Få et bæredygtigt klubhus
Find konkrete og nemme metoder til at gøre klubhuset og fællesskabet mere grønt.
Find konkrete og nemme metoder til at gøre klubhuset og fællesskabet mere grønt.
Flere og flere klubber arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling. Hvis din klub gerne vil være med, så find frisk inspiration her.
Bæredygtige aktiviteter giver synlige og konkrete fordele for klubben:
Klubber er meget forskellige, og det samme gælder natur- og miljøaktiviteter. Vi vil gerne inspirere dig til at finde den aktivitet, du synes, er den sjoveste eller mest relevant for dig.
Herunder kan du se eksempler på aktiviteter, som du, din klub og ikke mindst naturen kan få glæde af.
Bliv 'Miljøvenlig klub' certificeret
Find masser af inspiration til små og store konkrete tiltag, som samlet set kan give din klub en certificering. Find 22 idéer her.
Deltag i årligt Naturseminar for Blå Ambassadører. Dagen byder på relevante workshops om eksempelvis klubhusets miljøøkonomi, ny viden om havmiljøet, hvordan bruger man naturen til fastholdelse og rekruttering af medlemmer m.m. Her kan du læse om de Blå Ambassadører.
Affaldsindsamling i klubben. I kan gøre affaldsindsamlingen til en del af klubbens rengøringsdag, standerhejsning, børneaktivitet eller andre fælles arrangementer.
I kan også planlægge affaldsindsamlingen i samarbejde med kommunen: Det vil gøre klubben synlig over for kommunen, som med glæde vil låne jer arbejdsredskaber. Vælg en dato, som passer i kommunens kalender med Byens Dag, Kulturdag osv.
Hold Danmark Rent har en aftale med flere kommuner, om at de klubber, som tager en af de faste “affaldsruter” og samler affald får 3.000 kr. for aktiviteten. Tjek om din kommune er med i kampagnen på rennatur.org
Find opskriften på en opsamlingsdag her
Bestil en naturvejleder hos kommunen til et mini naturkursus. Kurset kan eksempelvis fokusere på, hvordan man planlægger en tur i naturen over flere dage, hvad man skal huske i forhold til affald eller information om beskyttede områder og lignende.
Kontakt kommunens energikonsulenter og få dem til at kigge forbi klubhuset, hvor de giver gode råd til energiforbedringer. Eller lad dig inspirere af andre klubbers energirapporter her på siden
Vær Blå Ambassadør i din klub eller engager dig i Friluftsrådets kredse og andre lokale sammenslutninger, som arbejder for at sikre gode faciliteter og adgang til vandet for alle.