Hvad koster det at have båd?
Her gennemgår vi de faste udgifter, der knytter sig til at eje en båd. Vi viser konkrete eksempler på budgetter, så du får overblik over bådejerens årlige udgifter.
Her gennemgår vi de faste udgifter, der knytter sig til at eje en båd. Vi viser konkrete eksempler på budgetter, så du får overblik over bådejerens årlige udgifter.
At give et generelt svar på, hvad det koster at have båd, er nærmest en umulig opgave. Priserne for de enkelte poster afhænger af størrelsen på båden, bådens stand, havnepladsens beliggenhed, størrelse på motor og naturligvis også hvor meget man sejler for motor/sejl og hvor meget den enkelte bådejer ligger for anker/i havn. Det spiller også ind, hvor meget vedligeholdelse og hvor mange reparationer, man kan lave selv.
I denne artikel gennemgås en række poster, som alle bådejere skal medtænke i deres budget. Vi behandler udelukkende både, der kræver havneplads og altså ikke trailerbåde.
Efterfølgende giver vi dig fire forskellige eksempler på bådejere med vidt forskellige behov og udgifter. Nogle af eksemplerne har både, der minder om hinanden i størrelse, men alligevel er deres udgifter langt fra hinanden.
Formålet med denne artikel er at vise dig, at man kan være bådejer på flere forskellige måder og med flere forskellige budgetter. Sejlads er ikke længere forbeholdt de særligt velstillede og flere og flere bruger alternative løsninger, når der skal anskaffes en båd. Der findes båd-fællesskaber, som fungerer ligesom et kollektiv. Der er også deleordninger, hvor alle perioder er nøje fordelt på de forskellige ejere. Desuden er der en del nye bådejere, der anskaffer sig en billig eller en gratis båd og kaster sig over istandsættelses-projektet. På denne måde kan udgifterne holdes nede og båden kan blive opgraderet i takt med, at der er økonomi til det.
I en undersøgelse på Facebook i 2021, svarede 2.023 danske sejlere på hvilke udgifter de har til deres båd per år. Undersøgelsen viste, at knap en fjerdedel kan holde udgifterne på under 15.000 kroner om året. Mere end tre fjerdedele af alle sejlere kan holde udgifterne på under 35.000 kr per år.
Deler du båden med andre, bliver din egen del markant mindre.
Eksempel på et årsbudget for en typisk dansk bådejer
Udgiftspost | Beløb |
---|---|
Forsikring | 3.500 kr. |
Havneplads og bådløft | 7.000 kr |
Brændstof/sejl | 2.000 kr. |
Vedligeholdelse og klargøring | 2.000 kr. |
Opgraderinger/reparationer | 5.000 kr. |
Samlede udgifter årligt | 19.500 kr. |
Det kan både gøres billigere og meget meget dyrere. Eksemplet er blot for at give en helt overordnet ide om de poster, der hører med til at have båd. I de kommende afsnit, kan du læse mere om de forskellige poster og i vores 4 eksempler på konkrete bådejere, kan du få et bedre indblik i de forskellige tilgange til økonomien.
Når du skal anskaffe dig en båd, vil der være et éngangsbeløb, som du skal betale, når du køber båden. Det er muligt at købe både i alle prisklasser - og det er faktisk også muligt at få en gratis båd, hvis blot du står for at fjerne den og overtager vedligeholdelse og ejerskab. Du skal dog være opmærksom på, om det er muligt at få liv i en båd, som du overtager gratis. Undersøg hvor meget det kræver, inden du siger “ja tak” til en gratis gave, som kan ende med at blive dyr.
Om du skal låne til din båd eller har økonomi til at betale den uden lån, vil naturligvis være individuelt. Derfor kan du se forskellige priseksempler i vores artikler, hvor vi dykker ned i fire forskellige prisklasser og viser hvilke udgifter, der er forbundet med hver enkelt. Så kan du selv vurdere hvilken løsning, der er den rette for dig.
Det er lovpligtigt at have ansvarsforsikring til din båd. En ansvarsforsikring dækker, hvis du laver skade på andre. Der findes mange forskellige forsikringsselskaber, der tilbyder at forsikre både. Undersøg de forskellige og sammenlign deres priser. Der er nemlig stor forskel, som du også vil erfare, hvis du læser vores forskellige eksempler.
Du kan også vælge at have en kaskoforsikring på din båd. Så er du dækket, hvis du selv får skader ved fx kæntring, grundstødning, kollision, brand eller tyveri.
Prisen på forsikringerne er afhængige af bådstørrelse, motorstørrelse, årgang, materiale og andre forhold, som skal oplyses til forsikringen ved tegning af ny forsikring
Udgifter til havneplads er forskellig fra havn til havn. Nogle havne fungerer med andele, hvor man køber sig ind og i andre havne lejer man sin plads af havnen.
De fleste havne har lange ventelister og der kan være mange års ventetid. Hvis du er villig til at have lidt afstand til din havneplads, kan det forbedre dine chancer for at få en plads til din båd.
Hvis ikke du har held med at få en plads, tilbyder de fleste havne lånepladser, hvor du lejer dig ind til en højere pris, end hvis du har din egen plads. En låneplads kan dog betyde, at du skal være i stand til at flytte din båd med 24 timers varsel.
De fleste havne tilbyder også landpladser, hvor du kan opbevare din båd, hvis ikke du ønsker at have den i vandet om vinteren.
Du skal regne med udgifter til søsætning om foråret og optagning om efteråret.
Prisen på en havneplads afhænger af størrelse og den specifikke havns priser. Du kan se eksempler på forskellige havnepladser i disse artikler:
Der vil selvfølgelig være forskel på, hvilke udgifter du har, alt efter om du anskaffer dig en motor- eller en sejlbåd. Men i det samlede regnestykke, er der ikke stor forskel.
Man skulle måske tro, at en motorbåd vil være væsentligt dyrere end en sejlbåd, fordi der er store udgifter til brændstof. Men sådan er det ikke nødvendigvis, for sejlbåden skal jo indimellem have nye sejl og det er en stor udgift.
Der er stor forskel på, hvor meget den enkelte bådejer sejler for sejl og hvor hurtigt motoren tændes. Derfor er forbruget af brændstof også meget forskelligt hos sejlbådsejere.
Du skal regne med at bruge penge på vedligeholdelse og klargøring hvert år. Når du tager båden op for vinteren og igen når den skal i vandet om foråret, er der en række udgifter, som du ikke kommer udenom, hvis du vil forlænge din båds levetid.
Du skal regne med udgifter til klargøring af motor, hvor olie, filtre, kølervæske m.m. skal tjekkes og skiftes. Udgifterne til dette varierer meget efter type, men du kan finde priser hos forhandleren.
Derudover skal du regne med udgifter til klargøring af bund og fribord. Her skal du både medtænke rengøring, bundmaling og polering, så du forlænger din båds levetid mest muligt.
Dine sejl har godt af at blive gennemgået og både sprayhood og cockpittelt har godt af en vask og en imprægnering.
Du skal også medtænke udgifter og tid til behandling af evt. teakdæk og træ i cockpit.
Alle disse produkter er dyre, den første gang du skal købe dem. Derefter kan du supplere, når du løber tør. Men der vil være en førstegangsudgift, som koster en del.
Det er en god idé at sætte et beløb til side til hver sæson. På den måde bliver du ikke overrasket over, at der hver vinter og forår skal lægges et større beløb. Jo mere du gør for at vedligeholde, jo længere holder din båd, dit dæk, dine sejl osv. På den måde kan du spare en del større udgifter, hvis du sørger for at pleje det hele løbende.
Læs mere om vores eksempler og få historier på forskellige bådtyper og priser. Lad dig inspirere til at finde ud af, hvordan du vil blive bådejer og hvad dine behov er. Måske er drømmen om at blive bådejer inden for rækkevidde, hvis du starter med en mindre og billigere båd, som du løbende kan istandsætte og opgradere.