Fritidssejleruddannelserne | Prøvekrav til sejladsbeviser

Prøvekrav: Speedbådsprøve

Her kan du læse mere om kravene for speedbådsprøven

Senest ajourført d. 16. januar 2020

Indhold

    Ekspandér

    Krav til prøvetager

    • Prøvetager skal være fyldt 15 år for at kunne tage en speedbådsprøve, men kan først føre en speedbåd, når vedkommende er fyldt 16 år.
      Det er prøvetagers eget ansvar at overholde denne regel.
    • Prøvetager skal medbringe billedlegitimation, som censor skal bruge til at identificere prøvetageren.
    • Hvis prøvetageren ikke består prøven, skal der anmeldes en ny prøve til Dansk Sejlunion, inden en ny prøve kan finde sted.

    Prøveforløb

    Speedbådsprøven består af to dele; en teoretisk onlineprøve, som foretages på medbragt computer, smartphone eller tablet samt en praktisk prøve, som finder sted i båden.

    Begge prøver aflægges for den samme censor på samme dag. For at bestå speedbådsprøven, forudsætter det, at begge delprøver er bestået med tilfredsstillende resultat. Skulle en prøvetager dumpe den ene del af prøven, skal denne del af prøven gentages inden for 3 måneder for at bestå den samlede speedbådsprøve.

    Prøvefartøj

    Prøvefartøjet skal opfylde følgende betingelser:

    • Skroglængden skal være mellem 4 og 15 meter.
    • Fartøjet skal være sødygtigt og planende med de ombordværende.
    • Maskineffekten skal som minimum være så stor, at båden er omfattet af speedbådsbekendtgørelsen.
    • Fartøjet skal være udrustet med:
      • Kompas, der kan ses fra styrepladsen.
      • Lokalt søkort (egnet til at angive position, kurs og distancer)
      • Lænsemiddel
      • Anker
      • Pyroteknik
      • Kommunikationsmulighed til land
      • Ildslukker
    • Fartøjet skal i øvrigt have en sådan konstruktion og størrelse, at det efter den bemyndigede censors skøn stiller rimeligt store krav til prøveaflæggeren om beherskelse af almindelige principper for manøvrering.
    • I fartøjet skal forefindes typegodkendte redningsveste for hver enkelt ombordværende.
    • Fartøjet skal medbringe en MOB-bøje, som flyder lavt i vandet.
    • Prøven skal afvikles i en vindstyrke på 4-10 m./sek.
    • Censor kan vurdere, at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at aflægge prøven. Hvis censor aflyser prøven på grund af vejrforhold, skal censor aftale en ny dato for aflæggelse af prøven og straks orientere Dansk Sejlunion om den nye dato.

    Vejrforhold under prøven

    • Prøven skal afvikles i en vindstyrke på 4-10 m./sek.
    • Censor kan vurdere, at det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at aflægge prøven. Hvis censor aflyser prøven på grund af vejrforhold, skal censor aftale en ny dato for aflæggelse af prøven og straks orientere Dansk Sejlunion om den nye dato.

    Prøveindhold

    • Den teoretiske prøve er en onlineprøve, som gennemføres på prøvestedet. Onlineprøven kan tages på en pc, tablet eller telefon, som skal have adgang til internettet.

    • Testen dækker det vidensområde, der er opstillet i dokumentet 'Prøvekrav til Speedbådsprøven, Teori'.
    • Prøven er udarbejdet med spørgsmål til stoffet i 'Viden om', 'Forståelse af', og 'Skal kunne'. 

    • For at bestå den teoretiske prøve skal der i hvert af de to første afsnit være 7 rigtige svar, mens der i det sidste skal der være 10 rigtige svar.

    • Den praktiske prøve skal have en varighed på minimum 20 minutter pr. deltager.

    Prøvekrav

    Teori

    Prøveaflæggeren skal have kendskab til:

    • Forskellige typer af både og fordele og ulemper ved de forskellige skrogformer i forhold til sødygtighed.
    • Muligheder for placering af besætning.
    • Forskellige former for motorer og tilhørende brændstof.
    • Fordele og ulemper ved indenbords og udenbords drev.
    • Placeringen af brændstoftank og -ledninger, batterier, hovedafbryder samt ildslukningsudstyr.
    • Rutinetjek af motor og basis fejlfinding.
    • Procedure før båden forlades.
    • Indhentning af lokale sejladsbestemmelser.
    • Brug af søkort, brug og begrænsninger af GPS/søkortplotter.
    • Indhentning af farvandsudsigter og disses betydning for den planlagte sejlads.
    • Den sidste udgave af ”Søvejsregler”, som er udgivet på foranledning af Søfartsstyrelsen.

    Prøveaflægger skal have forståelse af:

    • Vedkommendes rolle som skipper på fartøjet.
    • Vigtigheden af udkig og opmærksomhed på andre sejlende.
    • Kommunikation med andre både.
    • Nødprocedure og forholdsregler for at undgå at båden synker.
    • Forskellige metoder til bugsering.
    • Forebyggelse af brand og brandbekæmpelse.
    • Nødsignaler, forudsætningen for at anvende nødsignaler, DSC og kald af mayday på VHF.
    • Krav til båden ved sejlads i nedsat sigtbarhed.

    Prøveaflæggeren skal kunne:

    • Søvejsreglernes regel 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12 – 18.

    De almindelige flydende afmærkninger (side-, skillepunkt-, kardinal-, midtfarvands- og specialafmærkning) til vejledning af de sejlende.

    Praktisk sejlads

    Bådhåndtering

    Prøveaflæggeren skal have kendskab til:

    • Passagerernes placering og betydningen for håndtering samt bådens ydeevne, påvirkning af balance og trim og producentens anbefaling (CE plakette).

    Prøveaflæggerne skal have forståelse af:

    • Passagernes placering for at undgå skader, deres deltagelse i udkig, opmærksomhed på andre sejlende og effekten af bådens bov og hækbølge.
    • Styring og motorkontrol, sejlads i bølger herunder anvendelse af trim-flaps og motor-trim.

    Prøveaflæggeren skal kunne:

    • Anvende relevante knob.
    • Gennemføre et før start tjek, start og stop af motor.
    • Under sejlads have en hensigtsmæssig kommunikation med passagerer.
    • Anvende en passende længde line til nødstop under alle forhold.
    • Gennemføre manøvrer med båden ved lav hastighed, herunder dreje på begrænset plads.
    • Undgå at båden tager vand ind, når den bakker.
    • Håndtere båden sikkert under planing
    • Foretage acceleration og et hurtigstop med korrekt procedure

    At lægge til ved bøje

    Prøveaflægger skal have forståelse af:

    • Klargøring af fortøjninger.
    • Brug af bådshage.
    • Retning for anløb af bøje.
    • Fastgørelse til bøje.
    • Hvordan man forlader bøjen.
    • Procedure hvis båden ikke ligger stille ved bøje.
    • Kommunikation med besætning.

    Prøveaflæggeren skal kunne:

    • Sejle op til og fastgøre til en bøje.

    Ankring

    Prøveaflæggeren skal have kendskab til:

    • Forskellige ankertyper.
    • Stuvning og fastgørelse til båd.
    • Klargøring af anker, kæde og ankertov.
    • Betydning af vægt, kæde og tovværk.

    Prøveaflæggeren skal have forståelse for:

    • Den korrekte måde at komme til ankerpladsen.
    • Plads til svajning.
    • Kommunikation med besætning.
    • Tjek af at anker holder.
    • Vanddybde, bundforhold, beregning af længde af ankertov.

    Prøveaflæggeren skal kunne:

    • Sejle frem til pladsen og ankre korrekt.

    Havnemanøvre

    Anløbe og forlade langskibs havneplads

    Prøveaflæggeren skal have forståelse for:

    • Klargøring og brug af fortøjninger og fendere, fastgørelse til båd og stuvning når pladsen forlades.
    • Fart og vinkel ved anløb.
    • Vind og strøms påvirkning.

    Prøveaflæggeren skal kunne:

    • Anløbe bro langskibs.
    • Bruge spring korrekt.
    • Forlade langskibs plads forlæns og baglæns.
    • Kommunikation med besætning.

    Mand overbord

    Prøveaflæggerne skal have kendskab til:

    • Mand overbord manøvre.

    Prøveaflæggeren skal have forståelse for:

    • Effekten af kuldepåvirkning/hypotermi.
    • Hvornår og hvordan man alarmerer.

    Prøveaflægger skal kunne:

    • Tage øjeblikkelig handling.
    • Holde øje med den overbordfaldne.
    • Udføre en korrekt mand overbord manøvre med iagttagelse af sikkerhed. omkring propellen.
    • Anduve den overbord faldne og bringe ham om bord.
    • Skal kunne anløbe den overbordfaldne både med og mod vinden.
    • Slukke motoren, når det er nødvendigt og sikkert.
    Rul til toppen