Køb og salg af båd
Der er forskel på hvilke regler, som gælder ved privat og professionel handel med både. Artiklen kan med fordel læses af alle, som skal handle båd.
Køb af båd – hvilke regler gælder?
Når du bestemmer dig for at investere i en båd, er det vigtigt, du er opmærksom på, at der gælder forskellige regler alt afhængig af om du køber båden af en privat person eller ved en professionel bådforhandler.
En købsaftale mellem to private personer er, i juridisk terminologi, et civilretligt køb og købet er omfattet af de i dansk ret gældende regler om aftalens indgåelse samt Købelovens regler om handelskøb.
Er båden derimod købt ved en professionel bådforhandler, er købet omfattet af reglerne om forbrugerkøb i Købelovens §§ 72-86. Som forbruger har du en bedre juridisk beskyttelse, hvis der skulle opstå fejl og mangler på båden i modsætning til det civilretlige køb.
Køb af båd ved forhandleren
En forhandleren kan ikke afskære køberens rettigheder som forbruger i henhold til købelovens regler om forbrugerkøb, f.eks. gennem generelle forbehold, såsom ” købt som beset” eller ”uden reklamationsret”, da forbrugerreglerne i Købeloven er minimumsregler, som ikke kan fraviges til ulempe for forbrugeren. Forhandleren kan eventuelt yde køberen en ekstra garanti, som er mere vidtgående end reglerne om forbrugerkøb. En garanti kan for eksempel indeholde en længere reklamationsret, som strækker sig udover de 2 år, som er angivet i Købelovens § 83.
Før køberen indgår en købsaftale er det vigtigt at have undersøgt båden, da køberen ikke efterfølgende vil kunne påberåbe mangler, som burde have været opdaget ved en overfladisk gennemgang af båden. Dog er kravene til køberens undersøgelsespligt meget begrænset i forbrugerkøb. Har forhandleren handlet i strid med redelig handlemåde og forsøgt at skjule fejl, kan forbrugeren alligevel gøre manglen gældende, selvom det var en mangel, som han eventuelt selv burde have opdaget ved handlens indgåelse.
Ved køb af en ny båd bør forbrugeren kunne forlade sig på, at båden ikke har fejl og mangler i modsætning til, hvis båden er købt som brugt, hvor der bør forventes en vis slidtage på de forskellige dele. Ved køb af en brugt båd vil det ofte fremgå af salgsmaterialet og købsaftalen, hvad forbrugeren kan forvente sig. Er der i slagsmaterialet oplyst visse egenskaber ved båden, som senere hen viser sig ikke at være til stede, vil dette kunne påberåbes som en mangel.
Se båden på land
Generelt bør en båd altid besigtiges på land blandt andet for at konstatere, om der er opstået skader på undervandsskrog, køl, ror og propel efter en grundstødning eller en kollision. Og også for at konstatere om bådens metaldele er angrebet af galvanisk tæring eller undervandsskroget af osmose.
Osmose viser sig som blærer på skroget under vandlinjen. Lette angreb med få blærer kan klares med slibning og udspartling, men på alvorligt angrebne både skal hele det yderste lag af gelcoaten fjernes, og laminatet behandles, før der igen kan lægges en ny gelcoat. Det er med andre ord en bekostelig affære.
Osmoseangreb opstår som regel inden for bådens første fem-syv leveår. Er det ikke sket inden da, vil det almindeligvis ikke ske.
Køb af båd ved en privat person
Når en køber har købt en båd ved en privat person er det som ovenfor nævnt et civilretligt køb, hvor vedkommende ikke er beskyttet af reglerne om forbrugerkøb i Købeloven. Derimod er køberen omfattet af de i dansk ret gældende regler om aftalens indgåelse samt Købelovens regler om handelskøb.
Inden køb af båd skal køberen sørge for, at foretage en grundig undersøgelse af båden. Har køberen ikke selv den fornødne ekspertise, bør han alliere sig med en sagkyndig, som kan hjælpe ham med at gennemgå båden, da der i civilretlige køb stilles større krav til køberens undersøgelsespligt. Når sælgeren er en privat person, stilles der ikke samme krav til sælgerens oplysningspligt, som hvis båden er købt af en professionel forhandler. Forhandleren må forventes at have en meget større ekspertise end den private sælger. Derfor er det vigtigt, at køberen selv har undersøgt, hvad det er han køber.
Det er ligeledes fornuftigt at udfærdige en købsaftale, hvor køber og sælger på skift redegøre for aftalens nærmere indhold. Herved kan misforståelser mellem sælger og køber undgås, f.eks. bør der laves en liste over bådens tilbehør, da det ikke er altid at parterne har haft samme opfattelse af hvad der medfulgte i handlen.
Har sælger allerede udfærdiget en købsaftale er det vigtigt, at køberen læser denne aftale grundigt igennem. Sælger kan have taget forbehold i aftalen for skjulte fejl og mangler, men kan køberen godtgøre, at fejlen forelå på overgivelsestidspunktet og det ikke var en fejl, han burde have opdaget ved aftalens indgåelse, vil han kunne påberåbe sig denne mangel, men bevisbyrden herfor ligger hos køberen.
Når du køber en brugt båd af en privat sælger skal du generelt være mere opmærksom, ikke kun med hensyn til bådens stand, men tillige vedrørende bådens øvrige retsforhold, så som ejerskab og skjult gæld.
Køb af brugt båd
Mange, der køber båd for første gang, vælger at købe brugt. Det giver mest båd for pengene. En ældre glasfiberbåd kan måske nok være lidt gammeldags i forhold til de moderne både, men hvis den ellers er ordentligt vedligeholdt, kan den være lige så sund og stærk som en ny båd.
Selv om du derfor ikke behøver at nære samme skepsis over for en 15 år gammel båd som over for en bil af tilsvarende alder, skal du naturligvis undersøge båden grundigt, før handelen indgås. Har du ikke selv fagkundskab eller erfaring som mangeårig bådejer, kan det betale sig at lade en professionel skibskonsulent gennemgå båden og udarbejde en synsrapport. Det er naturligvis ikke gratis, men udgiften kan spare både køber og sælger for mange senere ærgrelser. En del finansieringsselskaber har tilknyttede skibskonsulenter, som foretager dette syn.
Motor, rig og kølbolte
Motor, rig og sejl er andre kostbare dele, som du skal være særligt opmærksom på.
Motoren bør naturligvis afprøves ved alle hastigheder og eventuelt efterses af en fagmand før købet, og riggen bør gås omhyggeligt efter bl.a. for at kontatere, om mast og bom er lige og uden svagheder fx i form af revnedannelser, og om der er tegn på begyndende brud på vant og stag i form af sprængte kordeller. Hvis blot en enkelt kordel er sprængt på en rustfri wire, skal den skiftes ud.
Kølbolte kræver også ekstra opmærksomhed. De må ikke vise tegn på tæring, og bådens bundstokke skal være hele og uden skader.
Brug en bådforhandler
Både for køber og sælger kan det være en fordel at bruge en kyndig bådforhandler i en brugtbådshandel.
For sælgeren betyder det, at avertering, fremvisning, salgsarbejde og det nødvendige papirarbejde bliver udført professionelt, og at prisen bliver rigtig i forhold til markedsprisen.
Køberen, som måske ikke er helt sikker på, hvilken bådtype, hun eller han skal vælge, kan få råd og vejledning hos bådforhandleren, også om finansiering, driftsudgifter, forsikring mv og som regel også om havnepladser, nødvendigt udstyr og en række andre ting, der har med bådkøbet at gøre.
Bådforhandleren vil også undersøge, om der findes skjult gæld i båden, og om den registreringsafgift, der skal betales til Skibsregisteret ved hvert ejerskifte for de både, der er opført i registeret, også er blevet betalt. Skjult gæld i form af et pant i båden kan ellers betyde, at en trediepart møder op hos den nye jer med et økonomisk krav, og har Skibsregisteret ikke fået sin registreringsafgift fra tidligere ejere, vil den blive afkrævet hos bådens nye ejer.
Selv om bådforhandleren får sit honorar af sælgeren i form af en procentdel af bådens salgspris (5-10% gradueret efter bådens pris), vil hun eller han altid søge at tilgodese begge parter og arbejde for en fair handel, som begge kan være tilfredse med.
De fleste bådforhandlere er organiseret i Søsportens Brancheforening, som kræver en seriøs baggrund for sine medlemmer.
Har du en brugt båd og ønsker at købe en ny, vil bådforhandleren ofte kunne lade den brugte båd indgå som en del af betalingen for den nye. Betingelsen er dog som regel, at den brugte båd er en gængs type, og prisfastsættelsen og det eventuelle køb vil selvfølgelig først ske efter en kritisk gennemgang af båden.
Kalecher, sejl og udstyr
Hvis båden er udstyret med kaleche eller cockpittelt, bør de slås op for at konstatere, om de er medtaget af slidtage og vejrlig, om de er jordslåede, og imprægneringen er intakt eller efterhånden skyllet ud. Kom lidt vand på. Danner det perler, er den i orden. Bliver dugen gennemvædet, skal der en ny imprægnering til.
Du skal ikke nøjes med at overtage eventuelt tilhørende sejl i en pose, men brede dem ud og gå dem grundigt efter for slidtage og rifter.
Det er vidt forskelligt, hvad der følger med af udstyr ved køb af en brugt båd, men det, du skal overtage, og som sælger betegner som velfungerende, skal naturligvis gås omhyggeligt efter for at spare begge parter for senere uenigheder.
Køb af træ- og stålbåde
Mens en erfaren bådejer måske nok selv kan vurdere en brugt glasfiberbåd og ikke har behov sagkyndig assistance, er det ikke tilrådeligt at købe en brugt båd af træ, stål eller aluminium uden at tage en fagmand med på råd.
For træbådens vedkommende er det vigtigt at konstatere, om båden er sund helt igennem, og at den er tæt. Ved stål- og aluminiumbåde er det vigtigt at få faslslået, om der er tegn på tæring. Selv om skroget udvendig måske ser fint ud, kan båden være tæret indefra. Derfor kan det være nødvendigt at pille dele af apteringen ud eller at få en fagmand til at "røntgenmåle" materialetykkelsen over hele skroget.
Skjulte fejl
En brugt båd købes almindeligvis "som beset". Dog tages der altid forbehold for skjulte fejl, men da sælger måske forlængst har formøblet indtægterne fra salget og kan være helt uden formue, når de skjulte fejl opdages, er det ikke altid let at få sine penge tilbage. Også selv om sagen måske skulle ende i retten og sælger blive dømt til at betale erstatning.
Derfor er det vigtigt at være omhyggelig under gennemgangen af den brugte båd før købet.
Gæld i fritidsskibe
I Danmark skal fritidsskibe på over 20 bruttotonnage registres i Skibsregistret ved Søfarts Styrelsen.
Fritidsskibe mellem 5 og 20 bruttotonnage kan registres i registret, hvis ejeren ønsker det. Både under 5 bruttotonnage kan ikke registres i Skibsregistret. Der skal betales registreringsafgift til registret ved hvert ejerskifte.
Ved køb af brugte både fra private personer bør køberen være opmærksom på, at båden kan være pantsat. Har tidligere ejere optaget lån og givet pant i båden vil dette fremgå af Skibsregistret, hvis båden er over 5 bruttotonnage. Er båden mindre end 5 bruttotonnage vil pant i båden eventuelt fremgå af Personbogen i Århus, men der er ingen pligt til at registre pantet i Personbogen.
Registrering af panterettigheder i Skibsregistret kan sammenlignes med tinglysning af pant i fast ejendom. Kreditorer skal være registret i registret for at opnå beskyttelse mod senere erhverver, hvis båden sælges videre inden gælden er betalt til kreditorerne. Derfor er det vigtigt at undersøge om der skulle være registret pant i båden, da nye ejere kan mødes med krav fra de tidligere ejeres kreditorer eller kreditorerne kan forlange båden solgt på tvangsauktion, hvis tidligere ejere ikke har betalt gælden til kreditorerne.
Yderligere kan nye ejere mødes med krav fra Skibsregistret om betaling af registreringsafgift, som ikke er blevet betalt ved tidligere ejerskift. Det kan undersøges i Skibsregistret om der skulle foreligge pant eller krav på registreringsafgift på den pågældende båd. Brugte både, som sælges af en forhandler, vil som udgangspunkt være undersøgt for skjult gæld af forhandleren – der er dog desværre tilfælde hvor købere ikke har kunnet stole herpå og er kommet i klemme overfor den tidligere bådejeres kreditorer.
