Kapsejladsreglerne

Regeldokumenter online

World Sailing har etableret én hjemmeside, hvor der er links til de engelske versioner af alle online-dokumenter, der er nævnt i kapsejladsreglerne:
www.sailing.org/racingrules (se afsnittet ‘Online Rules Documents’)

Dansk Sejlunion har danske versioner af nogle af disse dokumenter på denne hjemmeside:
www.dansksejlunion.dk/regeldokumenter-online

Introduktion

Kapsejladsreglerne omfatter to hovedafsnit. Det første hovedafsnit, Del 1-7, indeholder regler, der har betydning for alle deltagere. Det andet hovedafsnit indeholder tillæg, som angiver regeldetaljer, regler, der gælder ved bestemte typer af kapsejlads, samt regler, som kun vedkommer et begrænset antal deltagere eller kapsejladsledere.

Terminologi

Et udtryk, der anvendes i den betydning, det har i Definitioner, er trykt med kursiv eller i indledende tekster med fed kursiv (eksempelvis kapsejle og kapsejle).

Nedenstående udtryk anvendes i Kapsejladsreglerne med den angivne betydning.

Andre ord og udtryk anvendes i den betydning, de normalt har i nautisk brug eller i al almindelighed. Som en kilde til den nautiske betydning af et ord, henvises læseren til World Sailings Udstyrsregler.

I Kapsejladsreglerne er både Dansk Sejlunions forskrifter (DS-forskrifter) og Nordic Sailing Federations forskrifter (NordicSF-forskrifter) nationale forskrifter i den betydning, der nævnes i punkt (c) i definitionen regel.

Prajning

Når prajning er krævet i henhold til en regel, kan der anvendes andre sprog end engelsk, når blot det med rimelighed kan forventes at blive forstået af alle involverede både. Det vil dog altid være acceptabelt at praje på engelsk.

Forkortelse

Forkortelsen [DP] i en regel betyder, at straffen for et brud på reglen kan være mildere end diskvalifikation, hvis protestkomitéen beslutter det. Retningslinjer for sådanne skønsmæssige  straffe er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

Revidering

Kapsejladsreglerne revideres og udgives hvert fjerde år af World Sailing, som er den internationale myndighed for sporten. Denne udgave træder i kraft den 1. januar 2025, dog således at ikrafttrædelsen kan udsættes for et stævne, der starter i 2024, ved at oplyse dette i indbydelse eller sejladsbestemmelser. Vigtige ændringer i Definitioner samt Del 1 - 7 i forhold til regelbogen for 2021-2024 er markeret med lodrette streger i marginen. Der er ikke påtænkt ændringer før 2029, men ændringer, som World Sailing inden da bestemmer er hastesager, bekendtgøres gennem de nationale myndigheder og World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

Tillæg

Når reglerne i et tillæg gælder, skal de gælde forud for enhver modstridende regel i Del 1-7 og Definitioner. Hvert tillæg i denne bog er identificeret med et bogstav. Andre tillæg er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org) og er identificeret med to eller tre bogstaver. En henvisning til en regel i et tillæg vil indeholde tillæggets bogstav eller bogstaver og regelnummer, eksempelvis ‘regel A1’ eller ‘regel MR1’. Denne bog indeholder ikke noget Tillæg I, K, L, O og Q.

Regler under udvikling

Regler under udvikling kan blive godkendt af World Sailing til brug ved bestemte stævner eller kategorier af stævner. De er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org) og er identificeret med bogstaverne DR.

Indbydelse og sejladsbestemmelser

Vejledninger og skabeloner til at skrive en indbydelse eller sejladsbestemmelser er tilgængelige i forskellige filformater på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org/racingrules). Nationale myndigheder opfordres til at oversætte disse vejledninger og skabeloner. Dansk Sejlunion har danske udgaver af disse vejledninger og skabeloner på Dansk Sejlunions hjemmeside (www.dansksejlunion.dk/regeldokumenter-online).

World Sailing-regulativer

I definitionen regel og i regel 6 henvises til regulativerne, men da regulativerne kan ændres når som helst, er de ikke medtaget i denne bog. Den seneste version af regulativerne er tilgængelig på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org); nye udgaver bekendtgøres gennem de nationale myndigheder.

Fortolkninger

World Sailing udgiver nedenstående autoritative fortolkninger af kapsejladsreglerne:

• The Case Book – Interpretations of the Racing Rules
• The Call Books, for forskellige discipliner
• Fortolkninger af regel 42, Fremdriftsmidler, samt
• Fortolkninger af regulativerne, såfremt regulativet er en regel.

Disse publikationer er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org). Andre fortolkninger af kapsejladsreglerne er ikke autoritative, medmindre de er godkendt af World Sailing.

Definitioner

Et udtryk, der anvendes i den betydning, som fremgår af nedenstående, skrives med kursiv eller i indledende tekster med fed kursiv. Betydningen af flere andre udtryk findes i afsnittet Terminologi i Introduktionen.

Fortsat hindring

En hindring er en fortsat hindring, når båden med det korteste skrog, der refereres til i reglen, der bruger dette udtryk, vil passere langs denne hindring henover mindst tre af sine skroglængder. Følgende er dog ikke en fortsat hindring: et fartøj, som er let, en kapsejlende båd eller et fartøj fra kapsejladskomitéen, der også er et mærke.

Fuldføre

En båd fuldfører, når efter dens startsignal nogen del af dens skrog krydser mållinjen fra banesiden. Den har imidlertid ikke fuldført, hvis den efter at have krydset mållinjen

1. tager en straf i henhold til regel 44.2,
2. retter en fejl relateret til at sejle banen, som er begået ved mållinjen, eller
3. fortsætter med at sejle banen.

Efter den har fuldført, behøver den ikke at krydse linjen helt. Sejladsbestemmelserne kan ændre retningen i hvilken bådene skal krydse linjen for at fuldføre.

Halse, styrbord eller bagbord

En båd er på den halse, styrbord eller bagbord, som svarer til dens luv side.

Hindring

En hindring er

1. en genstand som en båd ikke kunne passere uden at foretage en væsentlig kursændring, hvis den styrede direkte mod genstanden og var en af sine skroglængder fra den;
2. en genstand, der kun kan passeres sikkert på den ene side; eller
3. en genstand, et område eller en linje, der er angivet som sådan i en regel.

Imidlertid er en kapsejlende båd ikke en hindring for andre både, medmindre de skal holde klar af den eller, hvis regel 22 gælder, undgå den.

Holde klar

En båd holder klar af en båd med retten til vejen,

1. hvis båden med retten til vejen kan sejle sin kurs uden at behøve at foretage nogen handling for at undvige, og
2. når bådene overlapper, hvis båden med retten til vejen også kan ændre kurs i begge retninger, uden at der omgående bliver berøring.

Holde op

En båd holder et mærke op, når den er i en position, hvorfra den kan passere til luv af det og passere det på den forlangte side uden at skifte halse.

Interessekonflikt

En interessekonflikt eksisterer, hvis en person

1. kan vinde eller tabe som følge af en afgørelse, som denne person bidrager til,
2. med rimelighed kan antages at have en personlig eller finansiel interesse, som kan påvirke denne persons evne til at være upartisk, eller
3. har en nær personlig interesse i en afgørelse.

Kapsejle

En båd kapsejler fra sit klarsignal og indtil den fuldfører og er klar af mållinjen og dens mærker, eller udgår, eller indtil kapsejladskomitéen signalerer generel tilbagekaldelse, udsættelse eller opgivelse.

Klar agter og klar foran; overlap

En båd er klar agter af en anden, når dens skrog og udstyr i normal position er agten for en linje trukket tværs fra det agterste punkt på den anden båds skrog og udstyr i normal position. Den anden båd er klar foran. De overlapper, når ingen af dem er klar agter. Imidlertid overlapper de også, når en båd mellem dem overlapper dem begge. Disse udtryk gælder altid for både på samme halse. De gælder kun for både på modsatte halser, når regel 18 gælder mellem dem, eller når begge både sejler en kurs mere end 90 grader fra den sande vindretning.

Komité

Protestkomitéen, kapsejladskomitéen eller den tekniske komité.

Luv

Se læ og luv.

Læ og luv

En båds læ side er den side, som er, eller når den er i vindøjet var, bort fra vinden. Når den sejler over plat læns eller direkte med vinden, er dens læ side imidlertid den, hvor dens storsejl føres. Den anden side er dens luv side. Når to både på samme halse overlapper, er båden på læ side af den anden den læ båd. Den anden er den luv båd.

Mærke

En genstand, som sejladsbestemmelserne kræver, at en båd skal passere på en bestemt side, et fartøj underlagt kapsejladskomitéen omgivet af frit farvand, hvorfra startlinjen eller mållinjen udgår, og en genstand, der forsætligt er fastgjort til genstanden eller fartøjet. En ankerline er dog ikke en del af mærket.

Mærke-plads

Plads for en båd

1. til at sejle til mærket, når dens rigtige kurs er at sejle tæt til det,
2. til at runde eller passere mærket på den forlangte side, og
3. til at efterlade mærket bag sig.

Opgive

En kapsejlads, som en kapsejladskomité eller en protestkomité opgiver, er ugyldig, men kan sejles om.

Overlap

Se klar agter og klar foran; overlap.

Part

En part i en høring er

1. for en protesthøring: en protesterende, en der protesteres mod,
2. for en godtgørelseshøring: en båd, der anmoder om godtgørelse, eller for hvilken, der anmodes om godtgørelse; en båd for hvilken, der er indkaldt til en høring om overvejelse af godtgørelse i henhold til regel 61.1; en komité, der handler i henhold til regel 61.1,
3. for en godtgørelseshøring i henhold til regel 61.4(b)(1): den organisation, der påstås at have udført en fejlagtig handling eller undladelse,
4. en person, mod hvem der er fremsat en påstand om brud på regel 69.1(a); en person, der fremfører en påstand i henhold til regel 69.2(e)(1),
5. en støtteperson indkaldt til en høring i henhold til regel 62 eller 69; enhver båd, som denne person støtter; en person udpeget til at fremføre en påstand i henhold til regel 62.2.

En protestkomité er imidlertid aldrig en part.

Plads

Den plads, en båd behøver under de givne forhold, herunder plads til at overholde sine forpligtelser i henhold til reglerne i Del 2 og regel 31, mens den manøvrerer omgående på en sømandsmæssig måde.

Protest

En påstand i henhold til regel 60 fra en båd eller en komité om, at en båd har brudt en regel.

Regel

1. Reglerne i denne bog, herunder Definitioner, Kapsejladssignaler, Introduktion, indledende tekster og reglerne i et tillæg, når det gælder, men ikke Grundlæggende principper eller overskrifter,
2. World Sailing-regulativer, der er blevet fastlagt af World Sailing til at have status som regler og er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org),
3. den nationale myndigheds forskrifter, medmindre de er ændret af indbydelsen eller sejladsbestemmelserne i overensstemmelse med den nationale myndigheds eventuelle forskrift til regel 88.2,
4. klassereglerne (for en båd, der sejler under en handicap- eller måleregel, er reglerne for det system ’klasseregler’),
5. indbydelsen,
6. sejladsbestemmelserne og
7. ethvert andet dokument, som gælder for stævnet.

Rigtig kurs

En kurs, som en båd ville vælge for at sejle banen så hurtigt som muligt i fravær af de andre både, som omtales i den regel, hvor udtrykket bruges. En båd har ingen rigtig kurs før sit startsignal.

Sejle banen

En båd sejler banen, når

1. den starter;
2. en snor, der repræsenterer dens spor indtil den fuldfører, når den hales tot,
   1. passerer på den forlangte side af ethvert mærke på banen og i den korrekte rækkefølge (inklusive startmærkerne),
   2. berører hvert mærke, der i sejladsbestemmelserne er angivet som et rundingsmærke, og
   3. passerer mellem gate-mærkerne i sejlretningen fra det foregående mærke; og
3. den derefter fuldfører.

Et mærke, der ikke begynder, begrænser eller afslutter det ben, hvorpå båden sejler, har ingen forlagt side.

Starte

En båd starter, når dens skrog har været helt på startsiden af startlinjen ved eller efter dens startsignal, og den har overholdt regel 30.1, hvis den gælder, ved at den krydser startlinjen fra startsiden til banesiden.

Støtteperson

Enhver person, som

1. giver, eller har mulighed for at give, fysisk eller rådgivende støtte til en deltager, herunder enhver coach, træner, leder, læge, paramediciner, ethvert medlem af deltagerens hold eller en vilkårlig anden person, som arbejder med, behandler eller assisterer en deltager under eller som forberedelse til konkurrencen, eller
2. er forælder til eller værge for en deltager.

Udsætte

En udsat kapsejlads forsinkes før det planlagte starttidspunkt, men kan startes eller opgives på et senere tidspunkt.

Zone

Området omkring et mærke inden for en afstand af tre skroglængder af den båd, som er nærmest ved det. En båd er i zonen, når nogen del af dens skrog befinder sig i zonen.

Grundlæggende principper

De grundlæggende principper må ikke ændres.

Sportsmanship og reglerne

Deltagere i sejlsport er underlagt en samling regler, som det forventes, at de følger og håndhæver. Et grundlæggende princip for sportsmanship er, at når en båd bryder en regel og ikke er fritaget for straf, tager den straks en passende straf eller handling, som kan være at udgå.

Ansvarlighed over for miljøet

Deltagere opfordres til at begrænse enhver miljøskadelig påvirkning ved udøvelse af sejlsport.

Del 1 Hovedregler

1 Sikkerhed

1.1 Hjælp til de, der er i fare

En båd, deltager eller støtteperson skal yde al den hjælp, den kan, til enhver person eller ethvert fartøj, der er i fare.

1.2 Redningsudstyr og personligt opdriftsmiddel

En båd skal have tilstrækkeligt redningsudstyr til alle personer om bord, heraf et sæt klar til øjeblikkelig brug, medmindre dens klasseregler angiver andre forholdsregler. Enhver deltager er selv ansvarlig for at være iført personligt opdriftsmiddel, der er tilstrækkeligt under de givne omstændigheder.

DS-forskrift til regel 1.2
Også både med tilstrækkelig opdrift til i bordfyldt stand at bære besætningen skal medføre godkendte svømme- eller redningsveste til alle om bord. Denne forskrift følger af dansk lovgivning og kan ikke ændres.

2 Fair sejlads

En båd og dens ejer skal konkurrere i overensstemmelse med anerkendte principper for sportsmanship og fair play. En båd kan kun straffes efter denne regel, når det klart fastslås, at disse principper er blevet krænket. Straffen skal være en diskvalifikation, der ikke kan fratrækkes.

3 Beslutning om at kapsejle

Ansvaret for en båds beslutning om at deltage i en kapsejlads eller at fortsætte med at kapsejle er alene bådens.

4 Accept af reglerne

4.1

1. Ved at deltage i eller have til hensigt at deltage i et stævne, der arrangeres i henhold til reglerne, indvilger hver enkelt deltager og bådejer i at acceptere reglerne.
2. Ved som støtteperson at yde støtte, eller ved som forælder eller værge at tillade tilmelding af sit barn til et stævne, indvilger man i at acceptere reglerne.

4.2

Enhver deltager og bådejer indvilger på vegne af deres støttepersoner i, at sådanne støttepersoner er underlagt reglerne.

4.3

At acceptere reglerne indebærer, at man indvilger i

1. at være underlagt reglerne,
2. at acceptere de idømte straffe og andre handlinger foretaget i henhold til reglerne, med benyttelse af de deri givne procedurer for appel og fornyet undersøgelse, som den endelige afgørelse af enhver sag opstået i henhold til reglerne,
3. ikke at indbringe en sådan endelig afgørelse for nogen domstol eller tilsvarende myndighed, samt
4. at enhver deltager og bådejer skal sikre, at deres støttepersoner er bekendt med reglerne.

4.4

Den ansvarlige person på enhver båd skal sikre, at alle deltagere i besætningen samt bådens ejer er klar over deres forpligtelser i henhold til denne regel.

4.5

Denne regel kan ændres med en forskrift fra den nationale myndighed for stævnestedet.

5 Regler som styrer organiserende myndigheder og officials

Den organiserende myndighed, komitéerne og andre kapsejladsofficials er underlagt reglerne under deres optræden og dømning ved stævnet.

6 World Sailing-regulativer

6.1

Enhver deltager, bådejer og støtteperson skal overholde de World Sailing-regulativer, der har status som en regel.

Pr. 30. juni 2024 omfatter disse regulativer World Sailings:

1. Advertising Code (reklamekodeks)
2. Anti-Doping Code (antidoping-kodeks)
3. Code of Ethics (etisk kodeks)
4. Eligibility Code (kodeks om deltagelsesret)
5. Sailor Categorisation Code (kodeks om deltager-kategorisering)

6.2

Reglerne i Del 5 gælder ikke, medmindre protester er tilladt i det regulativ, som påstås brudt.

Del 2 Når både mødes

Reglerne i Del 2 gælder mellem både, der sejler i eller i nærheden af kapsejladsområdet, og som har til hensigt at kapsejle, kapsejler eller har kapsejlet. En båd, der ikke kapsejler, må imidlertid ikke straffes for at bryde en af disse regler, bortset fra regel 14, når hændelsen resulterer i personskade eller alvorlig skade, samt regel 23.1.

Når en båd, som sejler efter disse regler, møder et fartøj som ikke gør det, skal den overholde International Regulations for Preventing Collisions at Sea (IRPCAS, de internationale søvejsregler) eller nationale vigeregler. Hvis indbydelsen angiver det, erstattes reglerne i Del 2 af IRPCAS’ eller nationale vigeregler.

Afsnit A - Retten til vejen

En båd har retten til vejen over for en anden båd, når den anden båd skal holde klar af den. Nogle regler i Afsnit B, C og D begrænser imidlertid de handlinger, som en båd med retten til vejen må foretage.

10 På modsatte halser

Når både er på modsatte halser, skal en båd på bagbord halse holde klar af en båd på styrbord halse.

11 På samme halse med overlap

Når både er på samme halse, og der er overlap, skal en luv båd holde klar af en læ båd.

12 På samme halse uden overlap

Når både er på samme halse, og der ikke er overlap, skal en båd klar agter holde klar af en båd klar foran.

13 Under stagvending

Efter at en båd har passeret vindøjet, skal den holde klar af andre både, indtil den er på en bidevindkurs. I dette tidsrum gælder reglerne 10, 11 og 12 ikke. Hvis to både er underlagt denne regel samtidigt, skal den, der er på den andens bagbord side eller båden agter, holde klar.

Afsnit B - Generelle begrænsninger

14 Undgå berøring

Hvis det med rimelighed er muligt, skal en båd

1. undgå berøring med en anden båd,
2. ikke forårsage berøring mellem både, og
3. ikke forårsage berøring mellem en båd og en genstand, der
   skal undgås.

En båd, der har retten til vejen, eller en båd, der sejler indenfor den plads eller mærke-plads den er berettiget til, behøver imidlertid ikke at foretage sig noget for at undgå berøring, før det er åbenbart, at den anden båd ikke holder klar, eller giver plads eller mærke-plads.

15 Opnåelse af retten til vejen

Når en båd opnår retten til vejen, skal den til at begynde med give den anden båd plads til at holde klar, medmindre den opnår retten til vejen på grund af den anden båds handlinger.

16 Ændre kurs

16.1

Når en båd med retten til vejen ændrer kurs, skal den give den anden båd plads til at holde klar.

16.2

Endvidere gælder, på kryds, når en båd på bagbord halse holder klar ved at styre for at passere til læ af en båd på styrbord halse, at båden på styrbord halse ikke må falde af, hvis båden på bagbord halse som følge heraf skal ændre kurs øjeblikkeligt for fortsat at holde klar.

17 På samme halse; rigtig kurs

Hvis en båd klar agter bliver overlappet inden for to af sine skroglængder til læ af en båd på samme halse, må den ikke sejle højere end sin rigtige kurs, så længe bådene forbliver på samme halse og overlapper inden for denne afstand, medmindre den derved straks sejler agten om den anden båd.

Afsnit C - Ved mærker og hindringer

Reglerne i Afsnit C gælder ikke mellem både, når det mærke eller den hindring, der refereres til i disse regler, er et startmærke omgivet af frit farvand eller ved dets ankerline, fra bådene nærmer sig det for at starte, og indtil de har efterladt mærket bag sig.

18 Mærke-plads

18.1 Når regel 18 gælder

1. Regel 18 gælder mellem både, når de skal passere et mærke på samme side og mindst én af dem er i zonen. Den gælder imidlertid ikke
   1. mellem både på modsatte halser, når de er på kryds,
   2. mellem både på modsatte halser, når rigtig kurs ved mærket for en af dem, men ikke begge, er at stagvende,
   3. mellem en båd, som sejler imod mærket, og en båd, som sejler bort fra det, eller
   4. hvis mærket er en fortsat hindring, i hvilket tilfælde regel 19 gælder.
2. Regel 18 gælder ikke længere mellem både, når mærke-plads er blevet givet.

18.2 Give mærke-plads

1. Når den første af to både når zonen,
   1. hvis bådene overlapper, skal den udvendige båd på det tidspunkt give den indvendige båd mærke-plads;
   2. hvis bådene ikke overlapper, skal den båd, der på det tidspunkt ikke har nået zonen, give den anden båd mærke-plads.
      
      Når en båd er pålagt at give mærke-plads efter denne regel, skal den fortsat gøre det, så længe denne regel gælder, også selvom et overlap senere brydes, eller et nyt overlap begynder.
      
      
2. Regel 18.2(a) ophører med at gælde, hvis båden med ret til mærke-plads passerer vindøjet eller forlader zonen.
3. Når regel 18.2(a) ikke gælder, og bådene overlapper, skal den udvendige båd give den indvendige båd mærke-plads.
4. Hvis en båd opnår et indvendigt overlap fra klar agter eller ved at stagvende til luv af den anden båd, og den udvendige båd siden overlappets begyndelse ikke har været i stand til at give mærke-plads, gælder regel 18.2(a) og 18.2(c) ikke mellem dem.
5. Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt en båd opnåede eller brød et overlap i tide, skal det antages, at den ikke gjorde det.

18.3 Stagvende i zonen

Hvis en båd passerer vindøjet fra bagbord til styrbord halse i zonen af et mærke der skal passeres til bagbord, gælder regel 18.2 ikke mellem den og en anden båd på styrbord halse, der kan holde mærket op. Hvis den anden båd har været på styrbord halse siden den nåede zonen, skal båden, der passerede vindøjet

1. ikke være årsag til at den anden båd sejler højere end bidevind for at undgå kontakt, og
2. give mærke-plads, hvis den anden båd bliver indvendigt overlappet.

18.4 Bomme i zonen

Når en indvendigt overlappet båd med retten til vejen er nødt til at bomme ved et mærke for at sejle sin rigtige kurs, må den ikke, før den bommer, sejle længere fra mærket end nødvendigt for at sejle den kurs. Regel 18.4 gælder ikke ved et gate-mærke.

19 Plads til at passere en hindring

19.1 Når regel 19 gælder

Regel 19 gælder mellem to både ved en hindring, undtagen når regel 18 gælder mellem dem og

1. hindringen er mærket, eller
2. hindringen er en anden båd overlappet med hver af dem.

Imidlertid gælder regel 19 altid ved en fortsat hindring, og regel 18 gælder ikke.

19.2 Give plads ved en hindring

1. En båd med retten til vejen kan vælge at passere hindringen på bagbord eller styrbord side. Hvis en båd med retten til vejen ændrer kurs, når den vælger på hvilken side den vil passere hindringen, skal den give den anden båd plads til at holde klar.
2. Når bådene overlapper, skal den udvendige båd give den indvendige båd plads til at passere mellem sig og hindringen, medmindre den udvendige båd fra overlappets begyndelse har været ude af stand til at gøre det.
3. Mens både passerer en fortsat hindring, og hvis en båd, der var klar agter og forpligtet til at holde klar, bliver overlappet mellem den anden båd og hindringen, og der ved overlappets begyndelse ikke er plads til, at den kan passere mellem dem
   1. er den ikke berettiget til plads i henhold til regel 19.2(b) og
   2. så længe bådene forbliver overlappede, skal den holde klar og regel 10 og 11 gælder ikke.

20 Plads til at stagvende ved en hindring

20.1 Praje

En båd må praje for plads til at stagvende og undgå en båd på samme halse ved at praje ‘plads til at vende’. Imidlertid må den ikke praje medmindre:

1. den nærmer sig en hindring og snart vil være nødt til at foretage en væsentlig kursændring for med sikkerhed at undgå den, og
2. den sejler bidevind eller højere.

Endvidere må den ikke praje, hvis hindringen er et mærke og en båd, der kan holde det op, ville blive nødsaget til at ændre kurs som et resultat af denne prajning.

20.2 Reagere

1. Efter en båd har prajet, skal den give den prajede båd tid til at reagere.
2. Den prajede båd skal reagere, selvom prajningen bryder regel 20.1.
3. Den prajede båd skal reagere enten ved at stagvende så hurtigt som muligt, eller ved straks at svare ‘vend selv’ og derefter give den prajende båd plads til at stagvende og undgå den.
4. Når den prajede båd reagerer, skal den prajende båd stagvende så hurtigt som muligt.
5. Fra det tidspunkt en båd prajer indtil den har stagvendt og undgået den prajede båd, gælder regel 18.2 ikke imellem dem.

20.3 Videregive en prajning til yderligere en båd

Når en båd er blevet prajet for plads til at stagvende og den har til hensigt at reagere ved at stagvende, må den praje en anden båd på samme halse for plads til at stagvende og undgå den. Den må praje selvom dens prajning ikke opfylder kravene i regel 20.1. Regel 20.2 gælder mellem den og den båd, den prajer.

20.4 Yderligere krav om prajninger

1. Når forholdene er således, at en prajning måske ikke kan høres, skal båden også give et signal, der tydeligt indikerer dens behov for plads til at stagvende eller dens svar.
2. Indbydelsen kan angive en alternativ kommunikation for en båd for at indikere dens behov for plads til at stagvende eller dens svar, og kræve, at bådene anvender den.

Afsnit D - Andre regler

Når regel 21 eller 22 gælder mellem to både, gælder reglerne i Afsnit A ikke.

21 Fejl ved starten; tage straffe; bakke et sejl

21.1

En båd, der sejler mod startsiden af startlinjen eller en af dens forlængelser efter sit startsignal for at starte eller overholde regel 30.1, skal holde klar af en båd, som ikke gør det, indtil dens skrog er helt på startsiden af linjen.

21.2

En båd, der er ved at tage en straf, skal holde klar af en, der ikke er ved det.

21.3

En båd, der sejler baglæns eller sidelæns til luv gennem vandet ved at bakke et sejl, skal holde klar af en, der ikke gør det.

22 Kæntret, til ankers eller på grund; I færd med en redningsmanøvre

Hvis det er muligt, skal en båd undgå en båd, der er kæntret, eller som endnu ikke er under fuld kontrol efter at være kæntret, er til ankers eller grundstødt, eller som forsøger at hjælpe en person eller et fartøj, der er i fare. En båd er kæntret, når dens mastetop er i vandet.

23 Genere andre både

23.1

Hvis det med rimelighed er muligt, må en båd, som ikke kapsejler, ikke genere en båd, som kapsejler.

23.2

Hvis det med rimelighed er muligt, må en båd ikke genere en båd, der er ved at tage en straf, sejler på et andet ben af banen eller er underlagt regel 21.1.
Denne regel gælder imidlertid ikke efter startsignalet, når båden sejler sin rigtige kurs.

Del 3 Ledelse af en kapsejlads

25 Indbydelse, sejladsbestemmelser og signaler

25.1

Indbydelsen skal gøres tilgængelig for enhver båd, der tilmelder sig et stævne, før den tilmelder sig. Sejladsbestemmelserne skal gøres tilgængelige for enhver båd, før en sejlads begynder.

25.2

Betydningen af visuelle signaler og lydsignaler, der er angivet i afsnittet Kapsejladssignaler, må ikke ændres, undtagen som angivet i regel 86.1(b). Betydningen af ethvert andet signal, som kan anvendes, skal være angivet i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

25.3

Når en kapsejladskomité er pålagt at vise et flag som et visuelt signal, kan den benytte et flag eller et andet objekt af tilsvarende udseende.

26 Start af kapsejladser

En kapsejlads skal startes ved anvendelse af de følgende signaler. Tider skal regnes fra de visuelle signaler; der skal ses bort fra manglende afgivelse af et lydsignal.

*eller som angivet i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne

Varselssignalet for hver efterfølgende klasse skal gives samtidigt med eller efter startsignalet for den foregående klasse.

27 Andre handlinger, som kapsejladskomitéen kan udføre før startsignalet

27.1

Før eller samtidigt med varselssignalet skal kapsejladskomitéen signalere eller på anden måde tilkendegive den bane, der skal sejles, hvis sejladsbestemmelserne ikke allerede gør det. Den kan erstatte et banesignal med et andet og signalere, at personligt opdriftsmiddel kræves (vise signalflag Y og afgive et lydsignal).

27.2

Før klarsignalet kan kapsejladskomitéen flytte et startmærke.

27.3

Før startsignalet kan kapsejladskomitéen, af en hvilken som helst grund, udsætte (vise Svarstander, Svarstander over H eller Svarstander over A, og afgive to lydsignaler) eller opgive kapsejladsen (vise signalflag N, N over H eller N over A, og afgive tre lydsignaler).

28 Sejle banen

28.1

En båd skal sejle banen.

28.2

En båd kan rette enhver fejl, den måtte have begået i forhold til at sejle banen, forudsat at den ikke har fuldført.

29 Tilbagekaldelser

29.1 Individuel tilbagekaldelse

Når nogen del af en båds skrog ved dens startsignal er på banesiden af startlinjen, eller en båd ved dens startsignal bliver underlagt regel 30.1, skal kapsejladskomitéen straks vise signalflag X og samtidig afgive et lydsignal. Signalflaget skal vises, indtil alle sådanne bådes skrog har været fuldstændigt på startsiden af startlinjen eller en af dens forlængelser og indtil alle sådanne både har overholdt regel 30.1, hvis den gælder, men ikke længere end fire minutter efter startsignalet eller indtil ét minut før ethvert efterfølgende startsignal, hvilket indtræffer først. Hvis regel 29.2, 30.3 eller 30.4 gælder, gælder denne regel ikke.

29.2 Generel tilbagekaldelse

Når kapsejladskomitéen ved startsignalet ikke kan identificere både, som er på banesiden af startlinjen eller omfattet af regel 30, eller der er opstået en fejl i startproceduren, kan kapsejladskomitéen signalere generel tilbagekaldelse (vise signalflag Første lighedsstander og afgive to lydsignaler). Varselssignalet for en ny start for den tilbagekaldte klasse vil blive afgivet ét minut efter, at Første lighedsstander nedhales (med et lydsignal), og starterne for enhver efterfølgende klasse vil følge efter den nye start.

30 Straffe i forbindelse med starten

30.1 I-flagsregel

Hvis signalflag I har været vist, og nogen del af en båds skrog er på banesiden af startlinjen eller en af dens forlængelser inden for det sidste minut før dens startsignal, skal den sejle over en af forlængelserne, så dens skrog er fuldstændigt på startsiden af startlinjen, før den starter.

30.2 Z-flagsregel

Hvis signalflag Z har været vist, må ingen del af en båds skrog i det sidste minut før dens startsignal være inden for den trekant, der dannes af begge ender af startlinjen og det første mærke. Hvis en båd bryder denne regel og identificeres, vil båden uden høring få 20 % pointstraf i sejladsen, beregnet som angivet i regel 44.3(c). Båden skal straffes, selvom kapsejladsen omstartes eller sejles om, men ikke hvis den udsættes eller opgives før startsignalet. Hvis båden under et efterfølgende forsøg på at starte sejladsen i henhold til denne regel igen identificeres, skal den tildeles en yderligere 20 % pointstraf.

30.3 U-flagsregel

Hvis signalflag U har været vist, må ingen del af en båds skrog i det sidste minut før dens startsignal være inden for den trekant, der dannes af begge ender af startlinjen og det første mærke. Hvis en båd bryder denne regel og identificeres, vil den blive diskvalificeret uden en høring, men ikke hvis kapsejladsen bliver omstartet eller sejles om.

30.4 Sort flags-regel

Hvis et sort flag har været vist, må ingen del af en båds skrog i det sidste minut før dens startsignal være inden for den trekant, der dannes af begge ender af startlinjen og det første mærke. Hvis en båd bryder denne regel og identificeres, vil den blive diskvalificeret uden høring, selvom kapsejladsen omstartes eller sejles om, men ikke hvis kapsejladsen udsættes eller opgives før startsignalet. Hvis der signaleres generel tilbagekaldelse eller kapsejladsen opgives efter startsignalet, skal kapsejladskomitéen vise bådens sejlnummer inden det næste varselssignal for den kapsejlads, og hvis kapsejladsen omstartes eller sejles om, må båden ikke deltage i den. Hvis den gør det, må dens diskvalifikation ikke blive fratrukket i beregningen af dens pointsum for serien.

NordicSF-forskrift til regel 30.2, 30.3 og 30.4
Når regel 30.2, 30.3 eller 30.4 gælder, og startfartøjet ikke er et startmærke, men ligger på startlinjens forlængelse, går grundlinjen i den trekant, der nævnes i reglerne, fra startfartøjet langs startlinjens forlængelse og startlinjen til startmærket i den modsatte ende af startlinjen.

31 Berøring af et mærke

En båd, der kapsejler, må ikke berøre et startmærke før den starter, et mærke, der begynder, begrænser eller afslutter det ben af banen, som den sejler på, eller et målmærke, efter den har fuldført.

32 Afkortning eller opgivelse efter starten

32.1

Efter startsignalet kan kapsejladskomitéen afkorte banen eller opgive kapsej­ladsen:

1. på grund af dårligt vejr,
2. på grund af utilstrækkelig vind, som gør det usandsynligt, at nogen båd kan sejle banen inden for sejladstidsfristen,
3. på grund af, at et mærke er forsvundet eller ikke er på plads, eller
4. af en hvilken som helst anden grund, der direkte påvirker sikkerheden eller den fair afholdelse af konkurrencen.

Endvidere kan kapsejladskomitéen afkorte banen for at kunne afholde flere planlagte sejladser, eller opgive sejladsen på grund af en fejl i startproceduren. Efter at én båd har sejlet banen inden for sejladstidsfristen, hvis en sådan er fastsat, må kapsejladskomitéen imidlertid ikke opgive sejladsen uden at den har overvejet konsekvenserne heraf for alle både i sejladsen eller serien af sejladser.

32.2

For at afkorte banen skal kapsejladskomitéen vise signalflag S og afgive to lydsignaler før den første båd passerer mållinjen.
Hvis banen er afkortet, skal mållinjen være,

1. ved et rundingsmærke: mellem mærket og en stang, hvorfra signalflag S vises;
2. en linje, som både skal krydse for at sejle banen; eller
3. ved en gate, mellem gate-mærkerne.

32.3

For at opgive kapsejladsen skal kapsejladskomitéen vise signalflag N, N over H eller N over A og afgive tre lydsignaler.

33 Ændring af banens næste ben

Mens både kapsejler kan kapsejladskomitéen ændre et ben af banen, som begynder ved et rundingsmærke eller ved en gate, ved at ændre positionen af det næste mærke (eller mållinjen) og signalere dette til alle både, før de påbegynder benet. Det næste mærke behøver ikke at være på sin position på dette tidspunkt.

1. Hvis benets retning ændres, skal signalet være, at signalflag C vises sammen med gentagne lydsignaler og enten det ene eller begge af følgende:
   1. den nye kompaspejling,
   2. en grøn trekant, hvis ændringen er mod styrbord, eller et rødt rektangel, hvis ændringen er til bagbord.
2. Hvis længden af benet ændres, skal signalet være at vise signalflag C sammen med gentagne lydsignaler og et ’–’, hvis længden mindskes, og et ’+’, hvis længden øges.
3. Efterfølgende ben af banen kan ændres uden yderligere signalering for at fastholde banens form.

34 Mærker, der er forsvundet

Når et mærke enten er forsvundet eller ikke er på plads mens både kapsejler, skal kapsejladskomitéen, når det er muligt,

1. bringe det på dets korrekte plads eller erstatte det med et nyt af tilsvarende udseende, eller
2. erstatte det med en genstand, der viser signalflag M, og afgive gentagne lydsignaler.

35 Sejladstidsbegrænsning og pointgivning

Såfremt én båd sejler banen inden for tidsfristen for sejladsen, hvis en sådan er fastsat, skal alle både, der fuldfører, have en placering svarende til deres placering i mål, medmindre kapsejladsen opgives. Hvis ingen både sejler banen inden for sejladstidsfristen, skal kapsejladskomitéen opgive sejladsen.

36 Omstart eller omsejlads

Hvis en kapsejlads omstartes eller sejles om, må et brud på en regel i den oprindelige sejlads, eller en tidligere omstart eller omsejlads af denne sejlads, ikke

1. forhindre en båd i at deltage, medmindre den har brudt regel 30.4; eller
2. forårsage at en båd straffes, undtagen i henhold til regel 2, 30.2, 30.4 eller 69 eller i henhold til regel 14 når båden har forårsaget personskade eller alvorlig skade.

37 Sikkerhedsinstruktioner

Hvis kapsejladskomitéen viser signalflag V ledsaget af et lydsignal skal alle både, samt officielle fartøjer og støttefartøjer, om muligt lytte til kapsejladskomitéens radiokanal for sikkerhedsinstruktioner.

Del 4 Andre krav, der skal være opfyldt, når der kapsejles

Regler i Del 4 gælder kun for både, der kapsejler, medmindre reglen angiver noget andet.

Afsnit A - Generelle krav

40 Personlige opdriftsmidler

40.1 Grundregel

Når regel 40.1 er gældende ifølge regel 40.2, skal alle deltagere være iført personligt opdriftsmiddel, undtagen når der kortvarigt skiftes eller rettes på beklædning eller personligt udstyr. Våddragter og tørdragter anses ikke for personlige opdriftsmidler.

40.2 Hvornår gælder regel 40.1

Regel 40.1 gælder

1. mens man kapsejler i en sejlads, hvis signalflag Y blev vist på vandet sammen med et lydsignal før eller samtidigt med varselssignalet,
2. så længe bådene er på vandet den dag, hvis signalflag Y blev vist på land sammen med et lydsignal, eller
3. hvis en regel i klassereglerne, indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angiver, at den gælder.

41 Hjælp udefra

En båd må ikke modtage hjælp af nogen art udefra, undtagen

1. hjælp til et besætningsmedlem der er sygt, tilskadekommet eller i fare;
2. efter en kollision, hjælp fra besætningen på det andet fartøj til at komme fri;
3. hjælp i form af informationer, som er umiddelbart tilgængelige for alle både;
4. uopfordrede informationer fra en kilde uden særlige interesser, hvilket kan være en anden båd i den samme kapsejlads.

42 Fremdriftsmidler

42.1 Grundregel

Bortset fra hvad der er tilladt i henhold til reglerne 42.3 eller 45, skal en båd konkurrere ved udelukkende at benytte vinden og vandet til at øge, bevare eller nedsætte sin fart. Dens besætning må justere sejl- og bådtrimmet, samt udføre andre sømandsmæssige opgaver, men må i øvrigt ikke bevæge deres kroppe med det formål at drive båden frem.

42.2 Forbudte handlinger

Uden at begrænse anvendelsen af regel 42.1 er følgende handlinger forbudte:

1. at pumpe: gentagen bevægelse af noget sejl ved enten at hale og slække sejlet eller ved lodrette eller tværskibs kropsbevægelser;
2. at rulle: gentagen rulning af båden skabt ved
   1. bevægelse af kroppen,
   2. gentagne justeringer af sejl eller sværd, eller
   3. styring;
3. at rokke: pludselig fremadrettet kropsbevægelse, som brat stoppes;
4. at vrikke: gentagen bevægelse af rorpinden, som enten udføres kraftigt eller som driver båden frem eller forhindrer den i at sejle baglæns;
5. gentagne stagvendinger eller bomninger uden sammenhæng med ændringer i vinden eller taktiske overvejelser.

42.3 Undtagelser

1. En båd må rulles for at lette styringen.
2. En båds besætning må bevæge deres kroppe for at forstærke den rulning, der letter styring af båden gennem en stagvending eller en bomning forudsat, at bådens fart, i det øjeblik stagvendingen eller bomningen er afsluttet, ikke er større end den ville have været uden stagvendingen eller bomningen.
3. Når surfing (hurtig fartforøgelse ned ad forsiden af en
   bølge), planing eller foiling er mulig
   1. må et hvilket som helst sejl hales ind for at igangsætte surfing eller planing, men hvert sejl må kun hales ind én gang for hver bølge eller for hvert vindpust, eller
   2. må bådens besætning hale et hvilket som helst sejl ind et ubegrænset antal gange for at igangsætte foiling.
4. Når en båd er på en kurs højere end bidevind og ligger stille eller bevæger sig langsomt, må den vrikke for at bringe sig på en bidevindkurs.
5. Hvis en sejlpind er inverteret må bådens besætning pumpe sejlet indtil sejlpinden ikke længere er inverteret. Denne hand­ling er ikke tilladt såfremt den tydeligt driver båden fremad.
6. En båd må sænke sin fart gennem gentagne rorbevægelser.
7. Alle fremdrivningsmidler må anvendes for at hjælpe en person eller et andet fartøj, der er i fare.
8. For at komme klar efter en grundstødning eller en kollision med et fartøj eller en genstand, må en båd gøre brug af kræfter fra sin besætning eller besætningen på det andet fartøj og anvende alle former for udstyr undtagen fremdrivningsmotor. Dog kan brug af motor være tilladt i henhold til regel 42.3(i).
9. Sejladsbestemmelser kan under angivne omstændigheder tillade fremdrift med motor eller andre midler, forudsat at båden ikke derved opnår en betydelig fordel i kapsejladsen.

Note: Fortolkninger af regel 42 er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org) eller oversat til dansk på Dansk Sejlunions hjemmeside (www.dansksejlunion.dk).

43 Fritagelse for straf

43.1

1. Hvis en båd, som følge af et regelbrud, har tvunget en anden båd til at bryde en regel, skal den anden båd fritages for straf for sit regelbrud.
2. Når en båd sejler inden for den plads eller mærke-plads, som den er berettiget til, og den, som en konsekvens af en hændelse med en anden båd, der er forpligtet til at give den plads eller mærke-plads, bryder en regel i Afsnit A af Del 2, eller regel 15, 16 eller 31, skal den fritages for straf.
3. En båd med retten til vejen, eller en båd, der sejler indenfor den plads eller mærke-plads, som den er berettiget til, skal fritages for straf, hvis den bryder regel 14, såfremt berøringen ikke medfører skade eller personskade.

43.2

En båd, der er fritaget for straf for et regelbrud, behøver ikke påtage sig en straf, og må ikke straffes for dette regelbrud.

44 Straffe på hændelsestidspunktet

44.1 Påtage sig en straf

En båd kan tage en to-rundestraf, når den kan have brudt en eller flere regler i Del 2 i en hændelse, mens den kapsejler. Den kan tage en en-rundestraf, når den kan have brudt regel 31. Alternativt kan indbydelsen eller sejladsbestemmelser angive brugen af pointstraf eller en anden straf, hvorved denne straf erstatter en-runde- og to-rundestraffen. Imidlertid gælder det at

1. når en båd kan have brudt en regel i Del 2 og regel 31 i samme hændelse, behøver den ikke tage straffen for brud på regel 31;
2. hvis båden forårsagede personskade eller alvorlig skade, eller, på trods af at have taget en straf, opnåede en betydelig fordel i kapsejladsen eller rækken af kapsejladser ved sit regelbrud, skal den udgå.

44.2 En-runde- og to-rundestraffe

Efter at være kommet godt klar af andre både snarest muligt efter hændelsen, tager en båd en en-runde- eller to-rundestraf, når den straks sejler det forlangte antal runder i samme retning, sådan at hver runde indeholder en stagvending og en bomning. Når en båd tager straffen på eller nær mållinjen, skal bådens skrog være helt på banesiden af linjen, før den fuldfører.

44.3 Pointstraf

1. Hvis angivet i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne påtager en båd sig en pointstraf ved at vise et gult flag ved første rimelige lejlighed efter hændelsen.
2. Når en båd har påtaget sig en pointstraf, skal den vise det gule flag indtil den fuldfører, samt henlede kapsejladskomitéens opmærksomhed på det ved mållinjen. På dette tidspunkt skal den også informere kapsejladskomitéen om, hvilken anden båd der var involveret i hændelsen. Hvis dette er umuligt, skal den informere kapsejladskomitéen ved første rimelige lejlighed inden protesttidsfristens udløb.
3. Pointtallet for en båd, der påtager sig en pointstraf, skal være det pointtal som båden ville have fået uden straffen, tillagt det antal point, som indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angiver. Når antallet af point ikke er angivet, skal straffen være 20 % af pointtallet for ’Ikke fuldført’ afrundet til nærmeste tiendedel (0,05 rundes op). Andre bådes point må ikke ændres, hvorfor to både kan blive tildelt samme pointtal. Dog må straffen ikke være skyld i, at båden tildeles en straf ud over det, der svarer til ’Ikke fuldført’.

45 Tage på land; fortøje; ankre

En båd skal være søsat og have sluppet sine fortøjninger ved sit klarsignal. Den må derefter ikke tages på land eller fortøjes undtagen for at øse vand ud, rebe sejl eller blive repareret. Den må ankre eller besætningen må stå på havbunden. Den skal bjærge ankeret før den fortsætter kapsejladsen, medmindre den ikke er i stand til det.

46 Person, der har ansvaret

En båd skal have en person om bord, som har ansvaret, udpeget af det medlem eller den organisation, der tilmeldte båden. Se regel 75.

47 Bortskaffelse af affald

Deltagere og støttepersoner må ikke forsætligt smide affald i vandet. Denne regel gælder, så længe bådene er på vandet. Straffen for brud på denne regel kan være mildere end diskvalifikation.

Afsnit B - Udstyrsrelaterede krav

48 Begrænsninger med hensyn til udstyr og besætning

48.1

En båd skal udelukkende anvende det udstyr, der var om bord ved dens klarsignal.

48.2

Ingen person må forsætligt forlade båden, medmindre vedkommende er syg eller er kommet til skade, eller for at hjælpe en person eller et fartøj i fare, eller for at svømme. Imidlertid skal en person, som forlader båden ved et uheld, eller for at svømme, være i kontakt med båden, før besætningen fortsætter med at sejle båden imod næste mærke.

49 Placering af besætning; livliner

49.1

Deltagere må ikke anvende anordninger, der er designede til at positionere deres krop udenbords, undtagen hængestropper og stivere båret under lårene.

49.2

Når livliner kræves af klassereglerne eller af enhver anden regel, må deltagerne ikke anbringe sig, så nogen del af deres kroppe (torsoer) er uden for dem, undtagen kortvarigt for at udføre en nødvendig opgave. På både, der er forsynet med øvre og nedre livliner, må deltagere, der sidder med deres ansigter vendt udenbords med taljen inden for den nederste livline, dog have deres overkroppe uden for den øvre livline. Medmindre en klasseregel eller en anden regel specificerer en maksimal udbøjning, skal livlinerne være halet tot. Hvis klassereglerne ikke specificerer livlinernes materiale eller mindste diameter, skal de overholde de tilsvarende specifikationer i World Sailing Offshore Special Regulations.

Note: World Sailing Offshore Special Regulations er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

50 Deltagerbeklædning og -udstyr

50.1

1. Deltagere må ikke være iført eller medbringe tøj eller udstyr med det formål at forøge deres vægt.
2. Yderligere må en deltagers tøj og udstyr ikke veje mere end 8 kg; eksklusive en hængesele (som defineret i World Sailings Udstyrsregler) og beklædning (indbefattende fodtøj), som kun bæres under knæet. Klasseregler eller indbydelsen kan angive en lavere vægt eller en højere vægt op til 10 kg. Klasseregler kan angive, at fodtøj og anden beklædning, der bæres under knæet skal indeholdes i denne vægt. En hængesele skal have positiv opdrift i ferskvand og må ikke veje over 2 kg, bortset fra at klassereglerne må angive en højere vægt op til 4 kg. Vægte skal bestemmes i henhold til Tillæg H.
3. En hængesele skal muliggøre, at en deltager, på et hvilket som helst tidspunkt, nemt kan afkoble selen fra trapezen eller fæstningen til båden.

50.2

Reglerne 50.1(b) og 50.1(c) gælder ikke for både, for hvilke det er et krav, at de er udstyret med livliner.

51 Flytning af ballast

Al flytbar ballast, herunder sejl, der ikke er sat, skal stuves korrekt. Vand, dødvægt eller ballast må ikke flyttes med det formål at ændre trim eller stabilitet. Dørke, skot, døre, trapper og vandtanke skal forblive på plads, og alt, der ellers er fastgjort i kahytten, skal forblive om bord. Dog må bundvand øses ud.

52 Håndkraft

En båds stående og løbende rig, rundholter og bevægelige skrogvedhæng må kun justeres og betjenes ved energi overført fra besætningen.

53 Overfladefriktion

En båd må ikke sprøjte eller frigive nogen substans, så som polymerer, eller have en særlig overfladebelægning, som kunne forbedre vandstrømningens karakter inden for grænselaget.

54 Forstag og forsejlshalse

Forstag og forsejlshalse, bortset fra halse på spilerstagsejl, skal, når båden ikke sejler bidevind, være fastgjort tættest muligt ved en båds midterlinje.

55 Sætning og skødning af sejl

55.1 Sejlskift

Når forsejl eller spilere skal skiftes, må det nye sejl sættes og trimmes, før det andet sejl hales ned. Der må imidlertid kun føres ét storsejl, og, undtagen når den skiftes, kun én spiler ad gangen.

55.2 Spilerbomme; spilerstager

Der må kun anvendes én spilerbom eller spilerstage ad gangen, undtagen når der bommes. Når den bruges, skal den være fastgjort til den forreste masterundholt (som defineret i World Sailings Udstyrsregler).

55.3 Skødning af sejl

Intet sejl må skødes over eller gennem nogen anordning, der udøver et udadrettet tryk på et sejls skøde eller skødebarm i et punkt, hvorfra en lodret linje, når båden ikke krænger, falder udenfor skrog eller dæk, undtagen:

1. et forsejls skødebarm må fastgøres (som angivet i World Sailings Udstyrsregler) til en spilerstage forudsat, at en spiler ikke er sat;
2. ethvert sejl må skødes til eller føres over en bom, som normalt bruges til et sejl og som er permanent fastgjort til den mast, som toppen af det pågældende sejl er fastgjort til;
3. et forsejl må skødes til sin egen bom, når denne ikke kræver justering ved stagvending; og
4. et sejls bom må skødes til en fast monteret udrigger (f.eks. en buttelur).

55.4 Forsejl og spilere

I forbindelse med regel 54 og 55 og Tillæg G skal definitionerne for ’forsejl’ og ’spiler’ i World Sailings Udstyrsregler benyttes.

Note: World Sailings Udstyrsregler er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

56 Tågesignaler og lanterner; trafiksepareringssystemer; sporingsystemer

56.1

Såfremt den har det nødvendige udstyr, skal en båd afgive de tågesignaler og vise de lys, som krævet af International Regulations for Preventing Collisions at Sea (IRPCAS, de internationale søvejsregler) eller gældende nationale bestemmelser.

56.2

En båd skal overholde regel 10, Trafiksepareringssystemer, i de internationale søvejsregler.

Note: Appendix TS, Traffic Separation Schemes, er tilgængeligt på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org). Indbydelsen kan ændre regel 56.2 ved at angive, at Afsnit A, Afsnit B eller Afsnit C i Appendix TS gælder.

56.3

Såfremt en regel kræver, at en båd er forsynet med en Automatic Identification System transponder eller en hvilken som helst anden sporingsenhed, må den ikke være slukket og dens effektivitet må ikke være bevidst forringet.

Del 5 Protester, godtgørelse, høringer, upassende adfærd og appeller

En formular til anmodning om høring og en formular til afgørelse af høring er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org/racingrules) og på Dansk Sejlunions hjemmeside (www.dansksejlunion.dk/regeldokumenter-online).

Kapsejladsreglerne kræver ikke, at der benyttes en særlig formular.

Afsnit A – Protester, godtgørelse, støttepersoner

60 Protester

60.1 Ret til at protestere

En båd eller komité kan protestere mod en båd.

60.2 Hensigt om at protestere

1. Hvis en protest vedrører en hændelse observeret af den protesterende i kapsejladsområdet:
   1. Hvis den protesterende er en båd, skal den praje ‘protest’ og, hvis dens skroglængde er længere end 6 meter, tydeligt vise et rødt flag ved første rimelige lejlighed for begge handlinger. Flaget skal føres indtil båden ikke
      længere kapsejler.
   2. Hvis den protesterende er en komité, skal den informere båden efter sejladsen inden for protesttidsfristen om sin hensigt om at protestere mod den.
2. Imidlertid gælder, at hvis
   1. den, der protesteres mod, ikke er inden for prajehold på hændelsestidspunktet,
   2. hændelsen var en fejl relateret til at sejle banen,
   3. hændelsen ikke blev observeret af den protesterende i kapsejladsområdet, eller
   4. en protestkomité beslutter sig for at protestere mod en båd i henhold til regel 60.4(c),
      
      så er det eneste krav til den protesterende, at den skal informere den, der protesteres mod, om sin hensigt om at protestere ved første rimelige lejlighed.
      
      
3. Hvis det på hændelsestidspunktet er åbenbart for en protesterende båd, at et besætningsmedlem på en af bådene er i fare, eller at hændelsen har resulteret i personskade eller alvorlig skade, gælder reglerne 60.2(a) og 60.2(b) ikke for den, men den skal forsøge at informere den anden båd inden for protesttidsfristen om sin hensigt om at protestere.
4. En komité kan informere en båd om sin hensigt om at protestere ved et opslag på den officielle opslagstavle.

60.3 Indlevering af en protest

1. En protest skal, når den indleveres, være skriftlig og identificere den protesterende, den, der protesteres mod, og hændelsen.
2. En protest skal indleveres til bureauet (eller på en anden måde, hvis angivet i sejladsbestemmelserne) inden for protesttidsfristen, medmindre protestkomitéen beslutter, at der er god grund til at forlænge tidsfristen. Protesttidsfristen er
   1. for protester vedrørende en hændelse, som er observeret i kapsejladsområdet, to timer efter den sidste båd i kapsejladsen fuldfører, eller
   2. for andre protester, to timer efter den relevante information er tilgængelig for den protesterende.

Hvis sejladsbestemmelserne imidlertid angiver en anden protesttidsfrist, så er det den tidsfrist, der gælder i stedet.

60.4 Gyldighed af en protest

1. En protest er ugyldig
   1. hvis den ikke overholder definitionen protest, eller regel 60.2 eller regel 60.3,
   2. hvis den er fra en båd, som påstår, at en regel i Del 2 eller regel 31 er blevet brudt, men som ikke var involveret i eller så hændelsen, eller
   3. hvis den påstår et brud på regel 69 eller et regulativ omtalt i regel 6, medmindre det pågældende regulativ tillader det.
2. En protest er også ugyldig, hvis den er fra en komité og er baseret på information fra
   1. en anmodning om godtgørelse
   2. en ugyldig protest, eller
   3. en rapport fra en person med en interessekonflikt (undtagen en repræsentant fra båden selv).
3. Dog gælder regel 60.4(b) ikke for en protest fra
   1. protestkomitéen, hvis den hører om en hændelse, som involverer en båd og kan have resulteret i personskade eller alvorlig skade,
   2. protestkomitéen, hvis den under høringen af en gyldig protest erfarer, at båden, selvom den ikke var part i høringen, var involveret i hændelsen og kan have brudt en regel, eller
   3. den tekniske komité, hvis den først har gennemført en inspektion og besluttet, at en båd eller personligt udstyr ikke overholder klassereglerne eller regel 50.

60.5 Protestafgørelser

1. Protestkomitéen skal for at afgøre en protest gennemføre en høring som krævet i regel 63.
2. En båd må kun straffes
   1. ved en protesthøring, hvor den er part,
   2. i henhold til regel 62.4, 64 eller 69, eller
   3. i henhold til en regel, som eksplicit fastslår, at en straf kan gives uden en høring.
3. Hvis protestkomitéen beslutter, at en båd har brudt en regel, skal den diskvalificere den, uanset om den anvendte regel var nævnt i protesten. Dog må båden ikke diskvalificeres, hvis
   1. den er fritaget for straf, eller en anden straf gælder,
   2. den allerede har påtaget sig en gyldig straf, i hvilket tilfælde den ikke skal straffes yderligere, medmindre straffen for en regel, den brød, er diskvalifikation, der ikke kan fratrækkes,
   3. kapsejladsen omstartes eller sejles om, i hvilket tilfælde regel 36 gælder, eller
   4. den brød en klasseregel, og regel 60.5(d)(1) gælder.
      
      Hvis en båd har brudt en regel, mens den ikke kapsejlede, skal straffen gælde i den sejlads, der tidsmæssigt blev sejlet tættest på hændelsen.
      
      
4. Hvis protestkomitéen beslutter, at en båd har brudt en klasseregel:
   1. må båden ikke straffes, hvis nogen afvigelse overstigende de acceptable tolerancer specificeret i klassereglerne blev forårsaget af skade eller almindeligt slid, og de ikke forbedrede bådens ydeevne,
   2. må båden ikke kapsejle igen, før sådanne afvigelser er rettet, medmindre protestkomitéen beslutter, at der ikke er eller har været rimelig lejlighed til at gøre det,
   3. kan den samme straf for ethvert brud på den samme regel i tidligere sejladser i samme stævne idømmes i alle sådanne kapsejladser uden yderligere protest, og
   4. kan båden konkurrere i efterfølgende kapsejladser uden ændringer af båden, men kun såfremt den angiver skriftligt, at den har til hensigt at appellere. Hvis den ikke appellerer, eller appellen ikke er succesfuld, skal den diskvalificeres uden høring fra alle efterfølgende kapsejladser, hvor den har deltaget.

DS-forskrift til regel 60
Det er ikke tilladt at opkræve protestgebyr.

61 Godtgørelse

61.1 Anmode om eller overveje godtgørelse

1. En båd kan anmode om godtgørelse.
2. Kapsejladskomitéen eller den tekniske komité kan anmode om godtgørelse til en båd.
3. Protestkomitéen kan indkalde til en høring for at overveje godtgørelse til en båd.

61.2 Anmodninger om godtgørelse

1. En anmodning om godtgørelse skal være skriftlig og angive årsagen til denne.
2. En anmodning skal indleveres til bureauet (eller på en anden måde, hvis angivet i sejladsbestemmelserne):
   1. hvis den er baseret på en hændelse i kapsejladsområdet, inden for protesttidsfristen eller to timer efter hændelsen (hvad der end måtte være senest),
   2. hvis den er baseret på en afgørelse af protestkomitéen på den sidste planlagte kapsejladsdag, senest 30 minutter efter, at afgørelsen blev slået op, eller
   3. for alle andre anmodninger om godtgørelse, så hurtigt, som det med rimelighed er muligt, efter den relevante information er tilgængelig.

Protestkomitéen skal dog forlænge tidsfristen, hvis der er god grund til at gøre det.

61.3 Ugyldige anmodninger

En anmodning om godtgørelse er ugyldig, hvis den ikke overholder regel 61.2.

61.4 Afgørelser om godtgørelse

1. Protestkomitéen skal gennemføre en høring som krævet i regel 63 for at beslutte, om der skal gives godtgørelse.
2. En båd er berettiget til godtgørelse, såfremt dens pointtal eller placering i en kapsejlads eller serie af kapsejladser er blevet eller kan blive væsentligt forringet uden dens egen skyld på grund af
   1. en fejlagtig handling eller fejlagtig undladelse begået af en komité, men ikke på grund af en afgørelse af protestkomitéen, hvor båden var part i høringen,
   2. personskade eller fysisk skade forårsaget af en handling fra en båd, der brød en regel i Del 2 og tog en passende straf eller blev straffet,
   3. personskade eller fysisk skade forårsaget af en handling fra et fartøj, der ikke kapsejlede og skulle gå af vejen, eller der fastslås at have handlet i strid med de internationale søvejsregler (IRPCAS) eller nationale vigeregler,
   4. at have ydet hjælp (bortset fra til den selv eller dens besætning) i overensstemmelse med regel 1.1, eller
   5. en handling fra en anden båd, eller et besætningsmedlem eller en støtteperson for den båd, som har resulteret i en straf i henhold til regel 2 eller en straf eller advarsel i henhold til regel 69.
3. Hvis en båd er berettiget til godtgørelse, skal protestkomitéen træffe en afgørelse, der er så retfærdig som muligt for alle både, der berøres, hvad enten de har anmodet om godtgørelse eller ej. Denne kan være at justere pointgivningen (se regel A9 for eksempler) eller sejltiden for både, at opgive kapsejladsen, at lade resultatet forblive uændret eller at finde en anden løsning.
4. Hvis der er tvivl om kendsgerningerne eller det sandsynlige resultat af en afgørelse for kapsejladsen eller serien, specielt før kapsejladsen opgives, skal protestkomitéen indhente bevismateriale fra passende kilder.

62 Støttepersoner

62.1

Efter modtagelse af en rapport fra en båd eller komité, eller baseret på dens egne observationer eller informationer fra enhver kilde, inklusive bevismateriale modtaget under en høring, kan protestkomitéen indkalde til en høring for at overveje, om en støtteperson har brudt en regel.

62.2

Hvis protestkomitéen beslutter at indkalde til en høring, skal den gennemføre høringen som krævet i regel 63, og kan udpege en person til at præsentere påstandene.

62.3

Hvis protestkomitéen beslutter, at en støtteperson, som er part i en høring, har brudt en regel, kan den

1. udstede en advarsel,
2. udelukke personen fra stævnet eller stævnestedet eller fjerne ethvert privilegium eller enhver gode, eller
3. foretage enhver anden handling inden for dens jurisdiktion, som ligger inden for reglerne.

62.4

Endvidere kan protestkomitéen, hvis den beslutter, at

1. en båd kan have opnået en konkurrencemæssig fordel som resultat af støttepersonens regelbrud, eller
2. støttepersonen begik et yderligere regelbrud, efter protestkomitéen efter en tidligere høring gav en båd en skriftlig advarsel, om at en straf ville kunne idømmes,

også straffe en båd, der er part i høringen for støttepersonens regelbrud, ved at ændre bådens pointtal i en enkelt kapsejlads op til og med diskvalifikation.

Afsnit B - Høringer og at træffe afgørelser

Regel 63 gælder for alle protestkomitéens høringer.

63 Gennemførelse af høringer

63.1 Parternes rettigheder

1. Alle parter i en høring skal
   1. være informerede om tid og sted for høringen,
   2. have adgang til protesten, anmodningen om godtgørelse eller den rapport, som skal behandles under høringen,
   3. have rimelig tid til at forberede sig til høringen, og
   4. have lov til at have en repræsentant til stede under høringen af bevismaterialet, men i en protest, som vedrører et brud på en regel i Del 2, 3 eller 4, skal repræsentanten have været om bord på hændelsestidspunktet, medmindre protestkomitéen har en god grund til at beslutte noget andet.
2. Hvis en part ikke kommer til en høring, kan protestkomitéen gennemføre høringen i deres fravær.

63.2 Høringer

1. Protestkomitéen skal høre hver indleveret protest eller anmodning, medmindre den tillader, at den trækkes tilbage.
2. Protestkomitéen må slå høringer sammen til én høring, hvis de udspringer af den samme eller meget tæt knyttede hændelser. Dog må en høring i henhold til regel 69 ikke kombineres med nogen anden type høring.
3. Hvis kravene til gyldighed er opfyldt, kan protestkomitéen ændre typen af en sag, hvis det er passende at gøre det efter at have taget sagens informationer i betragtning, herunder også bevismateriale præsenteret under en høring.
4. Hvis protestkomitéen beslutter at protestere mod en båd i henhold til regel 60.4(c)(2), skal den afslutte den igangværende høring, indlevere en protest i overensstemmelse med reglerne og derefter høre den oprindelige og den nye protest sammen.
5. En høring, som involverer parter fra forskellige stævner arrangeret af forskellige organiserende myndigheder, skal høres af en protestkomité, som kan accepteres af disse myndigheder.

63.3 Interessekonflikter

1. Et medlem af protestkomitéen skal meddele enhver mulig interessekonflikt så hurtigt som muligt efter at være blevet klar over den.
2. En part i en høring, som mener, at et medlem af protestkomitéen har en interessekonflikt, skal gøre indsigelse så hurtigt som muligt.
3. Et medlem af protestkomitéen med en interessekonflikt må ikke være medlem af protestkomitéen for høringen, medmindre:
   1. alle parter giver tilsagn, eller
   2. protestkomitéen beslutter, at interessekonflikten ikke er væsentlig.
      
      Dog gælder, at ved større World Sailing-stævner eller ved andre stævner, som foreskrevet af den nationale myndighed for det pågældende stævnested, må en person, som har en interessekonflikt, ikke være medlem af protestkomitéen.
      
      
4. For at afgøre, om en interessekonflikt er væsentlig, skal protestkomitéen overveje
   1. parternes synspunkter,
   2. konfliktens niveau,
   3. stævnets niveau,
   4. vigtigheden for hver part i sagen, og
   5. den overordnede opfattelse af fairness.
5. Enhver skriftlig information givet i henhold til regel 63.6(b) skal omfatte enhver interessekonflikt meddelt af en protestkomité og enhver beslutning taget af protestkomitéen i henhold til regel 63.3(c)(2).

NordicSF-forskrift til regel 63.3(c)
Regel 63.3(c) gælder ikke ved følgende stævner afholdt i Danmark: internationale stævner, nationale mesterskaber, nationale udtagelser til internationale stævner og nationale ranglistestævner. En person, der har en hvilken som helst interessekonflikt, kan ikke være medlem af protestkomitéen ved nogen af disse stævner.

63.4 Fremgangsmåde for høringen

1. Protestkomitéen skal først overveje gyldighed. Høringen skal afsluttes, hvis
   1. en protest eller anmodning er ugyldig, eller
   2. en protest blev indleveret i henhold til regel 60.4(c)(1) og der ingen personskade eller alvorlig skade var.
2. Protestkomitéen skal indhente bevismateriale fra alle tilstedeværende parter, deres vidner og ethvert andet bevismateriale, som den finder nødvendigt. Andenhåndsviden er tilladt. Protestkomitéen kan imidlertid se bort fra bevismateriale, som er irrelevant eller unødig gentagelse.
3. En part, som er til stede ved høringen, må stille spørgsmål til enhver person, som præsenterer bevismateriale.
4. Et medlem af protestkomitéen, som så hændelsen, skal så hurtigt, som det med rimelighed er muligt, meddele denne kendsgerning til de tilstedeværende parter.
5. Et vidne skal udelukkes fra høringen, når vedkommende ikke præsenterer bevismateriale, undtagen et vidne, som:
   1. også er en part, eller
   2. er medlem af protestkomitéen.

63.5 Afgørelser

1. Protestkomitéen skal overveje bevismaterialet og beslutte hvilken vægt, det skal tillægges. Den skal derefter fastlægge kendsgerningerne ud fra en afvejning af sandsynligheder (medmindre den anvendte regel kræver andet), og derefter anvende reglerne på disse kendsgerninger for at nå frem til sine konklusioner og træffe en afgørelse.
2. Afgørelser skal træffes ved almindeligt flertal. Ved stemmelighed kan formanden afgive yderligere en stemme.
3. Hvis der er en konflikt mellem
   1. to eller flere regler, som skal løses, før en afgørelse kan træffes, og
   2. disse regler er i indbydelsen, sejladsbestemmelserne eller ethvert andet dokument, som gælder for stævnet i henhold til punkt (g) i definitionen regler,
      
      skal den anvende den regel, som den mener, vil give det mest retfærdige resultat for alle berørte både.
      
      
4. Hvis protestkomitéen er i tvivl om betydningen af en klasseregel, skal den henvise sine spørgsmål, sammen med de relevante kendsgerninger, til en myndighed, som har ansvaret for at fortolke reglen. Når protestkomitéen træffer sin afgørelse, er den bundet af myndighedens svar.

63.6 Informering af parterne og andre

1. Protestkomitéen skal straks informere høringens parter om de fundne kendsgerninger, de regler, som gælder, afgørelsen, begrundelserne for den, enhver straf, som idømmes, og enhver godtgørelse, som gives.
2. Hvis en part skriftligt anmoder herom, senest syv dage efter den blev informeret om afgørelsen, skal den ovennævnte information straks gives skriftligt, og protestkomitéen kan, hvis den finder det relevant at gøre således, udarbejde eller
   godkende en illustration.
3. Protestkomitéen kan offentliggøre den ovennævnte information efter enhver høring, inklusive en høring i henhold til regel 69, medmindre den beslutter, at der er god grund til ikke at gøre det.
4. Protestkomitéen kan bestemme, at den ovennævnte information skal være fortrolig mellem parterne.
5. Hvis protestkomitéen straffer en båd i henhold til en klasseregel, skal den sende den ovennævnte information til den relevante myndighed for disse klasseregler.

63.7 Genåbning af en høring

1.  Protestkomitéen kan genåbne en høring, hvis den beslutter, at
   1. en part havde lovligt forfald i forbindelse med høringen,
   2. den kan have begået en væsentlig fejl, eller
   3. væsentligt, nyt bevismateriale fremkommer inden for rimelig tid.
      En protestkomité skal dog genåbne en høring, når den nationale
      myndighed pålægger den det i henhold til regel 71.3
      eller R5.
2. En part i høringen kan anmode om en genåbning ved at indlevere en skriftlig anmodning til bureauet (eller på en anden måde, hvis angivet i sejladsbestemmelserne) senest 24 timer efter, den blev informeret om afgørelsen. Anmodningen skal angive grunden til, at den er indleveret. Dog skal anmodningen på stævnets sidste planlagte kapsejladsdag indleveres
   1. inden for protesttidsfristen, hvis den anmodende part blev informeret om afgørelsen den foregående dag;
   2. senest 30 minutter efter, at parten blev informeret om afgørelsen på denne dag.
      
      En anmodning, som ikke overholder denne regel, er ugyldig.
3. Protestkomitéen skal overveje alle anmodninger om at genåbne en høring. Når en anmodning om genåbning overvejes, eller når høringen genåbnes
   1. hvis den kun er baseret på nyt bevismateriale, skal flertallet af protestkomitéens medlemmer, hvis det er praktisk muligt, have været medlemmer af den oprindelige komité;
   2. hvis den er baseret på en væsentlig fejl, skal protestkomitéen, hvis det er praktisk muligt, have mindst et nyt medlem.

64 Skønsmæssige straffe

Når en båd inden for protesttidsfristen rapporterer, at den har brudt en regel, for hvilken en skønsmæssig straf gælder, skal protestkomitéen fastlægge den passende straf efter først at
have overvejet det bevismateriale, den finder passende. Der er ikke krav om at holde en høring.

65 Juridisk ansvar og omkostninger

65.1

Spørgsmål om juridisk ansvar, som udspringer af et brud på en regel, herunder ethvert økonomisk erstatningskrav, skal være underlagt forskrifter fra den nationale myndighed, hvis sådanne eksisterer.

65.2

Enhver omkostning ved måling, som udspringer af en protest, der involverer en klasseregel, skal betales af den ikke-succesfulde part, medmindre protestkomitéen beslutter noget andet.

Note: Der er ingen regel 66 til 68.

Afsnit C - Upassende adfærd

69 Upassende adfærd

69.1 Forpligtelse til ikke at udøve upassende adfærd; behandling

1. En deltager, bådejer eller støtteperson må ikke udvise upassende adfærd.
2. Upassende adfærd er:
   1. adfærd, der er brud på gode manerer, usportslig optræden eller uetisk opførsel; eller
   2. adfærd, der kan skade, eller har skadet, sportens omdømme.
3. En påstand om et brud på regel 69.1(a) skal behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 69. Den må ikke være grundlag for en protest.

69.2 En protestkomités handling

1. En protestkomité, der handler i henhold til denne regel, skal bestå af mindst tre medlemmer.
2. Når en protestkomité, ud fra sin egen observation eller information modtaget fra en hvilken som helst kilde, herunder bevismateriale modtaget under en høring, mener, at en person kan have brudt regel 69.1(a), skal den beslutte, om der skal indkaldes til en høring eller ej.
3. Når protestkomitéen behøver yderligere information for at beslutte, om der skal indkaldes til en høring, skal den overveje at udpege en eller flere personer til at forestå en undersøgelse. Disse undersøgere må ikke være medlemmer af protestkomitéen, der skal afgøre sagen.
4. Når en undersøger udpeges, skal alle relevante informationer, som denne indsamler, gunstige eller ugunstige, forelægges for protestkomitéen, og hvis protestkomitéen beslutter at indkalde til en høring, tillige for parterne.
5. Hvis protestkomitéen beslutter at indkalde til en høring, skal den straks informere personen skriftligt om det påståede brud, og om tid og sted for høringen, og følge fremgangsmåderne i regel 63, bortset fra at:
   1. medmindre en person er blevet udpeget af World Sailing, kan protestkomitéen udpege en person til at fremlægge påstanden.
   2. en person, mod hvem der er fremsat en påstand i henhold til denne regel, har ret til at være til stede ved høringen sammen med en rådgiver og en repræsentant, som kan handle på dennes vegne.
6. Hvis en part
   1. fremfører en god grund til ikke at være i stand til at deltage i høringen på det fastsatte tidspunkt, skal protestkomitéen finde et andet tidspunkt; eller
   2. ikke fremfører en god grund, og ikke møder op til høringen, kan protestkomitéen gennemføre den uden partens tilstedeværelse.
7. Beviskravet, der skal anvendes, er testen af påvisning på en måde, der tilfredsstiller protestkomitéen, under hensyntagen til alvoren af den påståede upassende adfærd. Er beviskravet i denne regel imidlertid i konflikt med et lands love, kan den nationale myndighed, med World Sailings godkendelse, ændre dette med en forskrift til denne regel.
8. Når protestkomitéen beslutter, at en deltager eller en bådejer har brudt regel 69.1(a), kan den handle på en eller flere af følgende måder
   1. udstede en advarsel;
   2. ændre deres båds pointtal i en eller flere sejladser, inklusive diskvalifikation(er), der kan eller ikke kan fratrækkes dens pointtal i serien;
   3. udelukke personen fra stævnet eller stævnestedet, eller fjerne ethvert privilegium eller gode; og
   4. foretage enhver anden handling inden for dens jurisdiktion, som ligger inden for reglerne.
9. Når protestkomitéen beslutter at en støtteperson har brudt regel 69.1(a), gælder reglerne 62.3 og 62.4.
10. Hvis protestkomitéen
    1. idømmer en straf større end én DNE;
    2. udelukker personen fra stævnet eller stævnestedet; eller
    3. i ethvert andet tilfælde finder det passende,
       
       skal den rapportere, hvad den har fundet ud af, inklusive de fundne kendsgerninger, dens konklusioner og afgørelse, til personens nationale myndighed, eller for de specifikke internationale stævner nævnt i World Sailing-regulativerne, til World Sailing. Hvis protestkomitéen har handlet i henhold til regel 69.2(f)(2), skal rapporten også indeholde denne kendsgerning og begrundelsen herfor.
       
       
11. Hvis protestkomitéen beslutter ikke at holde høringen, uden en part til stede, eller hvis protestkomitéen har forladt stævnet, og en rapport med en påstand om et brud på regel 69.1(a) modtages, kan kapsejladskomitéen eller den organiserende myndighed udpege den samme eller en ny protestkomité til at handle i henhold til denne regel.
    Hvis protestkomitéen beslutter, at det er praktisk umuligt at gennemføre en høring, skal den samle alle tilgængelige informationer og, hvis påstanden synes retfærdiggjort, udfærdige en rapport til personens nationale myndighed, eller for specifikke internationale stævner nævnt i World Sailing-regulativerne, til World Sailing.

69.3 En national myndigheds og World Sailings handling

Nationale myndigheders og World Sailings disciplinære beføjelser, fremgangsmåder og forpligtelser, som er gældende, er specificeret i World Sailing Code of Ethics. Nationale myndigheder og World Sailing kan idømme yderligere straffe, indbefattet fratagelse af deltagelsesret, under det kodeks.

Afsnit D - Appeller

70 Appeller og anmodninger til en national myndighed

70.1

Medmindre regel 70.3 gælder, kan en part i en høring appellere en protestkomités afgørelse eller dens fremgangsmåder, men ikke de fastlagte kendsgerninger, til den nationale myndighed. Endvidere kan en part appellere, hvis protestkomitéen ikke holder en høring eller tager en afgørelse.

70.2

En protestkomité kan anmode om stadfæstelse eller korrektion af sin afgørelse ved den nationale myndighed.

70.3

Der er ingen ret til at appellere afgørelser:

1. truffet af en international jury, som er korrekt sammensat i henhold til Tillæg N,
2. der er nødvendige for straks at kunne afgøre resultatet af en kapsejlads, som vil kvalificere en båd til at deltage i en senere del af et stævne eller i et efterfølgende stævne (en national myndighed kan foreskrive, at dens godkendelse kræves for at bruge denne regel),
3. taget ved et stævne, som kun er åbent for tilmelding for
   1. en organisation tilknyttet den nationale myndighed eller et medlem af en sådan organisation eller
   2. et personligt medlem af den nationale myndighed, forudsat, at den nationale myndighed har godkendt brugen af denne regel, eller
4. taget ved et stævne af en protestkomité, som er korrekt sammensat i henhold til Tillæg N, bortset fra, at kun to medlemmer af protestkomitéen behøver at være International Judges, og forudsat at den nationale myndighed har givet tilladelse til at bruge denne regel, efter konsultation med World Sailing.

Dog må (b), (c) og (d) kun gælde, hvis det er specificeret i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

NordicSF-forskrift til regel 70.3
Nægtelse af appel i forbindelse med regel 70.3(b) kræver Dansk Sejlunions godkendelse. Anmodningen om godkendelse skal være Dansk Sejlunion i hænde senest 8 uger før stævnet.

70.4

I reglerne 70 til 72 refererer den nationale myndighed til den, som den arrangerende myndighed er associeret til i henhold til regel 89.1. Dog gælder, at hvis bådene vil passere gennem mere end en national myndigheds vande, når de kapsejler, skal en appel eller forespørgsel sendes til den nationale myndighed, hvor mållinjen findes, men mindre sejladsbestemmelserne identificerer en anden national myndighed.

70.5

Appeller og anmodninger skal overholde Tillæg R.

71 Den nationale myndigheds afgørelser

71.1

En person, der har en interessekonflikt eller var medlem af protestkomitéen, må ikke deltage i nogen del af diskussionen eller afgørelsen af en appel eller en anmodning om stadfæstelse eller korrektion.

71.2

Den nationale myndighed skal acceptere protestkomitéens kendsgerninger, medmindre regel R5 gælder.

71.3

Den nationale myndighed kan:

1. opretholde, ændre eller omstøde protestkomitéens afgørelse (indbefattet en afgørelse om gyldighed eller en afgørelse i henhold til regel 69),
2. beordre en høring genåbnet, eller
3. beordre afholdelse af en ny høring, af den samme protestkomité eller en anden protestkomité (som kan udpeges af den nationale myndighed).

71.4

Hvis den nationale myndighed beordrer en høring genåbnet, Kan den begrænse omfanget af den genåbnede høring til sådanne emner, som den betragter som passende.

71.5

Hvis den nationale myndighed beslutter, at en båd, der var part i høringen af en protest, har brudt en regel og ikke er fritaget for straf, skal den straffe den, hvad enten den båd eller den regel var nævnt i protestkomitéens afgørelse eller ej.

71.6

Den nationale myndigheds afgørelse er endelig. Den nationale myndighed skal sende sin afgørelse skriftligt til alle parter i høringen og til protestkomitéen, som skal være bundet af afgørelsen.

72 Fortolkninger

En klub eller anden organisation tilknyttet en national myndighed kan anmode om en fortolkning af reglerne ved en national myndighed, forudsat at den ikke involverer nogen afgørelse af en protestkomité, som kan appelleres. En fortolkning må ikke bruges til at ændre en tidligere afgørelse af en protestkomité.

Del 6 Tilmelding og kvalifikation

75 Tilmelding til et stævne

For at kunne tilmelde sig et stævne, skal en båd opfylde de betingelser, som den organiserende myndighed har sat for stævnet. Den skal tilmeldes af

1. et medlem af en klub eller anden organisation, der er tilknyttet en national myndighed under World Sailing,
2. en sådan klub eller organisation, eller
3. et medlem af en national myndighed under World Sailing.

76 Udelukkelse af både eller deltagere

76.1

Den organiserende myndighed eller kapsejladskomitéen kan afvise eller annullere en båds tilmelding eller udelukke en deltager, forudsat at

1. den gør det før starten på den første kapsejlads efter at have modtaget tilmeldingen af båden eller deltageren, og
2. den angiver en passende begrundelse for at gøre det.

Begrundelsen skal straks gives skriftligt, såfremt båden eller deltageren anmoder om det.

76.2

Den organiserende myndighed eller kapsejladskomitéen må imidlertid ikke afvise eller annullere en båds tilmelding eller udelukke en deltager

1. på grund af reklame, såfremt båden eller deltageren opfylder kravene i World Sailing Advertising Code, eller
2. fra verdens- eller kontinentale mesterskaber uden forudgående accept fra den relevante World Sailing-klasseorganisation (eller Offshore Racing Congress) eller World Sailing, såfremt tilmeldingen ligger inden for en fastsat kvote.

76.3

Båden eller deltageren kan anmode om godtgørelse, hvis den mener, at afvisningen eller annulleringen ikke er passende eller ikke er i overensstemmelse med regel 76.2.

77 Identifikation på sejl

En båd skal opfylde de krav, som fremgår af Tillæg G med hensyn til klassemærke, nationsbogstaver og sejlnumre.

78 Overholdelse af klasseregler, certifikater

78.1

Når en båd kapsejler, skal dens ejer, og enhver anden person, der har myndighed om bord, sikre, at båden er vedligeholdt, så den overholder klassereglerne, og at dens målebrev eller
rating-certifikat forbliver gyldigt, hvis et sådant kræves. Endvidere skal båden også opfylde disse krav på andre tidspunkter, hvis det kræves i klassereglerne, indbydelsen eller sejladsbestemmelserne. Når en regel foreskriver, at straffen for brud på en klasseregel kan være mildere end diskvalifikation, skal den samme straf være gældende for et brud på denne regel.

78.2

Når en regel kræver fremvisning af et gyldigt certifikat eller verifikation af dettes eksistens før en båd kapsejler, og dette krav ikke kan opfyldes, kan båden kapsejle, forudsat at den
relevante komité modtager en erklæring, underskrevet af den person, der har myndigheden om bord, om at der eksisterer et gyldigt certifikat. Båden skal fremvise certifikatet eller verificere dets eksistens over for den relevante komité inden begyndelsen af den sidste dag i stævnet, eller i den første serie i stævnet, hvilket der måtte være først. Straffen for brud på denne regel er diskvalifikation fra samtlige sejladser ved stævnet uden en høring.

DS-forskrift til regel 78.1
Enhver båd, der har Dansk Sejlunion som sin nationale myndighed, skal ved deltagelse i enhver kapsejlads, såvel i som uden for Danmark have gyldig(t) klassebevis, målebrev eller startlicens udstedt af Dansk Sejlunion eller en anden organisation anerkendt af Dansk Sejlunion til dette.

Efter ansøgning fra en klasseorganisation kan Dansk Sejlunion give tilladelse til, at krav om målebrev eller klassebevis fraviges ved lokale sejladser uden international deltagelse. Dansk Sejlunion skal da godkende beskrivelsen af de afvigelser fra klassens regler, som tillades, og denne beskrivelse skal inkluderes i indbydelse og sejladsbestemmelser.

Endvidere skal ethvert sejl, som forefindes om bord, når båden kapsejler, have isat et certifikatmærke fra Dansk Sejlunion eller en anden national myndighed med tilhørende verifikation i form af en officiel målers underskrift og dato, som bevis på godkendelse ved grundlæggende måling. Dansk Sejlunions certifikatmærke for sejl målt efter 1990 er DS-sejlknappen. Undtaget fra denne forskrift er sejl til Int. Optimist samt til både, der kun fremstilles af én godkendt fabrikant, der også har leveret sejlet (Manufacturers’ One-design Classes).

Ved enhver kapsejlads arrangeret af en klub under Dansk Sejlunion kan etableres målekontrol af enhver deltagende båd på initiativ fra kapsejladskomitéen eller Dansk Sejlunion. Ref. Vedtægter for Dansk Sejlunion, Tillæg IV: Målekontrolregulativ, som er tilgængeligt på Dansk Sejlunions hjemmeside (www.dansksejlunion.dk).

79 Kategorisering

Hvis indbydelsen eller klasseregler angiver, at nogle eller alle deltagere skal opfylde krav til kategorisering, skal kategoriseringen foretages som beskrevet i World Sailing Sailor Categorization Code.

80 Ændring af tidspunkt for et stævne

Når tidspunktet for et stævne er blevet ændret til andre datoer end de datoer, der er angivet i indbydelsen, skal alle både, der var tilmeldt det oprindelige stævne, gøres bekendt med det. Kapsejladskomitéen kan acceptere nye tilmeldinger, som opfylder kravene til tilmelding til det oprindelige stævne, bortset fra den oprindeligt fastsatte frist for tilmelding.

Del 7 Stævneledelse

85 Ændringer af reglerne

85.1

En ændring til en regel skal referere til den specifikke regel og angive ændringen. En ændring til en regel inkluderer en tilføjelse til den eller sletning af hele eller dele af den.

85.2

En ændring til en af følgende typer regler må kun foretages som vist nedenfor.

86 Ændringer af kapsejladsreglerne

86.1

En kapsejladsregel må ikke ændres, medmindre reglen selv tillader det, eller inden for følgende begrænsninger:

1. En national myndigheds forskrifter kan ændre en kapsejladsregel, men ikke Definitionerne, en regel i Introduktionen, samt reglerne i Del 2 eller 7; regel 1, 2, 3, 5, 6, 42, 43, 47, 50, 63.3, 69, 70, 71, 72, 75, 76.2(b) eller 79, en regel i et tillæg, som ændrer én af disse regler, Tillæg H og N, eller en regel i et World Sailing-regulativ nævnt i regel 6.1.
2. Indbydelsen eller sejladsbestemmelserne kan ændre en kapsejladsregel, men ikke regel 4, 76.1 eller 76.2(a), Tillæg R eller en regel nævnt i regel 86.1(a).
3. Klasseregler kan kun ændre reglerne 42, 49, 51, 52, 53, 54, 55 og 78.2.

86.2

Som en undtagelse til regel 86.1 kan World Sailing under begrænsede omstændigheder tillade ændringer i kapsejladsreglerne for et specifikt internationalt stævne. Tilladelsen skal
meddeles i en skriftlig godkendelse til den organiserende myndighed og i indbydelsen, samt slås op på den officielle opslagstavle.

86.3

Hvis en national myndighed foreskriver det, kan der ses bort fra begrænsningerne i regel 86.1 om ændring af reglerne for at udvikle og afprøve foreslåede regelændringer. Den nationale myndighed kan foreskrive, at dens godkendelse kræves for sådanne ændringer.

NordicSF-forskrift til regel 86.3
Begrænsningerne i regel 86.1 gælder ikke, hvis regler ændres for at udvikle eller afprøve foreslåede regelændringer. Enhver sådan ændring kræver godkendelse af Dansk Sejlunion. Anmodningen om godkendelse af regelændringerne skal være Dansk Sejlunion i hænde senest 8 uger før stævnet.

87 Ændringer af klasseregler

Indbydelsen må kun ændre en klasseregel, når ændringen er tilladt i klassereglerne, eller når klasseorganisationens skriftlige tilladelse til ændringen er slået op på den officielle opslagstavle.

88 Nationale myndigheder forskrifter

88.1 Forskrifter, der gælder

De forskrifter, der gælder ved et stævne, er forskrifterne fra den nationale myndighed, som den organiserende myndighed er tilknyttet i henhold til regel 89.1. Dog gælder det, at hvis både passerer flere nationale myndigheders farvande, mens de kapsejler, skal indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angive de forskrifter, der gælder, og hvornår de gælder.

88.2 Ændringer til forskrifter

Indbydelsen eller sejladsbestemmelserne kan ændre en forskrift. En national myndighed kan dog begrænse muligheden for at ændre sine forskrifter med en forskrift til denne regel, forudsat at World Sailing godkender dens ansøgning om at gøre det. De pågældende forskrifter må da ikke ændres.

NordicSF-forskrift til regel 88.2
Indbydelsen og sejladsbestemmelserne må ikke ændre eller slette DS- eller NordicSF-forskrifter til følgende regler: 1, 63, 70, 78, 88, 89 og 91.

89 Organiserende myndighed, indbydelse, udnævnelse af kapsejladsledere

89.1 Organiserende myndighed

Stævner skal organiseres af en organiserende myndighed, som skal være

1. World Sailing,
2. en national myndighed under World Sailing,
3. en tilknyttet klub,
4. en tilknyttet organisation som ikke er en klub, og, såfremt den nationale myndighed foreskriver det, med godkendelse fra den nationale myndighed eller i samarbejde med en tilknyttet klub,
5. en ikke-tilknyttet klasseorganisation, enten med godkendelse fra den nationale myndighed eller i samarbejde med en tilknyttet klub,
6. to eller flere af ovenstående organisationer,
7. en ikke-tilknyttet organisation i samarbejde med en tilknyttet klub, når den ikke-tilknyttede organisation ejes og styres af klubben. Den nationale myndighed for klubben kan foreskrive, at dens godkendelse kræves for en sådan kapsejlads, eller
8. såfremt det er godkendt af World Sailing og klubbens nationale myndighed, en ikke-tilknyttet organisation i samarbejde med en tilknyttet klub, uden at den ikke-tilknyttede organisation ejes og styres af klubben.

I regel 89.1 er en organisation tilknyttet, hvis den er tilknyttet den nationale myndighed på det pågældende stævnested; ellers er organisationen ikke tilknyttet. Dog gælder det, at hvis både passerer flere nationale myndigheders farvande mens de kapsejler, er organisationen tilknyttet, såfremt den er tilknyttet en national myndighed i en af anløbshavnene.

NordicSF-forskrift til regel 89.1
En arrangør af et internationalt mesterskab i en World Sailing-klasse skal godkendes af Dansk Sejlunion. Anmodningen om godkendelse skal være Dansk Sejlunion i hænde senest 6 måneder før stævnet.

89.2 Indbydelse, udnævnelse af kapsejladsledere

1. Den organiserende myndighed skal offentliggøre en skriftlig indbydelse, som er i overensstemmelse med regel J1.
2. Indbydelsen kan ændres, forudsat at der gives passende meddelelse herom.
3. Den organiserende myndighed skal udnævne en kapsejladskomité og, når det er relevant, en protestkomité, en teknisk komité og opmænd. Dog kan kapsejladskomitéen, en international jury, en teknisk komité og opmænd udnævnes af World Sailing, som angivet i World Sailing-regulativerne.

90 Kapsejladskomité; sejladsbestemmelser, pointgivning

90.1 Kapsejladskomité

Kapsejladskomitéen skal lede kapsejladserne som bestemt af den organiserende myndighed og som krævet af reglerne.

90.2 Sejladsbestemmelser

1. Kapsejladskomitéen skal offentliggøre skriftlige sejladsbestemmelser, som er i overensstemmelse med regel J2.
2. Når det er passende for et stævne hvor der ventes deltagere fra andre lande, skal sejladsbestemmelserne indeholde de gældende nationale forskrifter på engelsk.
3. Sejladsbestemmelserne kan ændres, forudsat at ændringen er skriftlig og slået op på den officielle opslagstavle inden det tidspunkt, sejladsbestemmelserne angiver, eller på vandet kommunikeret til hver båd før dens varselssignal. Mundtlige ændringer kan kun gives på vandet og kun hvis fremgangsmåden er angivet i sejladsbestemmelserne.

90.3 Pointgivning

1. Kapsejladskomitéen skal give point i en kapsejlads eller en serie af kapsejladser som angivet i Tillæg A, medmindre indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angiver et andet system. Der skal gives point i en kapsejlads, hvis den ikke opgives og hvis én båd sejler banen inden for sejladstidsfristen, hvis en sådan findes, også selvom den udgår efter at have fuldført eller bliver diskvalificeret.
2. Når et pointsystem giver mulighed for at fratrække point for en eller flere sejladser, skal en diskvalifikation, der ikke kan fratrækkes (DNE), inkluderes i en båds pointsum i en serie.
3. Hvis en kapsejladskomité ud fra egne optegnelser eller observationer finder, at den har tildelt en båd et forkert resultat, skal den korrigere fejlen og gøre den korrigerede resultatliste tilgængelig for deltagerne.
4. Kapsejladskomitéen skal implementere ændringer i pointgivningen som anvist af protestkomitéen eller den nationale myndighed som et resultat af en afgørelse i overensstemmelse med reglerne.
5. Hvis indbydelsen angiver det, uagtet forskrifterne i regel 90.3(a), (b), (c) og (d), skal der ikke være ændringer i en sejlads eller series pointgivning som et resultat af en handling, inklusive rettelsen af fejl, iværksat mere end 24 timer efter det seneste af følgende:
   1. protesttidsfristen for stævnets sidste sejlads;
   2. at være blevet informeret om protestkomitéens afgørelse efter stævnets sidste sejlads; eller
   3. stævnets resultater er offentliggjort.
   Dog skal, som en undtagelse, ændringer i resultater ske som følge af en afgørelse i henhold til regel 6, 69 eller 71. Indbydelsen kan ændre ’24 timer’ til en anden tidsramme.

91 Protestkomité

En protestkomité skal være

1. en komité udpeget af den organiserende myndighed eller kapsejladskomitéen (en national myndighed kan foreskrive et minimum antal komitémedlemmer for specifikke stævner under dens myndighedsområde),
2. en international jury udpeget af den organiserende myndighed eller som angivet i World Sailing-regulativerne (den skal sammensættes som krævet i regel N1 og har de bemyndigelser og forpligtigelser der fremgår af regel N2. En national myndighed kan foreskrive, at dens godkendelse kræves for at udpege internationale juryer til stævner inden for dens myndighedsområde, undtagen til World Sailing-stævner eller når en international jury er udpeget af World Sailing i henhold til regel 89.2(c)), eller
3. en komité udpeget af den nationale myndighed i henhold til regel 71.3(c).

NordicSF-forskrift til regel 91
Nedsættelse af en International Jury kræver skriftlig godkendelse fra Dansk Sejlunion. Anmodningen om godkendelse skal være Dansk Sejlunion i hænde senest 8 uger før stævnet. Godkendelsen skal slås op på stævnets officielle opslagstavle.

92 Teknisk komité

92.1

En teknisk komité skal være en komité bestående af mindst ét medlem, og udpeges af den organiserende myndighed eller kapsejladskomitéen eller som angivet i World Sailing-regulativerne.

92.2

Den tekniske komité skal foretage kontrol af udstyr og stævnemåling, som bestemt af den organiserende myndighed og som krævet af reglerne.

Tillæg A Pointgivning

Se regel 90.3.

A1 Antal sejladser

Antallet af planlagte sejladser og det antal, der skal tildeles point i for at udgøre en serie, skal angives i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne, se regel 90.3(a).

A2 Pointtal i en serie

A2.1

Hver båds pointtal i serien skal, i henhold til regel 90.3(b), være summen af dens point i de enkelte sejladser, fratrukket dens dårligste pointtal. Indbydelsen eller sejladsbestemmelserne kan dog ændre dette ved at angive, at der for eksempel ikke skal fratrækkes noget pointtal, at to eller flere pointtal skal fratrækkes eller at et bestemt antal pointtal skal fratrækkes, hvis der i et bestemt antal sejladser er tildelt point, se regel 90.3(a). Hvis en båd har to eller flere lige dårlige pointtal, skal de(t) pointtal for de(n) sejlads(er), der er sejlet tidligst i serien, fratrækkes. Båden med det laveste pointtal i serien vinder, og resten rangordnes efter samme princip.

A2.2

Hvis en båd har deltaget i en hvilken som helst sejlads i en serie, skal den tildeles point i hele serien.

A3 Starttidspunkter og placeringer i mål

Tidspunktet for en båds startsignal skal anvendes som dens starttidspunkt, og den rækkefølge, hvori bådene fuldfører, skal fastlægge deres placeringer. Når et handicapsystem benyttes, er det dog en båds korrigerede sejltid, der benyttes til at fastlægge dens placering.

A4 Pointsystem

Dette Lavpointsystem vil gælde, medmindre indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angiver et andet system; se regel 90.3(a).

Enhver båd, der fuldfører og ikke derefter udgår, straffes eller tildeles godtgørelse, vil få tildelt point som følger:

A5 Pointtal tildelt af kapsejladskomitéen

A5.1

Når en kapsejladskomité fastlægger, at en båd;

1. ikke har sejlet banen,
2. ikke har overholdt regel 30.2, 30.3, 30.4 eller 78.2, eller
3. udgik eller tog en straf i henhold til regel 44.3(a) skal den tildele båden point i overensstemmelse dermed uden en høring. Andre beslutninger, som forringer en båds pointtal, kan udelukkende træffes af protestkomitéen.

A5.2

En båd, der ikke har sejlet banen, er udgået eller som er diskvalificeret, skal tildeles point svarende til én placering dårligere end antallet af tilmeldte både i serien. En båd, der straffes i henhold til regel 30.2 eller tager en straf i henhold til regel 44.3(a), skal tildeles point i henhold til regel 44.3(c).

A5.3

Hvis indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angiver, at regel A5.3 gælder, er regel A5.2 ændret til, at en båd, der var i startområdet, men som ikke har sejlet banen, udgik eller blev diskvalificeret, tildeles point svarende til én placering ringere end antallet af både, der var i startområdet. Og en båd, som ikke var i startområdet, skal tildeles point svarende til én placering dårligere end antallet af tilmeldte både i serien.

A6 Ændring af placering og pointtal for andre både

A6.1

Hvis en båd diskvalificeres fra en sejlads, udgår efter at have fuldført eller tildeles ‘Ikke sejlet banen’, skal enhver båd med en dårligere placering rykkes en placering op.

A6.2

Hvis protestkomitéen beslutter at give godtgørelse ved at justere en båds point, må andre bådes point ikke ændres, medmindre protestkomitéen beslutter det.

A7 Pointlighed i sejladser

Hvis der er både, der passerer mållinjen samtidig, eller hvis et handicapsystem benyttes, og der er både, der har ens korrigerede tider, skal pointene for den placering, hvor bådene står lige og for placeringen (placeringerne) lige under lægges sammen og deles lige. Både, der står lige til en sejladspræmie, skal dele den eller tildeles ens præmier.

A8 Pointlighed i serier

A8.1

Hvis der i en serie er pointlighed mellem to eller flere både, skal hver båds pointtal fra sejladserne opstilles i rækkefølge med de bedste først, og ved de pointtal, hvor der først er forskel, skal pointligheden brydes til fordel for de(n) båd(e), der har de(t) bedste pointtal. Fratrukne pointtal må ikke medregnes.

A8.2

Hvis der stadig er pointlighed mellem to eller flere både, skal bådene rangordnes efter deres pointtal i den sidste sejlads. Yderligere pointlighed brydes ved at anvende de berørte bådes
pointtal i den næstsidste sejlads, og så fremdeles indtil alle pointligheder er brudt. Også pointtal, som en båd har fratrukket, anvendes.

A9 Vejledning om godtgørelse

Hvis protestkomitéen beslutter at give godtgørelse ved at ændre en båds pointtal i en sejlads, anbefales det at overveje at give den point som følger:

1. point svarende til gennemsnittet af dens pointtal i alle sejladserne i serien, bortset fra den pågældende sejlads, afrundet til nærmeste tiendedel (0,05 rundes op),
2. point svarende til gennemsnittet af dens pointtal i alle de sejladser, der er sejlet før den pågældende sejlads, afrundet til nærmeste tiendedel (0,05 rundes op), eller
3. point baseret på bådens placering i sejladsen på det tidspunkt, hvor den hændelse indtraf, der berettigede godtgørelsen.

A10 Forkortelser ved pointgivning

Disse pointforkortelser skal anvendes ved notering af omstændigheder, der afgør pointgivningen:

Tillæg B Regler for fleetrace i windsurfing

Tillæg B Regler for fleetrace i windsurfing kan findes her.

Tillæg C Match Racing Rules

Tillæg C Match Racing Rules kan findes her.

Tillæg D Regler for holdsejlads

Tillæg D Regler for holdsejlads kan findes her.

Tillæg E Regler for radiostyrede både

Tillæg E Regler for radiostyrede både kan findes her.

Tillæg F Regler for kiteboarding

Tillæg F Regler for kiteboarding kan findes her.

Tillæg G Identifikation på sejl

Se regel 77.

G1 World Sailing-klassebåde

G1.1 Identifikation

Enhver båd, der tilhører en World Sailing-klasse, skal i sit storsejl, og som angivet i regel G1.3(c) for kun bogstaver og tal, i spiler og forsejl føre

1. det mærke, der angiver den klasse, som den hører til,
2. ved alle internationale stævner, undtagen når bådene stilles til rådighed for alle deltagerne, nationsbogstaver, der angiver dens nationale myndighed fra nedenstående tabel. Når det gælder denne regel, regnes internationale stævner som: World Sailing stævner, verdens- og kontinentale mesterskaber og stævner betegnet som internationale stævner i deres indbydelse, og
3. et sejlnummer på ikke mere end fire cifre tildelt af dens nationale myndighed eller, når klassereglerne bestemmer det, af klasseorganisationen. Begrænsningen til fire cifre gælder ikke for klasser hvis World Sailing-medlemskab eller -anerkendelse skete før den 1. april 1997. Som et alternativ hertil kan en ejer, hvis klassereglerne tillader det, tildeles et personligt sejlnummer af den relevante myndighed, som kan anvendes på alle ejerens både i den pågældende klasse.

Sejl målt før den 31. marts 1999 skal overholde regel G1.1, eller de regler, der var gældende på det tidspunkt, sejlet blev målt.

Note: En opdateret udgave af nedenstående tabel er tilgængelig på World Sailings hjemmeside.

G1.2 Specifikationer

1. Nationsbogstaver og sejlnumre skal være:
   
   1. af store bogstaver og arabiske tal,
   2. i samme farve,
   3. i en kontrastfarve til sejlets hoveddel, og
   4. i en sans-serif-skrittype.
   Endvidere skal de bogstaver og tal, der identificerer båden, være let læselige, når sejlet er sat.
2. Størrelsen af tegn og afstand mellem tilstødende tegn på samme og modsatte sider af sejlet skal sættes i relation til bådens overaltlængde som følger:

G1.3 Placering

Klassemærker, nationsbogstaver og sejlnumre skal placeres som følger:

1. Generelt
   1. Klassemærker, nationsbogstaver og sejlnumre skal, hvor det er relevant, placeres på begge sider og således, at dem på styrbord side er øverst.
   2. Nationsbogstaver skal placeres over sejlnumrene på hver side af sejlet.
2. Storsejl
   1. Klassemærket, nationsbogstaver og sejlnumre skal, når det er muligt, være anbragt fuldstændigt over en cirkelbue, hvis centrum er faldbarmspunktet og hvis radius er 60 % af agterligets længde.
   2. Klassemærket skal være anbragt højere end nationsbogstaverne. Når klassemærkets udformning er sådan, at to mærker, når de anbringes bagside mod bagside på hver side af sejlet, er sammenfaldende, må de placeres sådan.
3. Forsejl og spilere
   1. Nationsbogstaver og sejlnumre er kun påkrævet på forsejl, hvor underligslængden er større end 1,3 x fortrekantens grundlinje (fortrekant basis).
   2. Nationsbogstaver og sejlnumre på forsejl skal anbringes fuldstændigt under en cirkelbue hvis centrum er faldbarmspunktet og hvis radius er 50 % af forligslængden og, når det er muligt, fuldstændigt over en cirkelbue hvis radius er 75 % af forligslængden.
   3. Nationsbogstaver og sejlnumre skal anbringes på forsiden af en spiler, men kan anbringes på begge sider. De skal anbringes fuldstændigt under en cirkelbue med centrum i faldbarmspunktet, og med radius på 40 % af underligsmedianen og, når det er muligt, over en cirkelbue hvis radius er 60 % af underligsmedianen.

G2 Andre både

Andre både skal overholde deres nationale myndigheds eller klasses regler med hensyn til tildeling, anbringelse og størrelse af mærke, bogstaver og numre. Sådanne regler skal, når det er muligt, opfylde ovenstående krav.

G3 Lejede eller lånte både

Når det er angivet i indbydelsen eller i sejladsbestemmelserne, må en båd, der er lånt eller lejet i forbindelse med et stævne, føre nationsbogstaver eller sejlnumre, der strider mod dens klasseregler.

G4 Advarsler og straffe

Når en protestkomité finder, at en båd har brudt en regel i dette tillæg, skal den enten advare båden og give den tid til at bringe sig i overensstemmelse med reglen eller straffe den.

G5 Ændringer i overensstemmelse med klasseregler

World Sailing-klasser kan ændre reglerne i dette tillæg, forudsat at ændringerne forinden er blevet godkendt af World Sailing.

Tillæg H Vejning af beklædning og udstyr

Se regel 50. Dette tillæg må ikke ændres af indbydelsen, sejladsbestemmelserne eller af en national myndigheds forskrifter.

H1

De dele af beklædning og udstyr, som skal vejes, skal ophænges på et stativ. Efter at være blevet gennemvædet i ferskvand, skal genstandene hænge frit til afdrypning i ét minut før de vejes. Stativet skal være sådan indrettet, at de genstande som vejes, hænger som på almindelige tøjbøjler, således at vand frit kan løbe fra. Lommer med drænhuller, der ikke kan lukkes, skal være tomme, mens lommer eller dele af udstyret, der kan indeholde vand, skal være fyldte.

H2

Når den målte vægt overskrider den tilladte, må deltageren ændre ophængningen af genstandene på stativet, og medlemmet af den ansvarlige tekniske komité skal igen gennemvæde og veje dem. Dette kan gentages én gang mere, hvis vægten fortsat overskrider det tilladte.

H3

En deltager, som bærer tørdragt, kan vælge en anden vejemetode:

1. Tørdragten samt beklædning og udstyr, som bæres uden på tørdragten, vejes som beskrevet ovenfor.
2. Beklædning, som bæres under tørdragten, skal vejes som den blev båret mens der blev kapsejlet, uden at vand får lov at løbe fra.
3. De to vægte skal lægges sammen.
   
   

Tillæg J Indbydelse og sejladsbestemmelser

Se regel 89.2 og 90.2. I dette tillæg omfatter udtrykket ‘stævne’ en kapsejladssejlads eller en serie af kapsejladser.

En regel i indbydelsen skal ikke nødvendigvis gentages i sejladsbestemmelserne.

Det bør sikres omhyggeligt, at der ikke er nogen konflikt mellem regler i indbydelsen, sejladsbestemmelserne eller et hvilket som helst andet dokument, der gælder for stævnet.

J1 Indbydelsens indhold

J1.1

Indbydelsen skal indeholde følgende:

1. navnet, stedet og tidspunktet for stævnet samt navnet på den organiserende myndighed;
2. at stævnet vil blive sejlet efter reglerne som defineret i Kapsejladsreglerne;
3. en liste over alle andre dokumenter, som gælder for stævnet (f.eks. World Sailings Udstyrsregler, i det omfang disse gælder), med oplysning om hvor hvert enkelt dokument eller en elektronisk kopi af det kan findes;
4. de klasser, som kan deltage, enhver måle- eller handicapregel som anvendes; betingelser for deltagelse samt alle begrænsninger med hensyn til deltagelse;
5. fremgangsmåden og tidspunkter for registrering eller tilmelding til stævnet, herunder tilmeldingsgebyr samt enhver tilmeldingsfrist;
6. tidspunkter for varselssignaler for prøvesejlads, hvis en sådan er planlagt, eller for første sejlads, samt for de efterfølgende sejladser, hvis tidspunkterne kendes.

J1.2

Indbydelsen skal indeholde ethvert af følgende punkter, som gælder:

1. tidsplan eller fremgangsmåder for kontrol af udstyr eller måling ved stævnet, eller krav om målebrev eller klassebevis;
2. ændringer til kapsejladsreglerne som er godkendt af World Sailing i henhold til regel 86.2, med særskilt henvisning til hver regel og angivelse af ændringen (inkludér også erklæringen fra World Sailing om godkendelse af ændringen);
3. ændringer af klassereglerne som tilladt i henhold til regel 87, med særskilt henvisning til hver regel og angivelse af ændringen;
4. krav om kategorisering eller klassifikation, som nogle eller alle deltagere skal opfylde;
   1. for kategorisering af sejlere (se regel 79 og World Sailing Sailor Categorization Code), eller
   2. for funktionel klassifikation for Para World Sailing stævner (se World Sailing Para Classification Rules);
5. at både skal vise reklamer valgt og udleveret af den organiserende myndighed (se regel 6 samt World Sailing, Advertising Code) og anden information knyttet til reklamer;
6. at regel 90.3(e) er gældende, samt enhver ændring i tidsbegrænsningen på 24 timer i denne regel;
7. når der forventes deltagere fra andre lande, oplysning om enhver national forskrift, der kan kræve forudgående forberedelse (se regel 88);
8. forskrifter der gælder, hvis både passerer flere nationale myndigheders farvande mens de kapsejler, og hvornår disse forskrifter gælder (se regel 88.1);
9. alternativ kommunikation er krævet i stedet for at praje i henhold til regel 20 (se regel 20.4(b));
10. enhver ændring af vægtgrænsen for en deltagers tøj og udstyr som tilladt i henhold til regel 50.1(b);
11. ethvert krav der er nødvendigt for overholdelse af databeskyttelseslovgivningen, som gælder på det sted hvor stævnet afholdes;
12. en tilmeldingsformular, der skal underskrives af bådens ejer eller dennes repræsentant, som indeholder en formulering som for eksempel: ’Jeg er indforstået med at være underlagt Kapsejladsreglerne og alle andre regler, som gælder ved dette stævne.’;
13. erstatning af reglerne i Del 2 med vigereglerne i De Internationale Søvejsregler eller andre nationale vigeregler, tidspunkt(er) og/eller sted(er), hvor de skal gælde, samt ethvert natsignal, kapsejladskomitéen kan anvende.

J1.3

Indbydelsen skal indeholde ethvert af følgende punkter, som gælder og som kan hjælpe deltagere med at beslutte om de vil deltage i stævnet, eller giver anden information, som deltagerne vil have brug for før sejladsbestemmelserne bliver tilgængelige:

1. ændringer til kapsejladsreglerne som tilladt i regel 86.1, med særskilt henvisning til hver regel og beskrivelse af ændringen;
2. ændringer til de nationale forskrifter (se regel 88.2);
3. tid og sted for udlevering af sejladsbestemmelserne;
4. en generel beskrivelse af banerne eller banesystemerne, der skal sejles;
5. pointsystemet, såfremt det afviger fra systemet i Tillæg A, enten angivet ved reference til klassereglerne eller andre regler, der gælder for stævnet, eller beskrevet fuldstændigt. Angiv det planlagte antal sejladser og det mindste antal, der skal tildeles point i for at udgøre en sejladsserie (se regel A1). Hvis hensigtsmæssigt for en serie, hvor antallet af startende kan variere væsentligt, skal det angives, at regel A5.3 gælder.
6. straffen for brud på en regel i Del 2, når det ikke er to-runders straffen;
7. tidspunktet, hvorefter der ikke vil blive afgivet varselssignal på den sidste planlagte sejladsdag;
8. nægtelse af retten til appel, i henhold til regel 70.3;
9. oplysning om, hvorvidt regel G3 gælder for lejede eller lånte både;
10. præmier.

DS-forskrift til regel J1.3
Dansk Sejlunions præmieregulativ gælder for præmier.
Ref. Vedtægter for Dansk Sejlunion, Tillæg II, som er tilgængeligt på Dansk Sejlunions hjemmeside (www.dansksejlunion.dk).

J2 Sejladsbestemmelsernes indhold

J2.1

Sejladsbestemmelserne skal indeholde følgende, medmindre det er angivet i indbydelsen:

1. informationerne i regel J1.3(1), (2) og (5) og, når det er gældende, regel J1.3(6), (7), (8), (9) og (10);
2. tidsplanen for sejladserne og tidspunkterne for varselssignaler for hver klasse;
3. en komplet beskrivelse af banen (eller banerne), som skal sejles, eller en liste over mærker, som kan indgå i banen, og, hvis det er relevant, hvordan banerne signaleres samt enhver ændring af den retning i hvilken bådene skal krydse mållinjen for at fuldføre;
4. beskrivelser af mærker, herunder start- og målmærker, med angivelse af rækkefølgen, i hvilken de skal passeres, og på hvilken side, de skal holdes, samt angivelse af ethvert rundingsmærke (se definitionen sejle banen);
5. beskrivelser af start- og mållinjer, klasseflag og ethvert særligt signal, der vil blive anvendt;
6. sejladstidsfrist for den første båd til at sejle banen, hvis en sådan er fastsat (se regel 35);
7. placering(er) af officiel(le) opslagstavle(r) eller webadresse på online opslagstavle; placering af bureauet.

J2.2

Sejladsbestemmelserne skal indeholde de af følgende punkter, som gælder, medmindre de er angivet i indbydelsen:

1. om Tillæg P gælder;
2. når det er passende ved et stævne hvor deltagelse fra andre lande forventes, en engelsk oversættelse af de nationale forskrifter som gælder;
3. fremgangsmåden ved ændring af sejladsbestemmelserne;
4. fremgangsmåden for mundtlige ændringer af sejladsbestemmelserne på vandet (se regel 90.2(c));
5. sikkerhedskrav, så som krav og signaler vedrørende personligt opdriftsmiddel, krav om registrering i startområdet, samt krav om registrering ved afgang fra land og ankomst til land;
6. signaler, der vil blive givet på land og sted(er) for disse;
7. begrænsninger med hensyn til ændringer på både, når disse stilles til rådighed af den organiserende myndighed;
8. hvornår og under hvilke betingelser fremdrift er tilladt i henhold til regel 42.3(i);
9. begrænsninger i brug af ledsagebåde, plasticbassiner, radioer mm., begrænsninger i bortskaffelse af affald og begrænsninger med hensyn til ophaling samt hjælp udefra til en båd, som ikke kapsejler;
10. baneområdet (et kort anbefales);
11. startområdets placering og alle begrænsninger for sejlads i dette;
12. alle særlige fremgangsmåder eller signaler ved individuel eller generel tilbagekaldelse;
13. omtrentlig banelængde og omtrentlig længde på krydsben;
14. alle særlige fremgangsmåder og signaler ved ændring af et ben af banen (se regel 33);
15. beskrivelse af ethvert objekt, område eller linje, som en regel har udpeget til at have status som hindring (se definitionen hindring), og enhver begrænsning af adgang til sådanne områder eller passering af sådanne linjer;
16. både, som markerer mærkers placering;
17. enhver særlig fremgangsmåde for afkortning af banen eller for at fuldføre på en afkortet bane;
18. eventuel tidsbegrænsning for andre både end den første, der fuldfører og andre tidsbegrænsninger eller planlagte omsejlingstider der gælder, når både kapsejler;
19. krav om erklæringer;
20. respit;
21. tidsfrister, stedet for protestbehandling og særlige fremgangsmåder for protester, anmodninger om godtgørelse og anmodninger om genåbninger;
22. den nationale myndigheds godkendelse af udpegelsen af en international jury, når det kræves i henhold til regel 91(b);
23. tidsgrænse for en anmodning om høring i henhold til regel N1.4(b), hvis den afviger fra 30 minutter;
24. når regel 70.4 kræver det, oplysning om den nationale myndighed, hvortil appeller og anmodninger skal sendes;
25. udskiftning af besætning;
26. det mindste antal både, som kræves til stede i startområdet for at en sejlads vil blive startet;
27. hvor og hvornår en dags udsatte eller opgivne sejladser vil blive sejlet om;
28. tidevand og strøm;
29. andre opgaver for kapsejladskomitéen og forpligtelser for deltagerne.
    
    

Tillæg M Anbefalinger til protestkomitéer

Dette tillæg er kun vejledende. I visse situationer vil det være tilrådeligt at ændre disse fremgangsmåder. Det henvender sig først og fremmest til protestkomitéformændene, men kan også være til hjælp for dommere, protestkomitésekretærer, kapsejladskomitéer og andre, der beskæftiger sig med høringer ved protester og anmodninger om godtgørelse.

Under høringen ved en protest eller anmodning om godtgørelse skal protestkomitéen vurdere alle forklaringer med samme omhu. Den skal have for øje, at ærligt afgivne forklaringer kan variere og endda være modstridende på grund af forskellige observationer og erindringer, og den skal afgøre sådan modstrid, så godt den kan. Den skal være opmærksom på, at ingen båd eller deltager er skyldig, før et brud på en regel er fastslået til protestkomitéens tilfredshed, og den skal være åben for alle forklaringer indtil alt er fremført, som kan belyse om en båd eller en deltager har brudt en regel.

M1 Forarbejde (kan udføres af bureauets personale)

1. Modtag anmodningen om høring.
2. Notér på formularen til anmodning om høring tidspunktet for indlevering samt tidspunktet for protesttidsfristen.
3. Informér parterne og, når det er påkrævet, de involverede komitéer, om tid og sted for høringen (regel 63.1(a)(1)).

M2 Før høringen

M2.1

Sørg for at:

1. hver part har en kopi af protesten, anmodningen om godtgørelse eller påstanden, og har haft mulighed for at gennemlæse den, og at de har haft rimelig tid til at forberede sig til høringen (regel 63.1(a)(2) og 63.1(a)(3)).
2. kun én person fra hver part er til stede, medmindre det er nødvendigt med en tolk (regel 63.1(a)(4)).
3. alle involverede både og personer er repræsenteret. Hvis det ikke er tilfældet, kan komitéen imidlertid fortsætte i henhold til regel 63.1(b);
4. personer, der repræsenterer både, var om bord, når det kræves (regel 63.1(a)(4)).
5. når parterne deltog i forskellige stævner, skal begge organiserende myndigheder acceptere sammensætningen af protestkomitéen (regel 63.2(e)).
6. ved en protest vedrørende klasseregler, fremskaf de gældende klasseregler, og identificér den myndighed, som er ansvarlig for deres fortolkning (regel 63.5(d)).

M2.2

Fastslå om nogen medlemmer af protestkomitéen så hændelsen. Hvis det er tilfældet, anmod da hver af dem om at oplyse om denne kendsgerning så hurtigt som muligt under høringen (regel 63.4(d)).

M2.3

Vurdér interessekonflikter.

1. Sørg for, at alle protestkomitéens medlemmer meddeler enhver mulig interessekonflikt. Ved større stævner, vil dette oftest være en formel skriftlig erklæring, der udarbejdes, før stævnet starter, og som vil blive gemt sammen med protestkomitéens dokumenter.
2. Ved begyndelse af enhver høring, sørg for, at alle parter er informerede om eventuelle interessekonflikter vedrørende protestkomitéens medlemmer. Spørg parterne, om de accepterer protestkomitéens medlemmer. Hvis en part ikke gør indsigelse så hurtigt som muligt efter at være blevet meddelt en interessekonflikt, kan protestkomitéen tage dette som en accept af at forsætte og bør notere dette.
3. Hvis en part gør indsigelse mod et medlem af protestkomitéen, skal resten af protestkomitéens medlemmer vurdere, om interessekonflikten er væsentlig. Vurderingen vil blive baseret på niveauet af stævnet, niveauet af konflikten, og opfattelsen af retfærdighed. Det kan være acceptabelt at afveje konflikter mellem medlemmer af protestkomitéen. Vejledning er tilgængelig på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org). Noter afgørelsen, samt grunden til denne.
4. I tilfælde af tvivl, kan det eventuelt foretrækkes, at fortsætte med en mindre protestkomité. Undtagen for høringer i henhold til regel 69, er der ingen minimumskrav, til antallet af medlemmer i en protestkomité.
5. Når en anmodning om godtgørelse er indleveret i henhold til regel 61.4(b)(1), og er baseret på en fejlagtig handling, eller undladelse fra en organisation, der ikke er protestkomitéen, må et medlem af denne organisation, ikke være medlem af protestkomitéen.

M3 Høringen

M3.1

Undersøg gyldigheden af protesten eller anmodningen om godtgørelse.

1. Er indholdet tilstrækkeligt (regel 60.3(a), 61.2(a) eller 63.7(b))?
2. Blev den indleveret i tide? Hvis ikke, er der en god grund til at forlænge tidsfristen (regel 60.3(b), 61.2(b) eller 63.7(b))?
3. Når det kræves, var den protesterende part involveret i eller vidne til hændelsen (regel 60.4(a)(2))?
4. Når det er nødvendigt, blev der prajet ‘protest’ og blev et rødt flag vist korrekt (regel 60.2(a)(1))?
5. Når flag eller prajning ikke var påkrævet, blev den, der protesteres mod, informeret (regel 60.2(b))?
6. Afgør om protesten eller anmodningen om godtgørelse er gyldig (regel 63.4(a)).
7. Når protesten eller anmodningen er fundet gyldig, lad da ikke dette emne komme op igen, medmindre der fremkommer virkeligt nyt bevismateriale.

M3.2

Modtage bevismateriale (regel 63.4).

1. Bed parterne fortælle deres historier. Lad dem derefter stille spørgsmål til hinanden. I en sag om godtgørelse, bed den part, som anmoder om godtgørelse, om at forklare sin anmodning.
2. Sørg for, at det står klart hvilke kendsgerninger, hver part påberåber sig, før noget vidne indkaldes. Deres forklaringer kan være forskellige.
3. Tillad enhver, også en båds besætning, at give vidneudsagn. Det er parten, der normalt afgør hvilke vidner, der skal indkaldes, men protestkomitéen kan også indkalde vidner (regel 63.4(b)). Spørgsmål fra en part som: ‘Kunne I tænke jer at høre N?’, kan bedst besvares med: ‘Det er din afgørelse’.
4. Indkald hver parts vidner et ad gangen (samt protestkomitéens vidner, hvis den har nogen). Begræns parterne til kun at stille spørgsmål til vidnet (ellers kan de gå over i generelle betragtninger).
5. Anmod den, der protesteres mod, om at udspørge den protesterende parts vidne først (og omvendt). Det afskærer den protesterende part fra at styre sit vidne fra begyndelsen.
6. Tillad medlemmer af protestkomitéen, som så hændelsen, at give vidneudsagn (regel 63.4(d)). Medlemmer, som giver vidneudsagn, kan udspørges, de skal omhyggeligt præsentere alt, hvad de ved om hændelsen, som kunne påvirke afgørelsen, og de kan forblive i protestkomitéen (regel 63.4(e)).
7. Forsøg at undgå ledende spørgsmål. Er det umuligt, se da bort fra de forklaringer, som er fremkommet på denne måde.
8. Formanden for protestkomitéen bør forklare en part eller et vidne, der fremfører rygtebaserede, gentagne eller irrelevante forklaringer, at protestkomitéen vil tillægge disse forklaringer en passende vægt, hvilket kan være ringe eller ingensomhelst (regel 63.4(b) og 63.5(a)).
9. Bed et medlem af protestkomitéen om at notere bevismateriale, i særdeleshed tidspunkter, afstande, hastigheder etc.
10. Anmod medlemmer af protestkomitéen om at stille spørgsmål.
11. Anmod hver part, startende med den part, som anmodede om høringen, om at komme med afsluttende bemærkninger om deres syn på sagen, i særdeleshed vedrørende enhver anvendelse eller fortolkning af reglerne.

M3.3

Fastlæg kendsgerningerne (regel 63.5(a)).

1. Nedskriv kendsgerningerne, afgør tvivlsspørgsmål på den ene eller den anden måde.
2. Kald parterne ind igen for at stille flere spørgsmål, hvis det er nødvendigt.
3. Når det er hensigtsmæssigt, tegn da en skitse af hændelsen baseret på de fastlagte kendsgerninger.

M3.4

Afgør sagen (regel 63.5).

1. Basér afgørelsen på de fastlagte kendsgerninger (hvis det ikke er muligt, må komitéen fastlægge flere kendsgerninger).
2. I sager om godtgørelse skal komitéen overbevise sig om, at der ikke er behov for yderligere forklaringer fra både, som vil blive berørt af afgørelsen.

M3.5

Informér parterne (regel 63.6).

1. Kald parterne ind igen og oplæs de fastlagte kendsgerninger, konklusion og regler der gælder samt afgørelsen. Under tidspres er det acceptabelt kun at meddele afgørelsen og fremkomme med detaljerne senere.
2. Giv hver part en kopi af afgørelsen, hvis de beder om det. Arkiver protesten eller anmodningen om godtgørelse sammen med protestkomitéens sager.

M4 Genåbning af en høring (regel 63.7)

M4.1

Når en part, inden for tidsfristen, anmoder om genåbning af en høring, hør den part, som fremsætter anmodningen, gennemse evt. videooptagelser etc., og afgør om der foreligger væsentligt, nyt bevismateriale, som kunne føre til en ændring af komitéens afgørelse. Afgør, om komitéens fortolkning af reglerne kan have været forkert. Vær åben over for den mulighed, at komitéen kan have begået en fejl. Hvis intet af dette er tilfældet, skal komitéen afvise anmodningen om genåbning. I modsat fald fastsættes tidspunkt for en høring.

M4.2

Bevismateriale er ’nyt’

1. hvis det ikke med rimelighed var muligt for parten, som anmoder om genåbning, at finde frem til bevismaterialet før den oprindelige høring,
2. hvis protestkomitéen er overbevist om, at parten, som anmoder om genåbning, ihærdigt, men forgæves, forsøgte at fremskaffe bevismaterialet før den oprindelige høring, eller
3. hvis protestkomitéen fra en hvilken som helst kilde erfarer, at bevismaterialet ikke var tilgængeligt for parterne på tidspunktet for den oprindelige høring.

M5 Skønsmæssige straffe (regel 64)

Regel 64 muliggør, at en båd, som har brudt en regel, der er genstand for en skønsmæssig straf, kan overholde Sportsmanship og reglerne ved at meddele protestkomitéen, inden for
protesttidsfristen, at den har brudt en regel. Hvis meddelelsen ikke indeholder tilstrækkelige kendsgerninger, til at protestkomitéen kan afgøre, hvilken straf der skal idømmes, kan protestkomitéen udspørge en repræsentant for båden og ethvert vidne, for at indsamle bevismateriale, som den finder passende. Det er ikke nødvendigt at holde en høring for at indsamle dette bevismateriale. Bemærk, at retningslinjerne for skønsmæssige straffe
kan findes på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

M6 Upassende adfærd (regel 69)

M6.1

En handling i henhold til denne regel er ikke en protest, men protestkomitéen fremlægger sin påstand skriftligt over for deltageren inden høringen. Høringen gennemføres i henhold til regel 63, men protestkomitéen skal have mindst tre medlemmer (regel 69.2(a)). Deltagerens rettigheder skal beskyttes med størst mulig omhu.

M6.2

En deltager eller en båd kan ikke protestere i henhold til regel 69, men formularen til anmodning om høring fra en deltager, der forsøger dette, kan accepteres som en rapport til protestkomitéen, som derpå kan beslutte, om der skal indkaldes til en høring eller ej.

M6.3

Medmindre World Sailing har udpeget en person til denne rolle, kan protestkomitéen udpege en person til at fremføre påstanden. Denne person kan være en kapsejladsleder, personen, der fremkom med påstanden, eller enhver anden passende person. Når der ikke er et fornuftigt alternativ tilgængeligt, kan en person, der er udpeget til at være medlem af protestkomitéen, præsentere påstanden.

M6.4

Når det er ønskeligt at indkalde til en høring i henhold til regel 69 som følge af en hændelse i henhold til Del 2, er det vigtigt at høre enhver båd-mod-båd-protest på den normale måde, og afgøre hvilken båd, hvis nogen, der brød hvilken regel, før der tages skridt mod deltageren i henhold til regel 69.

M6.5

Selvom en handling i henhold til regel 69 er rettet mod en deltager, en bådejer eller en støtteperson og ikke en båd, kan en båd også blive straffet (regel 69.2(h)(2) og 62.4).

M6.6

Når en protestkomité opretholder en regel 69 påstand, skal den vurdere, om det er passende at indsende en rapport til enten den nationale myndighed eller til World Sailing. Vejledning om, hvornår de skal indberette kan findes i World Sailings Case Book. Når en protestkomité vælger, at indsende en rapport, kan de anbefale om, der skal være yderlige sanktioner.

M6.7

Medmindre retten til appel er nægtet i henhold til regel 70.3, kan en part i en høring i henhold til regel 69 appellere protestkomitéens afgørelse.

M6.8

Yderligere vejledning for protestkomitéen vedrørende upassende adfærd er tilgængelig på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

M7 Appeller (regel 70 og Tillæg R)

Når afgørelser kan appelleres:

1. Behold de papirer som vedrører høringen, så det er let at anvende informationen i forbindelse med en appel. Er der en tegning, som er godkendt eller fremstillet af protestkomitéen? Er de konstaterede kendsgerninger tilstrækkelige? (Eksempelvis: Var der overlap? Ja eller nej. ‘Måske’ er ikke en kendsgerning.) Er navnene på protestkomitéens medlemmer og andre vigtige informationer påført formularen?
2. Kommentarer fra protestkomitéen til enhver appel bør give appeludvalget et klart billede af hændelsen; appeludvalget kender intet til situationen.

M8 Fotografisk bevismateriale

Fotografier og video kan undertiden være nyttigt bevismateriale, men protestkomitéer skal være opmærksom på deres begrænsninger og notere sig følgende punkter:

1. Den part, der ønsker at bruge fotografisk bevismateriale, er ansvarlig for at arrangere fremvisningen.
2. Se videoen flere gange for at trække al information ud af dem.
3. Dybdefornemmelsen er meget dårlig, når der anvendes et kamera med en enkelt linse; hvis der anvendes en telelinse, findes den slet ikke. Når kameraet er rettet mod to overlappede både vinkelret på deres kurs, er det umuligt at vurdere afstanden mellem dem. Når kameraet er rettet mod bådene forfra, er det umuligt at se, om der er et overlap, medmindre det er betydeligt.
4. Stil følgende spørgsmål:
   1. Hvor var kameraet i forhold til bådene?
   2. Bevægede kameraplatformen sig? Hvis ja, i hvilken retning og hvor hurtigt?
   3. Ændrer vinklen sig, når bådene nærmer sig det kritiske punkt? Hurtig panorering skaber kraftige ændringer.
   4. Havde kameraet ubegrænset udsyn under hele forløbet?
      
      

Tillæg N Internationale juryer

Se regel 70.3(a) og 91(b). Dette tillæg må ikke ændres af indbydelsen, sejladsbestemmelserne eller nationale forskrifter.

N1 Sammensætning, udpegning og organisation

N1.1

En international jury skal bestå af erfarne sejlere med fremragende kendskab til kapsejladsreglerne og omfattende erfaring fra protestkomitéer. Den skal være uafhængig af og må ikke have medlemmer fra kapsejladskomitéen eller den tekniske komité, og den skal udpeges af den organiserende myndighed, og godkendes af den nationale myndighed, hvis det kræves (se regel 91(b)), eller af World Sailing i henhold til regel 89.2(c).

N1.2

Juryen skal bestå af en formand, en næstformand, hvis ønsket, og andre medlemmer, i alt mindst fem. Flertallet skal være Internationale Dommere.

N1.3

Ikke mere end 2 medlemmer (tre i grupperne M, N og Q) må være fra samme nationale myndighed.

N1.4

1. Formanden for en jury kan udpege et eller flere paneler, der er sammensat i overensstemmelse med reglerne N1.1, N1.2 og N1.3. Dette kan gøres, selvom den fulde jury ikke er sammensat i overensstemmelse med disse regler.
2. Formanden for en jury kan udpege paneler på mindst tre medlemmer hver, hvoraf flertallet skal være Internationale Dommere. Medlemmerne af hvert panel skal være fra mindst tre forskellige nationale myndigheder, undtagen i grupperne M, N og Q, hvor de skal være fra mindst to forskellige nationale myndigheder. Hvis en part er utilfreds med et panels afgørelse, har denne ret til en høring ved et panel sammensat i overensstemmelse med reglerne N1.1, N1.2 og N1.3, undtagen vedrørende de fundne kendsgerninger, hvis der anmodes om det inden for 30 minutter, eller inden for den tidsfrist, der er angivet i sejladsbestemmelserne, efter at være blevet informeret om afgørelsen.

N1.5

Når en komplet jury eller et panel har færre end fem medlemmer på grund af sygdom eller nødsituation, og der ikke er kvalificerede erstatninger tilgængelige, forbliver juryen eller panelet korrekt sammensat, hvis den eller det består af mindst tre medlemmer,
og hvis mindst to af dem er Internationale Dommere. Når der er tre eller fire medlemmer, skal de være fra mindst tre forskellige nationale myndigheder, undtagen i grupperne M, N og Q, hvor de skal være fra mindst to forskellige nationale myndigheder.

N1.6

Når det anses for ønskeligt, at nogle medlemmer ikke deltager i diskussionen og afgørelsen af en protest eller anmodning om godtgørelse, og der ikke er kvalificerede erstatninger tilgængelige, forbliver juryen eller panelet korrekt sammensat, hvis mindst tre medlemmer forbliver, og mindst to af dem er Internationale Dommere.

N1.7

Som en undtagelse til reglerne N1.1 og N1.2 kan World Sailing under begrænsede omstændigheder godkende en international jury bestående af i alt kun tre medlemmer. Alle medlemmer skal være Internationale Dommere. Medlemmerne skal være fra tre forskellige nationale myndigheder (to i grupperne M, N og Q). Godkendelsen skal fremgå af et godkendelsesbrev til den arrangerende myndighed og af indbydelsen eller sejladsbestemmelserne, og brevet skal opslås på den officielle opslagstavle.

N1.8

Når den nationale myndigheds godkendelse er påkrævet for udpegningen af en international jury (se regel 91(b)), skal meddelelsen om godkendelsen inkluderes i sejladsbestemmelserne eller opslås på den officielle opslagstavle.

N1.9

Hvis juryen eller et panel handler uden at være korrekt sammensat, kan deres afgørelser appelleres.

N2 Ansvarsområder

N2.1

En international jury er ansvarlig for at høre og afgøre alle protester, anmodninger om godtgørelse og andre sager, der opstår i henhold til reglerne i Del 5. Når den organiserende myndighed, kapsejladskomitéen eller den tekniske komité anmoder om det, skal juryen rådgive og assistere dem i ethvert forhold, der direkte påvirker konkurrencens retfærdighed.

N2.2

Medmindre den organiserende myndighed bestemmer andet, skal juryen afgøre

1. spørgsmål om deltagelsesret, måling eller ratingcertifikater; og
2. hvorvidt der skal gives tilladelse til udskiftning af deltagere, både eller udstyr, når en regel kræver en sådan beslutning.

N2.3

Juryen skal også afgøre sager, der henvises til den af den organiserende myndighed, kapsejladskomitéen eller den tekniske komité.

N3 Procedurer

N3.1

Medlemmer skal ikke betragtes som havende en væsentlig interessekonflikt (se regel 63.3) på grund af deres nationalitet, klubmedlemskab eller lignende. Når man ellers overvejer, om
en væsentlig interessekonflikt er til stede, som krævet af regel 63.3, skal der lægges betydelig vægt på, at afgørelser truffet af en international jury ikke kan appelleres, og dette kan påvirke opfattelsen af retfærdighed og reducere niveauet for, hvad der betragtes som en væsentlig konflikt. I tilfælde af tvivl bør høringen fortsætte som tilladt af regel N1.6.

N3.2

Hvis et panel ikke kan blive enige om en afgørelse, kan det udsætte mødet, i hvilket tilfælde formanden skal henvise sagen til et korrekt sammensat panel med så mange medlemmer som muligt, hvilket kan være den fulde jury.

N4 Upassende adfærd (Regel 69)

N4.1

World Sailings Code of Ethics indeholder procedurer, der gælder for specifikke internationale stævner med hensyn til udpegning af en person til at forestå enhver undersøgelse. Disse procedurer tilsidesætter enhver modstridende bestemmelse i dette tillæg. 

N4.2

En person skal være ansvarlig for at præsentere enhver påstand om forseelse i henhold til regel 69 overfor høringspanelet. Denne person må ikke være medlem af høringspanelet, men kan være medlem af juryen. En sådan person skal være forpligtet til at give fuld oplysning om alt materiale, der er indsamlet i løbet af undersøgelsen, til den person, der er genstand for påstandene om overtrædelse af regel 69.

N4.3

Før en høring skal høringspanelet, så vidt det praktisk muligt, ikke fungere som undersøger af nogen påstande fremsat i henhold til regel 69. Under høringen har panelet dog ret til at stille ethvert undersøgende spørgsmål, det finder passende.

N4.4

Hvis panelet beslutter at indkalde til en høring, skal alt materiale, der er blevet givet til panelet for at træffe denne beslutning, gives til den person, der er genstand for påstandene, før høringen begynder.

Tillæg P Specielle procedurer for regel 42

Dette tillæg gælder kun helt eller delvist, når det er angivet i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

P1 Observatører og procedure

P1.1

Protestkomitéen kan udpege observatører, herunder protestkomitéens medlemmer, til at handle i overensstemmelse med regel P1.2. En person med en væsentlig interessekonflikt må ikke udpeges som observatør.

P1.2

Hvis en observatør udpeget i henhold til regel P1.1 beslutter, at en båd har brudt regel 42, kan båden blive straffet ved så hurtigt, som det med rimelighed er muligt, at afgive et lydsignal, pege et gult flag mod båden og tydeligt identificere den ved at praje, også hvis båden ikke længere kapsejler. Når en båd straffes på denne måde, må den ikke straffes igen i henhold til regel 42 for den samme hændelse.

P2 Straffe

P2.1 Første straf

Når en båd første gang straffes i henhold til regel P1.2, skal dens straf være en to-rundestraf i henhold til regel 44.2. Undlader den at tage denne straf, skal den diskvalificeres uden en høring.

P2.2 Anden straf

Når en båd anden gang straffes i et stævne, skal den omgående udgå. Undlader den at gøre dette, skal den diskvalificeres uden en høring, og dens pointtal må ikke fratrækkes.

P2.3 Tredje og efterfølgende straffe

Når en båd tredje eller en efterfølgende gang straffes i et stævne, skal den omgående udgå. Gør den dette, skal dens straf være diskvalifikation uden en høring, og dens pointtal må ikke fratrækkes. Undlader den at gøre dette, skal dens straf være diskvalifikation uden høring fra alle sejladser i stævnet, uden fratrækkere, og protestkomitéen skal overveje at indkalde til en høring i henhold til regel 69.2.

P2.4 Straffe nær mållinjen

Hvis en båd straffes i henhold til regel P2.2 eller P2.3, og det ikke med rimelighed var muligt for den at udgå, før den fuldførte, skal den have en placering, som hvis den omgående var udgået.

P3 Udsættelse, generel tilbagekaldelse eller opgivelse

Hvis en båd er blevet straffet i henhold til regel P1.2, og kapsejladskomitéen derefter signalerer enten udsættelse, generel tilbagekaldelse eller opgivelse, er straffen annulleret, men den medregnes fortsat i det antal gange, båden er blevet straffet i stævnet.

P4 Begrænsning af godtgørelse

En båd må ikke tildeles godtgørelse for en handling udøvet af et medlem af protestkomitéen eller en udpeget observatør i henhold til regel P1.2, medmindre handlingen var fejlagtig ved ikke at tage hensyn til et signal fra kapsejladskomitéen eller en klasseregel.

P5 Flag O og R

P5.1 Når regel P5 gælder

Regel P5 gælder, hvis klassereglerne tillader pumpning, rulning og rokning, når vindstyrken overstiger en given grænse.

P5.2 Før startsignalet

1. Kapsejladskomitéen kan signalere, at pumpning, rulning og rokning er tilladt, som angivet i klassereglerne, ved at vise signalflag O før eller ved varselssignalet.
2. Hvis vindstyrken kommer under den givne grænse, efter at signalflag O er blevet vist, kan kapsejladskomitéen udsætte sejladsen. Derefter skal komitéen, før eller ved et nyt varselssignal, vise enten signalflag R for at signalere, at regel 42, som ændret af klassereglerne, gælder, eller signalflag O som angivet i regel P5.2(a).
3. Hvis signalflag O eller signalflag R er vist før eller samtidigt med varselssignalet, skal det vises indtil startsignalet.

P5.3 Efter startsignalet

Efter startsignalet,

1. hvis vindstyrken kommer over den givne grænse, kan kapsejladskomitéen vise signalflag O med gentagne lydsignaler ved et mærke for at signalere, at pumpning, rulning og rokning er tilladt som angivet i klassereglerne, efter passage af mærket.
2. hvis signalflag O har været vist, og vindstyrken kommer under den givne grænse, kan kapsejladskomitéen vise signalflag R med gentagne lydsignaler ved et mærke for at signalere, at regel 42, som ændret i klassereglerne, gælder efter passage af mærket.
   
   

Tillæg R Fremgangsmåder ved appeller og anmodninger

Se regel 70. En national myndighed kan ændre dette tillæg med en forskrift, men det må ikke ændres af indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

Den nationale myndighed skal forlænge tidsfrister, hvis der er en god grund til at gøre det.

R1 Appeller og anmodninger

Appeller, anmodninger fra protestkomitéer om stadfæstelse eller rettelse af afgørelser og anmodninger om fortolkning af reglerne skal behandles i overensstemmelse med dette tillæg.

R2 Fremsendelse af dokumenter

R2.1

For at appellere

1. skal appellanten senest syv dage efter modtagelsen af protestkomitéens skriftlige afgørelse eller dens afgørelse om ikke at genåbne en høring, sende en appel og en kopi af protestkomitéens afgørelse til den nationale myndighed. Appellen skal beskrive, hvorfor appellanten mener, at protestkomitéens afgørelse eller dens fremgangsmåder var ukorrekte;
2. hvis en høring ikke har været afholdt inden 30 dage efter, at en protest eller anmodning om godtgørelse blev indleveret, skal appellanten inden for yderligere syv dage sende en appel med en kopi af protesten eller anmodningen samt enhver relevant korrespondance;
3. hvis protestkomitéen ikke overholder regel 63.6(b), skal appellanten inden for en rimelig tid efter høringen sende en appel med en kopi af protesten eller anmodningen samt enhver relevant korrespondance.

Hvis en kopi af protesten eller anmodningen ikke er tilgængelig, skal appellanten i stedet indsende en redegørelse om dens indhold.

R2.2

Sammen med appellen eller så hurtigt som muligt derefter skal appellanten også sende ethvert af dokumenterne nævnt herunder, som er tilgængelige for den:

1. de(n) skriftlige protest(er) eller anmodning(er) om godtgørelse,
2. en tegning, udført af eller påtegnet af protestkomitéen, der viser placeringer og kølvandsspor for alle både der var involveret, kursen til næste mærke og dets forlangte side, styrken og retningen af vinden og, hvis det er relevant, vanddybden samt retning og fart af strøm, hvis der var nogen,
3. indbydelsen, sejladsbestemmelserne og andre dokumenter, der gjaldt ved stævnet, og alle ændringer til dem,
4. ethvert andet relevant dokument, og
5. navne, post- og e-mailadresser og telefonnumre for alle parter i høringen og protestkomitéens formand.

R2.3

En anmodning fra en protestkomité vedrørende stadfæstelse eller rettelse af dens afgørelse skal fremsendes senest syv dage efter afgørelsen og skal indeholde afgørelsen og dokumenterne angivet i regel R2.2. En anmodning om en regelfortolkning skal indeholde de antagne kendsgerninger.

R3 Den nationale myndigheds og protestkomitéens ansvar

Efter modtagelsen af en appel eller en anmodning om stadfæstelse eller rettelse skal den nationale myndighed tilsende parterne og protestkomitéen kopier af appellen eller anmodningen samt protestkomitéens afgørelse. Den nationale myndighed skal bede protestkomitéen om de dokumenter, der er angivet i regel R2.2, og som appellanten eller protestkomitéen ikke har medsendt. Protestkomitéen skal snarest sende dokumenterne til den nationale myndighed. Når den nationale myndighed har modtaget dem, skal den sende kopier til parterne.

R4 Kommentarer og præciseringer

R4.1

Parterne og protestkomitéen kan fremkomme med skriftlige kommentarer til appellen eller anmodningen eller til ethvert dokument angivet i regel R2.2, forudsat at de gør det inden for syv dage efter, at den nationale myndighed har gjort dem tilgængelige.

R4.2

Den nationale myndighed kan bede om præcisering af de regler, som gælder for stævnet, fra organisationer, der ikke er parter i høringen.

R4.3

Den nationale myndighed skal efter behov sende kopier af modtagne kommentarer og præciseringer til parterne og protestkomitéen.

R5 Ufuldstændige kendsgerninger, genåbning

Den nationale myndighed skal acceptere protestkomitéens fastlagte kendsgerninger, undtagen når den afgør, at de er utilstrækkelige. Når det er tilfældet, skal den anmode protestkomitéen om at fremskaffe yderligere kendsgerninger eller anden information eller genåbne høringen og rapportere enhver ny kendsgerning, som den har konstateret. Dette skal protestkomitéen gøre hurtigst muligt.

R6 Tilbagetrækning af en appel

En appellant kan trække en appel tilbage før den er blevet behandlet ved at acceptere protestkomitéens afgørelse.

Tillæg S Standardsejladsbestemmelser

Dette tillæg gælder kun, hvis det er angivet i indbydelsen.

Disse Standardsejladsbestemmelser kan anvendes til et stævne i stedet for at udgive et komplet sæt sejladsbestemmelser. For at anvende dem angives i indbydelsen, at ’Sejladsbestemmelserne vil bestå af bestemmelserne i Kapsejladsreglernes Tillæg S, Standardsejladsbestemmelser, samt et tillæg til sejladsbestemmelserne, der vil være slået op på den officielle opslagstavle, som er placeret __________.’

Tillægget til sejladsbestemmelserne skal indeholde:

1. Placeringen af bureauet samt den officielle flagmast, hvorfra ’signaler, der gives på land’ vil blive vist (se SI 4.1 herunder).
2. En tabel, der angiver tidsplanen for sejladserne, inklusive dag og dato for enhver planlagt sejladsdag, antallet af planlagte sejladser hver dag, det planlagte tidspunkt for første varselssignal hver dag og det seneste tidspunkt for et varselssignal på den sidste planlagte sejladsdag (SI 5).
3. En liste over de mærker, der vil blive anvendt, en beskrivelse af hvert enkelt mærke (SI 8), og hvordan nye mærker vil afvige fra de originale mærker (SI 10).
4. Tidsfrister, hvis der er sådanne, som er angivet i SI 12.
5. Enhver ændring eller tilføjelse til bestemmelserne i dette tillæg.

En kopi af tillægget til sejladsbestemmelserne skal være tilgængelig for deltagerne.

Sejladsbestemmelser

1 Regler

1.1

Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler inkl. Nordic Sailing Federation og Dansk Sejlunions forskrifter.

2 Meddelelser til deltagerne

2.1

Meddelelser til deltagerne vil blive slået op på den officielle opslagstavle.

2.2

Tillægget til sejladsbestemmelserne (herefter benævnt ’SB-tillæg’) vil blive slået op på den officielle opslagstavle.

3 Ændringer til sejladsbestemmelserne

3.1

Enhver ændring til sejladsbestemmelserne vil blive slået op senest kl. 08:00 på den dag, hvor den vil træde i kraft, medmindre dette tidspunkt er ændret i SB-tillægget. Enhver ændring i tidsplanen for sejladserne vil dog blive slået op senest kl. 20:00 dagen før, den vil træde i kraft.

4 Signaler, der gives på land

4.1

Signaler, der gives på land, vil blive hejst på flagmasten. SB-tillægget vil angive placeringen af flagmasten.

5 Tidsplan

5.1

SB-tillægget vil inkludere en tabel, der viser dage, dato, antal af planlagte sejladser, planlagt tidspunkt for første varselssignal hver dag og seneste tidspunkt for varselssignal på den sidste planlagte sejladsdag.

5.2

For at varsko både om, at en sejlads eller serie af sejladser snart påbegyndes, vises det orange startlinjeflag med et lydsignal mindst 5 minutter før et varselssignal afgives.

6 Klasseflag

6.1

Ethvert klasseflag er klassens logo på ensfarvet baggrund eller som angivet i SB-tillægget.

7 Banerne

7.1

Senest ved varselssignalet vil kapsejladskomitéen angive banen samt eventuelt vise den omtrentlige kompaskurs til det første mærke.

7.2

Baneskitserne er angivet efter SI 13. Skitserne angiver banerne, rækkefølgen i hvilken mærkerne skal passeres, samt den forlangte side for hvert mærke. SB-tillægget kan indeholde andre banetyper.

8 Mærker

8.1

En liste over hvilke mærker, der anvendes, samt en beskrivelse af ethvert mærke, vil være angivet i SB-tillægget.

9 Starten

9.1

Sejladser vil blive startet som angivet i regel 26.

9.2

Startlinjen vil være mellem en stage med orange flag på startfartøjet og banesiden af startmærket.

10 Mærkeflytning

10.1

For at ændre næste baneben vil kapsejladskomitéen udlægge et nyt mærke (eller flytte mållinjen) og fjerne det oprindelige mærke så hurtigt, som det er praktisk muligt. Hvis det nye mærke efterfølgende flyttes, vil det blive erstattet af et oprindeligt mærke.

11 Mål

11.1

Mållinjen vil være mellem en stage med blåt flag på måltagningsfartøjet og banesiden af målmærket.

12 Tidsfrister

12.1

SB-tillægget angiver hvilke af følgende tidsfrister, der vil være gældende.

12.2

Hvis ingen båd har passeret mærke 1 inden for tidsfristen, vil kapsejladsen blive opgivet.

12.3

Både, som ikke fuldfører inden for måltagningstidsfristen, vil blive noteret DNF uden høring. Dette ændrer regel 35, A5.1 og A5.2.

13 Protester og anmodning om godtgørelse

13.1

Formularer til anmodning om høring kan afhentes i bureauet. Protester og anmodninger om godtgørelse eller genåbning skal indleveres inden for den angivne tidsfrist.

13.2

For hver klasse er tidsfristen 60 minutter efter den sidste båd har fuldført dagens sidste sejlads eller efter kapsejladskomitéen har signaleret ’ikke flere sejladser i dag’, hvad der end måtte være senest.

13.3

Senest 30 minutter efter protesttidsfristen vil der blive slået et opslag op på den officielle opslagstavle for at informere deltagerne om høringer, hvor de enten er parter eller vidner, samt hvor høringen vil blive afholdt.

13.4

Meddelelser om protester fra kapsejladskomitéen, den tekniske komité eller protestkomitéen vil blive slået op for at informere både som krævet i regel 60.2(d).

Baneskitser

Tillæg T Voldgift

Dette tillæg gælder kun, når hele eller dele af dette tillæg er angivet i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

Voldgift tilføjer et ekstra trin til protestbehandlingsprocessen, men kan fjerne nødvendigheden af nogle protesthøringer og således fremme processen ved stævner, hvor mange protester kan forventes. Yderligere vejledning vedrørende voldgift findes i World Sailing Judges Manual, der er tilgængelig på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

T1 Voldgiftsstraffe

1. Forudsat at regel 44.1(b) ikke gælder, kan en båd, som i en hændelse kan have brudt en eller flere regler i Del 2 eller regel 31, påtage sig en voldgiftsstraf på et hvilket som helst tidspunkt efter sejladsen og indtil en protesthøring om hændelsen begynder.
2. En voldgiftsstraf er en 30 % pointstraf beregnet som angivet i regel 44.3(c). Dog gælder regel 44.1(a).
3. En båd tager en voldgiftsstraf ved at indlevere en skriftlig erklæring til voldgiftsdommeren eller et medlem af protestkomitéen, hvori den accepterer straffen og identificerer sejladsnummeret samt hvor og hvornår hændelsen fandt sted.

T2 Voldgiftsmøde

Et voldgiftsmøde afholdes før en protesthøring for hver hændelse, der resulterer i en protest fra en båd, der involverer en eller flere regler i Del 2 eller regel 31, men kun hvis hver part er repræsenteret af en person, der var om bord på hændelsestidspunktet. Vidner vil ikke være tilladt. Dog afholdes mødet ikke, hvis voldgiftsdommeren beslutter at regel 44.1(b) kan gælde eller at voldgift ikke er passende, og hvis et møde er i gang, afsluttes det.

T3 Voldgiftsdommerens opfattelse

På baggrund af de forklaringer, der er givet af repræsentanterne, vil voldgiftsdommeren tilkendegive sin mening om, hvad protestkomitéen sandsynligvis vil beslutte:

1. protesten er ugyldig,
2. ingen båd bliver straffet for brud på en regel, eller
3. en eller flere både bliver straffet for brud på en regel, samt identifikation af bådene og straffene.

T4 Voldgiftsmødets udfald

Efter at voldgiftsdommeren har tilkendegivet sin mening,

1. kan en båd tage en voldgiftsstraf og
2. kan en båd bede om at trække sin protest tilbage. Voldgiftsdommeren kan så handle på vegne af protestkomitéen i overensstemmelse med regel 63.2(a) for at tillade tilbagetrækningen.

Medmindre alle protester, der vedrører hændelsen, bliver trukket tilbage, vil en protesthøring blive holdt.

Kapsejladssignaler

Betydningen af visuelle og lydsignaler er beskrevet nedenfor. En pil, der peger opad eller nedad (↑ ↓), betyder, at et visuelt signal hejses eller nedhales. En prik (•) betyder et lydsignal, fem korte streger (-----) betyder gentagne lydsignaler og en lang streg (―) betyder et langt lydsignal. Når et visuelt signal vises over et klasseflag, puljeflag, stævneflag eller kapsejladsområdeflag, gælder signalet kun pågældende klasse, pulje, stævne eller kapsejladsområde.

Udsættelsessignaler

Flag	Forklaring
	Svarstander Kapsejladser, der ikke er startet, udsættes. Varselssignal vil blive givet 1 minut efter nedhaling, medmindre sejladsen på det tidspunkt igen udsættes eller opgives.
	Svarstander over H Kapsejladser, der ikke er startet, udsættes. Yderligere signaler gives på land.
	Svarstander over A Kapsejladser, der ikke er startet, udsættes. Ikke flere kapsejladser i dag.
	Svarstander over talstander 1-9 Udsættelse af 1-9 timers varighed fra det planlagte starttidspunkt.

Opgivelsessignaler

Flag	Forklaring
	N Alle igangværende kapsejladser, er opgivet. Sejl tilbage til startområdet. Varselssignal gives 1 minut efter nedhaling, medmindre sejladsen på det tidspunkt igen opgives eller udsættes.
	N over H Alle igangværende kapsejladser er opgivet. Yderligere signaler gives på land.
	N over A Alle igangværende kapsejladser er opgivet. Ikke flere kapsejladser i dag.

Sikkerhed

Flag	Forklaring
	V Lyt til kommunikationskanalen for sikkerhedsinstruktioner (se regel 37).

Klarsignaler

Flag	Forklaring
	P Klarsignal.
	I Regel 30.1 gælder.
	Z Regel 30.2 gælder.
	U Regel 30.3 gælder.
	Sort flag Regel 30.4 gælder.

Tilbagekaldelsessignaler

Flag	Forklaring
	X Individuel tilbagekaldelse.
	Første lighedsstander Generel tilbagekaldelse. Varselssignal vil blive givet 1 minut efter nedhaling.

Afkortning af banen

Flag	Forklaring
	S Banen er afkortet. Regel 32.2 gælder.

Ændring af det næste ben

Flag	Forklaring
	C Positionen af det næste mærke er ændret:
	mod styrbord;
	mod bagbord;
	for at afkorte længden af benet;
	for at forlænge længden af benet.

Andre signaler

Flag	Forklaring
	L På land: En besked til deltagerne er slået op. Til søs: Kom på prajehold eller følg dette fartøj.
	M Genstanden, som viser dette signal, erstatter et forsvundet mærke.
	Y Bær personligt opdriftsmiddel (se regel 40).
	Orange flag Stagen, der viser dette flag, er den ene ende af startlinjen.
	Blåt flag Stagen, der viser dette flag, er den ene ende af mållinjen.