de unge sejleres fokus under træningen – henholdsvis leg, målrettet træning/konkurrence og præstation.
Hensigten med modellen er at vise en forenklet sammenhæng mellem sejlerens alder, modenhed og kompetenceniveau. Dansk Sejlunion ser legen som det dominerende fokusområde i træningen af børn og unge. For de yngste sejlere er legen reelt hele omdrejningspunktet, mens fokus gradvist flytter sig fra leg til målrettet træning og konkurrence i takt med, at sejlerne bliver lidt ældre og mere erfarne på vandet.
Modellen viser også, hvornår det er naturligt for de mere ambitiøse sejlere at gå fra målrettet træning/konkurrence til præstation. I princippet kan enhver ung sejler – eller sejlerens træner – ud fra alder og tidsforbrug på sejlsport gå ind og se, hvordan vedkommendes træning bør tilrettelægges, således at legen og glæden ved sejlsport bevares samtidig med, at sejlerens udvikling og behov for nye udfordringer bliver indfriet. Jo mere tid, den unge bruger på sejlsport, jo større andel af træningen vil den målrettede læring udgøre.
Formålet med Kompetencemodellen er at vise balancen mellem leg, målrettet træning/konkurrence og præstation set i forhold til børnenes alder og deres tidsforbrug på træning. Modellen underbygger Dansk Sejlunions grundholdning om, at leg og færdigheder er afgørende de første år, mens talent- og elitebegreberne ikke træder i kraft før 15-17-års alderen.
Herunder ser du Dansk Sejlunions anbefalinger for sportsligt ambitiøse sejlere baseret på Jean Cotés model for talentudvikling (se nederst på siden).
I prøveårene (8-15 år) bør man opfordre de unge sejlere til at udvikle en bred basis af sportslige færdigheder. De bør opmuntres til at dyrke flere sportsgrene ved siden af sejlsporten, og inden for sejlsporten bør de prøve kræfter med mange forskellige bådtyper. Klubberne bør have fokus på at holde en stor gruppe sejlere samlet snarere end at udvælge elitegrupper. Træning bør have fokus på leg, og sejlerne skal have mulighed for at træne på eget initiativ.
I specialiseringsårene (15-18 år) bør sejlerne indsnævre antallet af sportsgrene til to eller tre. Det er fx oplagt at dyrke en indendørs sport i vinterhalvåret. Sejlerne skal stadig prøve kræfter med forskellige bådtyper, men de skal særligt fokusere på én af dem. Klubberne bør sikre, at de unge har rig mulighed for selvorganiseret og legende træning – og samtidig introducere sejlerne til specifik og målrettet træning med stærk fokus, hård indsats og grundig evaluering.
I investeringsårene (18 år og frem) bør sejlerne opfordres til altovervejende at satse på sejlsporten. Det er vigtigt, at de bevarer glæden ved at sejle, og det kan de blandt andet gøre ved at sejle andre bådtyper en gang imellem. Sejlerne bør stadig opfordres til at organisere egen træning – og gerne med legende elementer. Men størstedelen af tiden bør gå med træning af høj kvalitet, hvor sejleren er fokuseret, er bevidst om sine procesmål, presser sig selv hårdt (både mentalt og fysisk) og evaluerer med henblik på at sætte nye procesmål.
