Indhold

    Ekspandér

    Foto: Peter Brøgger

    Oversættelse

    Jacob Mossin Andersen, Bjørn Anker-Møller, Søren Badstue, Henrik Dorph-Jensen, Troels Wester Fischer, Martin Frislev, Paw Hagen, Mikael Jeremiassen, Line Juhl, Thomas Jørgensen, Andreas Kuchler, Torben Precht-Jensen, Jan Stage, Jens Villumsen

    Om denne udgave

    Denne online udgave af kapsejladsreglerne 2021-2024 er opdateret i forhold til fundne fejl samt opdateringer fra World Sailing. Herved adskiller den sig fra den trykte bog.

    Regeldokumenter online

    World Sailing har etableret én hjemmeside, hvor der er links til de engelske versioner af alle online-dokumenter, der er nævnt i kapsejladsreglerne:
    www.sailing.org/racingrules/documents

    Dansk Sejlunion har danske versioner af nogle af disse dokumenter på denne hjemmeside:
    www.dansksejlunion.dk/regeldokumenter-online

    Introduktion

    Kapsejladsreglerne omfatter to hovedafsnit. Det første hovedafsnit, Del 1-7, indeholder regler, der har betydning for alle deltagere. Det andet hovedafsnit indeholder tillæg, som angiver regeldetaljer, regler, der gælder ved bestemte typer af kapsejlads, samt regler, som kun vedkommer et begrænset antal deltagere eller kapsejladsledere.

    Terminologi

    Et udtryk, der anvendes i den betydning, det har i Definitioner, er trykt med kursiv eller i indledende tekster med fed kursiv (eksempelvis kapsejle og kapsejle).

    Nedenstående udtryk anvendes i Kapsejladsreglerne med den angivne betydning.

    Udtryk Betydning
    Båd En sejlbåd og besætningen om bord.
    Deltager En person, der kapsejler, eller har til hensigt
    at kapsejle, i et stævne.
    Fartøj Enhver form for båd eller skib.
    Kapsejladskomité Kapsejladskomitéen udpeget i henhold til regel
    89.2(c) og enhver anden person eller komité, der
    udfører en handling på vegne af en
    kapsejladskomité.
    Kapsejladsregel En regel i Kapsejladsreglerne.
    National myndighed En national myndighed, som er medlem af
    World Sailing.
    Teknisk komité Den tekniske komité udpeget i henhold til regel
    89.2(c) og enhver anden person eller komité, der
    udfører en handling på vegne af en teknisk komité.


    Andre ord og udtryk anvendes i den betydning, de normalt har i nautisk brug eller i al almindelighed.

    I Kapsejladsreglerne er både Dansk Sejlunions forskrifter (DS-forskrifter) og Nordic Sailing Federations forskrifter (NordicSF-forskrifter) nationale forskrifter i den betydning, der nævnes i punkt (c) i definitionen regel.

    Prajning

    Når prajning er krævet i henhold til en regel, kan der anvendes andre sprog end engelsk, når blot det med rimelighed kan forventes at blive forstået af alle involverede både. Det vil dog altid være acceptabelt at praje på engelsk.

    Forkortelse

    Forkortelsen [DP] i en regel betyder, at straffen for et brud på reglen kan være mildere end diskvalifikation, hvis protestkomitéen beslutter det. Retningslinjer for sådanne skønsmæssige  straffe er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

    Revidering

    Kapsejladsreglerne revideres og udgives hvert fjerde år af  World Sailing, som er den internationale myndighed for sporten. Denne udgave træder i kraft den 1. januar 2021, dog således at ikrafttrædelsen kan udsættes for et stævne, der starter i 2020, ved at oplyse dette i indbydelse eller sejladsbestemmelser. Der er ikke påtænkt ændringer før 2025, men ændringer, som World Sailing inden da bestemmer er hastesager, bekendtgøres gennem de nationale myndigheder og World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

    Tillæg

    Når reglerne i et tillæg gælder, skal de gælde forud for enhver modstridende regel i Del 1-7 og Definitioner. Hvert tillæg er identificeret med et bogstav. En henvisning til en regel i et tillæg vil indeholde tillæggets bogstav og regelnummer, eksempelvis ’regel A1’. Denne bog indeholder ikke noget Tillæg I, O og Q.

    World Sailing-regulativer

    I definitionen regel og i regel 6 henvises til regulativerne, men da regulativerne kan ændres når som helst, er de ikke medtaget i denne bog. Den seneste version af regulativerne er tilgængelig på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org); nye udgaver bekendtgøres gennem de nationale myndigheder.

    Fortolkninger

    World Sailing udgiver nedenstående autoritative fortolkninger af kapsejladsreglerne:

    • The Case Book – Interpretations of the Racing Rules
    • The Call Books, for forskellige discipliner
    • Fortolkninger af regel 42, Fremdriftsmidler, samt
    • Fortolkninger af regulativerne, såfremt regulativet er en regel.

    Disse publikationer er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org). Andre fortolkninger af kapsejladsreglerne er ikke autoritative, medmindre de er godkendt af World Sailing i henhold til World Sailing-regulativ 28.4.

    Definitioner

    Et udtryk, der anvendes i den betydning, som fremgår af nedenstående, skrives med kursiv eller i indledende tekster med fed kursiv. Betydningen af flere andre udtryk findes i afsnittet Terminologi i Introduktionen.

    Fuldføre

    En båd fuldfører, når nogen del af dens skrog, efter den er startet, krydser mållinjen fra banesiden. Den har imidlertid ikke fuldført, hvis den efter at have krydset mållinjen

    1. tager en straf i henhold til regel 44.2,
    2. retter en fejl relateret til at sejle banen, som er begået ved mållinjen, eller
    3. fortsætter med at sejle banen.

    Halse, styrbord eller bagbord

    En båd er på den halse, styrbord eller bagbord, som svarer til dens luv side.

    Hindring

    En genstand, som en båd ikke kunne passere uden at foretage en væsentlig kursændring, hvis den styrede direkte mod genstanden og var en af sine skroglængder fra den. En genstand, der kun kan passeres sikkert på den ene side, og en genstand, et område eller en linje angivet som sådan i sejladsbestemmelserne, er også hindringer. Imidlertid er en kapsejlende båd ikke en hindring for andre både, medmindre de skal holde klar af den eller, hvis regel 22 gælder, undgå den. Et fartøj, som er let, herunder en kapsejlende båd, er aldrig en fortsat hindring.

    Holde klar

    En båd holder klar af en båd med retten til vejen,

    1. hvis båden med retten til vejen kan sejle sin kurs uden at behøve at foretage nogen handling for at undvige, og
    2. når bådene overlapper, hvis båden med retten til vejen også kan ændre kurs i begge retninger, uden at der omgående bliver berøring.

    Holde op

    En båd holder et mærke op, når den er i en position, hvorfra den kan passere til luv af det og passere det på den forlangte side uden at skifte halse.

    Interessekonflikt

    En person har en interessekonflikt, hvis han

    1. kan vinde eller tabe som følge af en afgørelse, til hvilken han bidrager,
    2. med rimelighed kan antages at have en personlig eller finansiel interesse, som kan påvirke hans evne til at være upartisk, eller
    3. har en nær personlig interesse i en afgørelse.

    Kapsejle

    En båd kapsejler fra sit klarsignal og indtil den fuldfører og er klar af mållinjen og dens mærker, eller udgår, eller indtil kapsejladskomitéen signalerer generel tilbagekaldelse, udsættelse eller opgivelse.

    Klar agter og klar foran; overlap

    En båd er klar agter af en anden, når dens skrog og udstyr i normal position er agten for en linje trukket tværs fra det agterste punkt på den anden båds skrog og udstyr i normal position. Den anden båd er klar foran. De overlapper, når ingen af dem er klar agter. Imidlertid overlapper de også, når en båd mellem dem overlapper dem begge. Disse udtryk gælder altid for både på samme halse. De gælder kun for både på modsatte halser, når regel 18 gælder mellem dem, eller når begge både sejler en kurs mere end 90 grader fra den sande vindretning.

    Luv

    Se læ og luv.

    Læ og luv

    En båds side er den side, som er, eller når den er i vindøjet var, bort fra vinden. Når den sejler over plat læns eller direkte med vinden, er dens side imidlertid den, hvor dens storsejl føres. Den anden side er dens luv side. Når to både på samme halse overlapper, er båden på side af den anden den båd. Den anden er den luv båd.

    Mærke

    En genstand, som sejladsbestemmelserne forlanger, at en båd skal passere på en bestemt side, et fartøj underlagt kapsejladskomitéen omgivet af frit farvand, hvorfra startlinjen eller mållinjen udgår, og en genstand, der forsætligt er fastgjort til genstanden eller fartøjet. En ankerline er dog ikke en del af mærket.

    Mærke-plads

    Plads for en båd til at passere et mærke på den forlangte side. Endvidere er det

    1. plads til at sejle til mærket, når dens rigtige kurs er at sejle tæt på det, og
    2. plads til at runde eller passere mærket som nødvendigt for at sejle banen uden at berøre mærket.

    Mærke-plads for en båd omfatter dog ikke plads til at stagvende, medmindre den er indvendigt overlappet og til luv af den båd, der skal give mærke-plads, og den ville holde mærket op efter sin stagvending.

    Opgive

    En kapsejlads, som en kapsejladskomité eller en protestkomité opgiver, er ugyldig, men kan sejles om.

    Overlap

    Se klar agter og klar foran; overlap.

    Part

    En part i en høring er

    1. for en protesthøring: en protesterende, en der protesteres mod,
    2. for en godtgørelseshøring: en båd, der anmoder om godtgørelse, eller for hvilken, der anmodes om godtgørelse; en båd for hvilken, der er indkaldt til en høring om overvejelse af godtgørelse i henhold til regel 60.3(b); en kapsejladskomité, der handler i henhold til regel 60.2(b); en teknisk komité, der handler i henhold til regel 60.4(b),
    3. for en godtgørelseshøring i henhold til regel 62.1(a): den organisation, der påstås at have udført en fejlagtig handling eller undladelse,
    4. en person, mod hvem der er fremsat en påstand om brud på regel 69.1(a); en person, der fremfører en påstand i henhold til regel 69.2(e)(1),
    5. en støtteperson indkaldt til en høring i henhold til regel 60.3(d) eller 69; enhver båd, som denne person støtter; en person udpeget til at fremføre en påstand i henhold til regel 60.3(d).

    En protestkomité er imidlertid aldrig en part.

    Plads

    Den plads, en båd behøver under de givne forhold, herunder plads til at overholde sine forpligtelser i henhold til reglerne i Del 2 og regel 31, mens den manøvrerer omgående på en sømandsmæssig måde.

    Protest

    En påstand i henhold til regel 61.2 fra en båd, en kapsejladskomité, en teknisk komité eller en protestkomité om at en båd har brudt en regel.

    Regel

    1. Reglerne i denne bog, herunder Definitioner, Kapsejladssignaler, Introduktion, indledende tekster og reglerne i et tillæg, når det gælder, men ikke overskrifter,
    2. World Sailing-regulativer, der er blevet fastlagt af World Sailing til at have status som regler og er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org),
    3. den nationale myndigheds forskrifter, medmindre de er ændret af indbydelsen eller sejladsbestemmelserne i overensstemmelse med den nationale myndigheds eventuelle forskrift til regel 88.2,
    4. klassereglerne (for en båd, der sejler under en handicap- eller måleregel, er reglerne for det system ’klasseregler’),
    5. indbydelsen,
    6. sejladsbestemmelserne og
    7. ethvert andet dokument, som gælder for stævnet.

    Rigtig kurs

    En kurs, som en båd ville vælge for at sejle banen og fuldføre så hurtigt som muligt i fravær af de andre både, som omtales i den regel, hvor udtrykket bruges. En båd har ingen rigtig kurs før sit startsignal.

    Sejle banen

    En båd sejler banen, forudsat at en snor, der repræsenterer dens spor fra det tidspunkt, hvor den begynder at nærme sig startlinjen fra startsiden for at starte og indtil den fuldfører, når den hales tot,

    1. ligger på den forlangte side af ethvert mærke på banen og i den korrekte rækkefølge,
    2. berører hvert mærke, der i sejladsbestemmelserne er angivet som et rundingsmærke, og
    3. ligger mellem gate-mærker i sejlretningen fra det foregående mærke.

    Starte

    En båd starter, når dens skrog har været helt på startsiden af startlinjen ved eller efter dens startsignal, og den har overholdt regel 30.1, hvis den gælder, ved at den krydser startlinjen fra startsiden til banesiden.

    Støtteperson

    Enhver person, som

    1. giver, eller har mulighed for at give, fysisk eller rådgivende støtte til en deltager, herunder enhver coach, træner, leder, læge, paramediciner, ethvert medlem af deltagerens hold eller en vilkårlig anden person, som arbejder med, behandler eller assisterer en deltager under eller som forberedelse til konkurrencen, eller
    2. er forælder til eller værge for en deltager.

    Udsætte

    En udsat kapsejlads forsinkes før det planlagte starttidspunkt, men kan startes eller opgives på et senere tidspunkt.

    Zone

    Området omkring et mærke inden for en afstand af tre skroglængder af den båd, som er nærmest ved det. En båd er i zonen, når nogen del af dens skrog befinder sig i zonen.

    Grundlæggende principper

    Sportsmanship og reglerne

    Deltagere i sejlsport er underlagt en samling regler, som det forventes, at de følger og håndhæver. Et grundlæggende princip for sportsmanship er, at når en båd bryder en regel og ikke er fritaget for straf, tager den straks en passende straf eller handling, som kan være at udgå.

    Ansvarlighed over for miljøet

    Deltagere opfordres til at begrænse enhver miljøskadelig påvirkning ved udøvelse af sejlsport.

    Del 1 Hovedregler

    1 Sikkerhed

    1.1 Hjælp til de, der er i fare

    En båd, deltager eller støtteperson skal yde al den hjælp, den kan, til enhver person eller ethvert fartøj, der er i fare.

    1.2 Redningsudstyr og personligt opdriftsmiddel

    En båd skal have tilstrækkeligt redningsudstyr til alle personer om bord, heraf et sæt klar til øjeblikkelig brug, medmindre dens klasseregler angiver andre forholdsregler. Enhver deltager er selv ansvarlig for at være iført personligt opdriftsmiddel, der er tilstrækkeligt under de givne omstændigheder.

    DS-forskrift til regel 1.2

    Også både med tilstrækkelig opdrift til i bordfyldt stand at bære besætningen skal medføre godkendte svømme- eller redningsveste til alle om bord. Denne forskrift følger af dansk lovgivning og kan ikke ændres.

    2 Fair sejlads

    En båd og dens ejer skal konkurrere i overensstemmelse med anerkendte principper for sportsmanship og fair play. En båd kan kun straffes efter denne regel, når det klart fastslås, at disse principper er blevet krænket. Straffen skal være en diskvalifikation, som ikke kan fratrækkes.

    3 Beslutning om at kapsejle

    Ansvaret for en båds beslutning om at deltage i en kapsejlads eller at fortsætte med at kapsejle er alene bådens.

    4 Accept af reglerne

    4.1

    1. Ved at deltage i eller have til hensigt at deltage i en kapsejlads, der arrangeres i henhold til reglerne, indvilger hver enkelt deltager og bådejer i at acceptere reglerne.
    2. Ved som støtteperson at yde støtte, eller ved som forælder eller værge at tillade tilmelding af sit barn til en kapsejlads, indvilger man i at acceptere reglerne.

    4.2

    Enhver deltager og bådejer indvilger på vegne af deres støttepersoner i, at sådanne støttepersoner er underlagt reglerne.

    4.3

    At acceptere reglerne indebærer, at man indvilger i

    1. at være underlagt reglerne,
    2. at acceptere de pålagte straffe og andre handlinger foretaget i henhold til reglerne, med benyttelse af de deri givne procedurer for appel og fornyet undersøgelse, som den endelige afgørelse af enhver sag opstået i henhold til reglerne,
    3. i forhold til en sådan afgørelse, ikke at indbringe denne for nogen domstol eller tilsvarende myndighed, samt
    4. at enhver deltager og bådejer skal sikre, at deres støttepersoner er bekendt med reglerne.

    4.4

    Den ansvarlige person på enhver båd skal sikre, at alle deltagere i besætningen samt bådens ejer er klar over deres forpligtelser under denne regel.

    4.5

    Den nationale myndighed, som en kapsejlads afholdes under, kan ændre denne regel.

    5 Regler som styrer organiserende myndigheder og officials

    Den organiserende myndighed, kapsejladskomitéen, den tekniske komité, protestkomitéen og andre kapsejladsofficials er underlagt reglerne under deres optræden og dømning ved stævnet.

    6 World sailing-regulativer

    6.1

    Enhver deltager, bådejer og støtteperson skal overholde de World Sailing-regulativer, der har status som en regel.

    Pr. 30. juni 2020 omfatter disse regulativer World Sailings:

    • Advertising Code (reklamekodeks)
    • Anti-Doping Code (antidoping-kodeks)
    • Betting and Anti-Corruption Code (kodeks om spil og antikorruption)
    • Disciplinary Code (kodeks om disciplinærsager)
    • Eligibility Code (kodeks om deltagelsesret)
    • Sailor Categorisation Code (kodeks om deltager-kategorisering)

    6.2

    Regel 63.1 gælder ikke, medmindre protester er tilladt i det regulativ, som påstås brudt.

    Del 2 Når både mødes

    Reglerne i Del 2 gælder mellem både, der sejler i eller i nærheden af kapsejladsområdet, og som har til hensigt at kapsejle, kapsejler eller har kapsejlet. En båd, der ikke kapsejler, må imidlertid ikke straffes for at bryde en af disse regler, bortset fra regel 14, når hændelsen resulterer i personskade eller alvorlig skade, samt regel 23.1.

    Når en båd, som sejler efter disse regler, møder et fartøj som ikke gør det, skal den overholde International Regulations for Preventing Collisions at Sea (IRPCAS, de internationale søvejsregler) eller nationale vigeregler. Hvis indbydelsen angiver det, erstattes reglerne i Del 2 af IRPCAS’ eller nationale vigeregler.

    Afsnit A - Retten til vejen

    En båd har retten til vejen over for en anden båd, når den anden båd skal holde klar af den. Nogle regler i Afsnit B, C og D begrænser imidlertid de handlinger, som en båd med retten til vejen må foretage.

    10 På modsatte halser

    Når både er på modsatte halser, skal en båd på bagbord halse holde klar af en båd på styrbord halse.

    11 På samme halse med overlap

    Når både er på samme halse, og der er overlap, skal en luv båd holde klar af en båd.

    12 På samme halse uden overlap

    Når både er på samme halse, og der ikke er overlap, skal en båd klar agter holde klar af en båd klar foran.

    13 Under stagvending

    Efter at en båd har passeret vindøjet, skal den holde klar af andre både, indtil den er på en bidevindkurs. I dette tidsrum gælder reglerne 10, 11 og 12 ikke. Hvis to både er underlagt denne regel samtidigt, skal den, der er på den andens bagbord side eller båden agter, holde klar.

    Afsnit B - Generelle begrænsninger

    14 Undgå berøring

    En båd skal undgå berøring af en anden båd, hvis det med rimelighed er muligt. En båd, der har retten til vejen, eller en båd, der sejler indenfor den plads eller mærke-plads den er berettiget til, behøver imidlertid ikke at foretage sig noget for at undgå berøring, før det er åbenbart, at den anden båd ikke holder klar, eller giver plads eller mærke-plads.

    15 Opnåelse af retten til vejen

    Når en båd opnår retten til vejen, skal den til at begynde med give den anden båd plads til at holde klar, medmindre den opnår retten til vejen på grund af den anden båds handlinger.

    16 Ændre kurs

    16.1

    Når en båd med retten til vejen ændrer kurs, skal den give den anden båd plads til at holde klar.

    16.2

    Desuden gælder, på kryds, når en båd på bagbord halse holder klar ved at styre for at passere til læ af en båd på styrbord halse, at båden på styrbord halse ikke må falde af, hvis båden på bagbord halse som følge heraf skal ændre kurs øjeblikkeligt for fortsat at holde klar.

    17 På samme halse; rigtig kurs

    Hvis en båd klar agter bliver overlappet inden for to af sine skroglængder til af en båd på samme halse, må den ikke sejle højere end sin rigtige kurs, så længe bådene forbliver på samme halse og overlapper inden for denne afstand, medmindre den derved straks sejler agten om den anden båd. Denne regel gælder ikke, hvis overlappet begynder, mens den luv båd skal holde klar i henhold til regel 13.

    Afsnit C - Ved mærker og hindringer

    Reglerne i Afsnit C gælder ikke ved et startmærke omgivet af frit farvand eller ved dets ankerline, fra bådene nærmer sig disse for at starte, og indtil de har passeret dem.

    18 Mærke-plads

    18.1 Når regel 18 gælder

    Regel 18 gælder mellem både, når de skal passere et mærke på samme side og mindst én af dem er i zonen. Den gælder imidlertid ikke

    1. mellem både på modsatte halser, når de er på kryds,
    2. mellem både på modsatte halser, når rigtig kurs ved mærket for en af dem, men ikke begge, er at stagvende,
    3. mellem en båd, som sejler imod mærket, og en båd, som sejler bort fra det, eller
    4. hvis mærket er en fortsat hindring, i hvilket tilfælde regel 19 gælder.

    Regel 18 gælder ikke længere mellem både, når mærke-plads er blevet givet.

    18.2 Give mærke-plads

    1. Når både overlapper, skal den udvendige båd give den indvendige båd mærke-plads, medmindre regel 18.2(b) gælder.
    2. Hvis både overlapper, når den første af dem når zonen, skal den båd, som da er udvendig, derefter give den indvendige båd mærke-plads. Hvis en båd er klar foran, når den når zonen, skal båden, som da er klar agter, derefter give den mærke-plads.
    3. Når regel 18.2(b) pålægger en båd at give mærke-plads,
      1. skal den fortsat gøre det, selv om et overlap senere brydes eller et nyt overlap begynder;
      2. hvis den bliver indvendigt overlappet på den båd, der er berettiget til mærke-plads, skal den også give den båd plads til at sejle sin rigtige kurs, mens de forbliver overlappet.
    4. Regel 18.2(b) og (c) ophører med at gælde, hvis båden med ret til mærke-plads passerer vindøjet eller forlader zonen.
    5. Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt en båd opnåede eller brød et overlap i tide, skal det antages, at den ikke gjorde det.
    6. Hvis en båd har opnået et indvendigt overlap fra klar agter eller ved at stagvende til luv af den anden båd, og den udvendige båd fra overlappets begyndelse har været ude af stand til at give mærke-plads, er den ikke forpligtet til at gøre det.

    18.3 Passere vindøjet i zonen

    Hvis en båd i zonen ved et mærke, der skal passeres til bagbord, passerer vindøjet fra bagbord til styrbord halse og derefter kan holde mærket op, må den ikke være årsag til, at en båd, der har været på styrbord halse siden den kom ind i zonen, skal sejle højere end bidevind for at undgå kontakt, og den skal give mærke-plads, hvis den anden båd bliver indvendigt overlappet. Når denne regel gælder mellem både, gælder regel 18.2 ikke mellem dem.

    18.4 Bomning

    Når en indvendigt overlappet båd med retten til vejen er nødt til at bomme ved et mærke for at sejle sin rigtige kurs, må den ikke, før den bommer, sejle længere fra mærket end nødvendigt for at sejle den kurs. Regel 18.4 gælder ikke ved et gate-mærke.

    19 Plads til at passere en hindring

    19.1 Når regel 19 gælder

    Regel 19 gælder mellem to både ved en hindring, undtagen

    1. når hindringen er et mærke, som bådene skal passere på den samme side, eller
    2. når regel 18 gælder mellem bådene og hindringen er en anden båd overlappet med hver af dem.

    Imidlertid gælder regel 19 altid ved en fortsat hindring, og regel 18 gælder ikke.

    19.2 Give plads ved en hindring

    1. En båd med retten til vejen kan vælge på hvilken side, den vil passere en hindring.
    2. Når både overlapper, skal den udvendige båd give den indvendige båd plads til at passere mellem sig og hindringen, medmindre den udvendige båd fra overlappets begyndelse har været ude af stand til at gøre det.
    3. Mens både passerer en fortsat hindring, hvis en båd, der var klar agter og forpligtet til at holde klar, bliver overlappet mellem den anden båd og hindringen, og der ved overlappets begyndelse ikke er plads til, at den kan passere mellem dem
      1. er den ikke berettiget til plads i henhold til regel 19.2(b) og
      2. så længe bådene forbliver overlappet, skal den holde klar og regel 10 og 11 gælder ikke.

    20 Plads til at stagvende ved en hindring

    20.1 Praje

    En båd må praje for plads til at stagvende og undgå en båd på samme halse.
    Imidlertid må den ikke praje medmindre:

    1. den nærmer sig en hindring og snart vil være nødt til at lave en væsentlig kursændring, for at undgå den med sikkerhed, og
    2. den sejler bidevind eller højere.

    Yderligere må den ikke praje, hvis hindringen er et mærke og en båd, der kan holde det op, ville blive nødsaget til at ændre kurs som et resultat af denne prajning.

    20.2 Reagere

    1. Efter en båd har prajet, skal den give den prajede båd tid til at reagere.
    2. Den prajede båd skal reagere, selv om prajningen bryder regel 20.1.
    3. Den prajede båd skal reagere enten ved at stagvende så snart som muligt, eller ved straks at svare ‘vend selv’ og derefter give den prajende båd plads til at stagvende og undgå den.
    4. Når den prajede båd reagerer, skal den prajende båd stagvende så hurtigt som muligt.
    5. Fra det tidspunkt en båd prajer indtil den har stagvendt og undgået den prajede båd, gælder regel 18.2 ikke imellem dem.

    20.3 Videregive en prajning til yderligere en båd

    Når en båd er blevet prajet for plads til at stagvende og den har til hensigt at reagere ved at stagvende, må den praje en anden båd på samme halse for plads til at stagvende og undgå den. Den må praje selv om dens prajning ikke opfylder kravene i regel 20.1. Regel 20.2 gælder mellem den og den båd, den prajer.

    20.4 Yderligere krav om prajninger

    1. Når forholdene er således, at en prajning måske ikke kan høres, skal båden også give et signal, der tydeligt indikerer dens behov for plads til at stagvende eller dens svar.
    2. Indbydelsen kan angive en alternativ kommunikation for en båd for at indikere dens behov for plads til at stagvende eller dens svar, og kræve, at bådene anvender den.

    Afsnit D - Andre regler

    Når regel 21 eller 22 gælder mellem to både, gælder reglerne i Afsnit A ikke.

    21 Fejl ved starten; tage straffe; bakke et sejl

    21.1

    En båd, der sejler mod startsiden af startlinjen eller en af dens forlængelser efter sit startsignal for at starte eller overholde regel 30.1, skal holde klar af en båd, som ikke gør det, indtil dens skrog er helt på startsiden af linjen.

    21.2

    En båd, der er ved at tage en straf, skal holde klar af en, der ikke er ved det.

    21.3

    En båd, der sejler baglæns eller sidelæns til luv gennem vandet ved at bakke et sejl, skal holde klar af en, der ikke gør det.

    22 Kæntret, til ankers eller på grund; I færd med en redningsmanøvre

    Hvis det er muligt, skal en båd undgå en båd, der er kæntret, eller som endnu ikke er under fuld kontrol efter at være kæntret, er til ankers eller grundstødt, eller som forsøger at hjælpe en person eller et fartøj, der er i fare. En båd er kæntret, når dens mastetop er i vandet.

    23 Genere andre både

    23.1

    Hvis det med rimelighed er muligt, må en båd, som ikke kapsejler, ikke genere en båd, som kapsejler.

    23.2

    Hvis det med rimelighed er muligt, må en båd ikke genere en båd, der er ved at tage en straf, sejler på et andet ben af banen eller er underlagt regel 21.1.
    Denne regel gælder imidlertid ikke efter startsignalet, når båden sejler sin rigtige kurs.

    Del 3 Ledelse af en kapsejlads

    25 Indbydelse, sejladsbestemmelser og signaler

    25.1

    Indbydelsen skal gøres tilgængelig for enhver båd, der tilmelder sig en kapsejlads, før den tilmelder sig. Sejladsbestemmelserne skal gøres tilgængelige for enhver båd, før en kapsejlads begynder.

    25.2

    Betydningen af visuelle signaler og lydsignaler, der er angivet i afsnittet Kapsejladssignaler, må ikke ændres, undtagen som angivet i regel 86.1(b). Betydningen af ethvert andet signal, som kan anvendes, skal være angivet i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

    25.3

    Når en kapsejladskomité er pålagt at vise et flag som et visuelt signal, kan den benytte et flag eller et andet objekt af tilsvarende udseende.

    26 Start af kapsejladser

    En kapsejlads skal startes ved anvendelse af de følgende signaler. Tider skal regnes fra de visuelle signaler; der skal ses bort fra manglende afgivelse af et lydsignal.

    Minutter før
    startsignalet
    Visuelt signal Lydsignal Betydning
    5* Klasseflag Et Varselssignal
    4 P, I, Z, Z og I, U
    eller sort flag
    Et Klarsignal
    1 Klarsignal nedhales Et langt Et-minut-signal
    0 Klasseflag nedhales Et Startsignal


    *eller som angivet i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne

    Varselssignalet for hver efterfølgende klasse skal gives samtidigt med eller efter startsignalet for den foregående klasse.

    27 Andre handlinger, som kapsejladskomitéen kan udføre før startsignalet

    27.1

    Før eller samtidigt med varselssignalet skal kapsejladskomitéen signalere eller på anden måde tilkendegive den bane, der skal sejles, hvis sejladsbestemmelserne ikke allerede gør det. Den kan erstatte et banesignal med et andet og signalere, at personligt opdriftsmiddel kræves (vise signalflag Y og afgive et lydsignal).

    27.2

    Før klarsignalet kan kapsejladskomitéen flytte et startmærke.

    27.3

    Før startsignalet kan kapsejladskomitéen, af en hvilken som helst grund, udsætte (vise Svarstander, Svarstander over H eller Svarstander over A, og afgive to lydsignaler) eller opgive kapsejladsen (vise signalflag N over H eller N over A, og afgive tre lydsignaler).

    28 Sejle kapsejladsen

    28.1

    En båd skal starte, sejle banen, og derefter fuldføre. Den må passere et mærke, der ikke begynder, begrænser eller afslutter det ben af banen, på hvilket den sejler, på begge sider. Efter at have fuldført, behøver den ikke at krydse mållinjen fuldstændigt.

    28.2

    En båd kan rette enhver fejl, den måtte have begået i forhold til at sejle banen, forudsat at den ikke har krydset mållinjen for at fuldføre.

    29 Tilbagelkaldelser

    29.1 Individuel tilbagekaldelse

    Når nogen del af en båds skrog ved dens startsignal er på banesiden af startlinjen, eller en båd ved dens startsignal bliver underlagt regel 30.1, skal kapsejladskomitéen straks vise signalflag X og samtidig afgive et lydsignal. Signalflaget skal vises, indtil alle sådanne bådes skrog har været fuldstændigt på startsiden af startlinjen eller en af dens forlængelser og indtil alle sådanne både har opfyldt regel 30.1, hvis den gælder, men ikke længere end fire minutter efter startsignalet eller indtil ét minut før ethvert efterfølgende startsignal, hvilket indtræffer først. Hvis regel 29.2, 30.3 eller 30.4 gælder, gælder denne regel ikke.

    29.2 Generel tilbagekaldelse

    Når kapsejladskomitéen ved startsignalet ikke kan identificere både, som er på banesiden af startlinjen eller omfattet af regel 30, eller der er opstået en fejl i startproceduren, kan kapsejladskomitéen signalere generel tilbagekaldelse (vise signalflag Første lighedsstander og afgive to lydsignaler). Varselssignalet for en ny start for den tilbagekaldte klasse vil blive afgivet ét minut efter, at Første lighedsstander nedhales (med et lydsignal), og starterne for enhver efterfølgende klasse vil følge efter den nye start.

    30 Straffe i forbindelse med starten

    30.1 I-flagsregel

    Hvis signalflag I har været vist, og nogen del af en båds skrog er på banesiden af startlinjen eller en af dens forlængelser inden for det sidste minut før dens startsignal, skal den sejle over en af forlængelserne, så dens skrog er fuldstændigt på startsiden af startlinjen, før den starter.

    30.2 Z-flagsregel

    Hvis signalflag Z har været vist, må ingen del af en båds skrog i det sidste minut før dens startsignal være inden for den trekant, der dannes af begge ender af startlinjen og det første mærke. Hvis en båd bryder denne regel og identificeres, vil båden uden høring få 20 % pointstraf i sejladsen, beregnet som angivet i regel 44.3(c). Båden skal straffes, selv om kapsejladsen omstartes eller sejles om, men ikke hvis den udsættes eller opgives før startsignalet. Hvis båden under et efterfølgende forsøg på at starte sejladsen under denne regel igen identificeres, skal den tildeles en yderligere 20 % pointstraf.

    30.3 U-flagsregel

    Hvis signalflag U har været vist, må ingen del af en båds skrog i det sidste minut før dens startsignal være inden for den trekant, der dannes af begge ender af startlinjen og det første mærke. Hvis en båd bryder denne regel og identificeres, vil den blive diskvalificeret uden en høring, men ikke hvis kapsejladsen bliver omstartet eller sejles om.

    30.4 Sort flags-regel

    Hvis et sort flag har været vist, må ingen del af en båds skrog i det sidste minut før dens startsignal være inden for den trekant, der dannes af begge ender af startlinjen og det første mærke. Hvis en båd bryder denne regel og identificeres, vil den blive diskvalificeret uden høring, selv om kapsejladsen omstartes eller sejles om, men ikke hvis kapsejladsen udsættes eller opgives før startsignalet. Hvis der signaleres generel tilbagekaldelse eller kapsejladsen opgives efter startsignalet, skal kapsejladskomitéen vise bådens sejlnummer inden det næste varselssignal for den kapsejlads, og hvis kapsejladsen omstartes eller sejles om, må båden ikke deltage i den. Hvis den gør det, må dens diskvalifikation ikke blive fratrukket i beregningen af dens pointsum for serien.

    NordicSF-forskrift til regel 30.2, 30.3 og 30.4
    Når regel 30.2, 30.3 eller 30.4 gælder, og startfartøjet ikke er et startmærke, men ligger på startlinjens forlængelse, går grundlinjen i den trekant, der nævnes i reglerne, fra startbåden langs startlinjens forlængelse og startlinjen til startmærket i den modsatte ende af startlinjen.

    31 Berøring af et mærke

    En båd, der kapsejler, må ikke berøre et startmærke før den starter, et mærke, der begynder, begrænser eller afslutter det ben af banen, som den sejler på, eller et målmærke, efter den har fuldført.

    32 Afkortning eller opgivelse efter starten

    32.1

    Efter startsignalet kan kapsejladskomitéen afkorte banen (vise signalflag S og afgive to lydsignaler) eller opgive kapsej­ladsen (vise signalflag N, N over H eller N over A og afgive tre lydsignaler),

    1. på grund af dårligt vejr,
    2. på grund af utilstrækkelig vind, som gør det usandsynligt, at nogen båd kan fuldføre inden for sejladstidsfristen,
    3. på grund af, at et mærke er forsvundet eller ikke er på plads, eller
    4. af en hvilken som helst anden grund, der direkte påvirker sikkerheden eller den fair afvikling af konkurrencen.

    Endvidere kan kapsejladskomitéen afkorte banen for at muliggøre afvikling af flere planlagte sejladser, eller opgive sejladsen på grund af en fejl i startproceduren. Efter at én båd har startet, sejlet banen og fuldført inden for sejladstidsfristen, hvis en sådan er fastsat, må kapsejladskomitéen imidlertid ikke opgive sejladsen uden at den har overvejet konsekvenserne heraf for alle både i sejladsen eller serien af sejladser.

    32.2

    Hvis kapsejladskomitéen signalerer afkortning af banen (viser signalflag S og afgiver to lydsignaler), skal mållinjen være,

    1. ved et rundingsmærke: mellem mærket og en stang, hvorfra signalflag S vises;
    2. en linje, som både skal krydse for at sejle banen; eller
    3. ved en gate, mellem gate-mærkerne.

    Afkortningen af banen skal signaleres inden den første båd passerer mållinjen.

    33 Ændring af banens næste ben

    Mens både kapsejler kan kapsejladskomitéen ændre et ben af banen, som begynder ved et rundingsmærke eller ved en gate, ved at ændre positionen af det næste mærke (eller mållinjen) og signalere dette til alle både, før de påbegynder benet. Det næste mærke behøver ikke at være på sin position på dette tidspunkt.

    1. Hvis benets retning ændres, skal signalet være, at signalflag C vises sammen med gentagne lydsignaler og enten det ene eller begge af følgende:
      1. den nye kompaspejling,
      2. en grøn trekant, hvis ændringen er mod styrbord, eller et rødt rektangel, hvis ændringen er til bagbord.
    2. Hvis længden af benet ændres, skal signalet være at vise signalflag C sammen med gentagne lydsignaler og et ’–’, hvis længden mindskes, og et ’+’, hvis længden øges.
    3. Efterfølgende ben af banen kan ændres uden yderligere signalering for at fastholde banens form.

    34 Mærker, der er forsvundet

    Når et mærke enten er forsvundet eller ikke er på plads mens både kapsejler, skal kapsejladskomitéen, når det er muligt,

    1. bringe det på dets korrekte plads eller udlægge et nyt af tilsvarende udseende, eller
    2. erstatte det med en genstand, der viser signalflag M, og afgive gentagne lydsignaler.

    35 Sejladstidsbegrænsning og pointgivning

    Såfremt én båd starter, sejler banen og fuldfører inden for tidsfristen for sejladsen, hvis en sådan er fastsat, skal alle både, der fuldfører, have en placering svarende til deres placering i mål, medmindre kapsejladsen opgives. Hvis ingen både fuldfører inden for sejladstidsfristen, skal kapsejladskomitéen opgive sejladsen.

    36 Omstart eller omsejlads

    Hvis en kapsejlads omstartes eller sejles om, må et brud på en regel i den oprindelige sejlads, eller en tidligere omstart eller omsejlads af denne sejlads, ikke

    1. forhindre en båd i at deltage, medmindre den har brudt regel 30.4; eller
    2. forårsage at en båd straffes, undtagen i henhold til regel 2, 30.2, 30.4 eller 69 eller i henhold til regel 14 når båden har forårsaget personskade eller alvorlig skade.

    37 Sikkerhedsinstruktioner

    Hvis kapsejladskomitéen viser signalflag V ledsaget af et lydsignal skal alle både, samt officielle fartøjer og støttefartøjer, om muligt lytte til kapsejladskomitéens radiokanal for sikkerhedsinstruktioner.

    Del 4 Andre krav, der skal være opfyldt, når der kapsejles

    Regler i Del 4 gælder kun for både, der kapsejler, medmindre reglen angiver noget andet.

    Afsnit A - Generelle krav

    40 Personlige opdriftsmidler

    40.1 Grundregel

    Når regel 40.1 er gældende ifølge regel 40.2, skal alle deltagere være iført personligt opdriftsmiddel, undtagen når der kortvarigt skiftes eller rettes på beklædning eller personligt udstyr. Våddragter og tørdragter anses ikke for personlige opdriftsmidler.

    40.2 Hvornår gælder regel 40.1

    Regel 40.1 gælder

    1. mens man kapsejler i en sejlads, hvis signalflag Y blev vist på vandet sammen med et lydsignal før eller samtidigt med varselssignalet; eller
    2. så længe bådene er på vandet den dag, hvis signalflag Y blev vist på land sammen med et lydsignal.

    Regel 40.1 gælder imidlertid, når det er angivet i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

    41 Hjælp udefra

    En båd må ikke modtage hjælp af nogen art udefra, undtagen

    1. hjælp til et besætningsmedlem der er sygt, tilskadekommet eller i fare;
    2. efter en kollision, hjælp fra besætningen på det andet fartøj til at komme fri;
    3. hjælp i form af informationer, som er umiddelbart tilgængelige for alle både;
    4. uopfordrede informationer fra en kilde uden særlige interesser, hvilket kan være en anden båd i den samme kapsejlads.

    42 Fremdriftsmidler

    42.1 Grundregel

    Bortset fra hvad der er tilladt i henhold til reglerne 42.3 eller 45, skal en båd konkurrere ved udelukkende at benytte vinden og vandet til at øge, bevare eller nedsætte sin fart. Dens besætning må justere sejl- og bådtrimmet, samt udføre andre sømandsmæssige opgaver, men må i øvrigt ikke bevæge deres kroppe med det formål at drive båden frem.

    42.2 Forbudte handlinger

    Uden at begrænse anvendelsen af regel 42.1 er følgende handlinger forbudte:

    1. at pumpe: gentagen bevægelse af noget sejl ved enten at hale og slække sejlet eller ved lodrette eller tværskibs kropsbevægelser;
    2. at rulle: gentagen rulning af båden skabt ved
      1. bevægelse af kroppen,
      2. gentagne justeringer af sejl eller sværd, eller
      3. styring;
    3. at rokke: pludselig fremadrettet kropsbevægelse, som brat stoppes;
    4. at vrikke: gentagen bevægelse af rorpinden, som enten udføres kraftigt eller som driver båden frem eller forhindrer den i at sejle baglæns;
    5. gentagne stagvendinger eller bomninger uden sammenhæng med ændringer i vinden eller taktiske overvejelser.

    42.3 Undtagelser

    1. En båd må rulles for at lette styringen.
    2. En båds besætning må bevæge deres kroppe for at forstærke den rulning, der letter styring af båden gennem en stagvending eller en bomning forudsat, at bådens fart, i det øjeblik stagvendingen eller bomningen er afsluttet, ikke er større end den ville have været uden stagvendingen eller bomningen.
    3. Når surfing (hurtig fartforøgelse ned ad forsiden af en
      bølge), planing eller foiling er mulig
      1. må et hvilket som helst sejl hales ind for at igangsætte surfing eller planing, men hvert sejl må kun hales ind én gang for hver bølge eller for hvert vindpust, eller
      2. må bådens besætning hale et hvilket som helst sejl ind et ubegrænset antal gange for at igangsætte foiling.
    4. Når en båd er på en kurs højere end bidevind og ligger stille eller bevæger sig langsomt, må den vrikke for at bringe sig på en bidevindkurs.
    5. Hvis en sejlpind er inverteret må bådens besætning pumpe sejlet indtil sejlpinden ikke længere er inverteret. Denne hand­ling er ikke tilladt såfremt den tydeligt driver båden fremad.
    6. En båd må sænke sin fart gennem gentagne rorbevægelser.
    7. Alle fremdrivningsmidler må anvendes for at hjælpe en person eller et andet fartøj, der er i fare.
    8. For at komme klar efter en grundstødning eller en kollision med et fartøj eller en genstand, må en båd gøre brug af kræfter fra sin besætning eller besætningen på det andet fartøj og anvende alle former for udstyr undtagen fremdrivningsmotor. Dog kan brug af motor være tilladt i henhold til regel 42.3(i).
    9. Sejladsbestemmelser kan under angivne omstændigheder tillade fremdrift med motor eller andre midler, forudsat at båden ikke derved opnår en betydelig fordel i kapsejladsen.

    Note: Fortolkninger af regel 42 er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org) eller oversat til dansk på Dansk Sejlunions hjemmeside (www.dansksejlunion.dk).

    43 Fritagelse for straf

    43.1

    1. Hvis en båd, som følge af et regelbrud, har tvunget en anden båd til at bryde en regel, skal den anden båd fritages for straf for sit regelbrud.
    2. Når en båd sejler inden for den plads eller mærke-plads, som den er berettiget til, og den, som en konsekvens af en hændelse med en anden båd, der er forpligtet til at give den plads eller mærke-plads, bryder en regel i afsnit A af Del 2, eller regel 15, 16 eller 31, skal den fritages for straf.
    3. En båd med retten til vejen, eller en båd, der sejler indenfor den plads eller mærke-plads, som den er berettiget til, skal fritages for straf, hvis den bryder regel 14, såfremt berøringen ikke medfører skade eller personskade.

    43.2

    En båd, der er fritaget for straf for et regelbrud, behøver ikke påtage sig en straf, og må ikke idømmes straf for dette regelbrud.

    44 Straffe ved tidspunktet for en hændelse

    44.1 Påtage sig en straf

    En båd kan tage en to-runders straf, når den kan have brudt en eller flere regler i Del 2 i en hændelse, mens den kapsejler. Den kan tage en en-rundes straf, når den kan have brudt regel 31. Alternativt kan indbydelsen eller sejladsbestemmelser angive brugen af pointstraf eller en anden straf, hvorved denne straf erstatter en-rundes og to-runders straffen. Imidlertid gælder det at

    1. når en båd kan have brudt en regel i Del 2 og regel 31 i samme hændelse, behøver den ikke tage straffen for brud på regel 31;
    2. hvis båden forårsagede personskade eller alvorlig skade, eller, på trods af at have taget en straf, opnåede en betydelig fordel i kapsejladsen eller rækken af kapsejladser ved sit regelbrud, skal den udgå.

    44.2 En-rundes og to-runders straffe

    Efter at være kommet godt klar af andre både snarest muligt efter hændelsen, tager en båd en en-rundes eller to-runders straf, når den straks sejler det forlangte antal runder i samme retning, sådan at hver runde indeholder en stagvending og en bomning. Når en båd tager straffen på eller nær mållinjen, skal bådens skrog være helt på banesiden af linjen, før den fuldfører.

    44.3 Pointstraf

    1. En båd påtager sig en pointstraf ved at vise et gult flag ved første rimelige lejlighed efter hændelsen.
    2. Når en båd har påtaget sig en pointstraf, skal den vise det gule flag indtil den fuldfører, samt henlede kapsejladskomitéens opmærksomhed på det ved mållinjen. På dette tidspunkt skal den også underrette kapsejladskomitéen om, hvilken anden båd, der var involveret i hændelsen. Hvis dette er umuligt, skal den underrette komitéen ved første rimelige lejlighed inden protesttidsfristens udløb.
    3. Pointtallet for en båd, der påtager sig en pointstraf, skal være det pointtal som båden ville have fået uden straffen, tillagt det antal pladser som indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angiver. Når antal pladser ikke er angivet, skal straffen være 20 % af pointtallet for ’Ikke fuldført’ afrundet til nærmeste hele tal (0,5 rundes op). Andre bådes point må ikke ændres, hvorfor to både kan blive tildelt samme pointtal. Dog må straffen ikke være skyld i, at båden tildeles en straf ud over det, der svarer til ’Ikke fuldført’.

    45 Tage på land; fortøje; ankre

    En båd skal være søsat og have sluppet sine fortøjninger ved sit klarsignal. Den må derefter ikke tages på land eller fortøjes undtagen for at øse vand ud, rebe sejl eller blive repareret. Den må ankre eller besætningen må stå på havbunden. Den skal bjærge ankeret før den fortsætter kapsejladsen, medmindre den ikke er i stand til det.

    46 Person, der har ansvaret

    En båd skal have en person om bord, som har ansvaret, udpeget af det medlem eller den organisation, der tilmeldte båden. Se regel 75.

    47 Bortskaffelse af affald

    Deltagere og støttepersoner må ikke forsætligt smide affald i vandet. Denne regel gælder, så længe bådene er på vandet. Straffen for brud på denne regel kan være mildere end diskvalifikation.

    Afsnit B - Udstyrsrelaterede krav

    48 Begrænsninger med hensyn til udstyr og besætning

    48.1

    En båd skal udelukkende anvende det udstyr, der var om bord ved dens klarsignal.

    48.2

    Ingen person må forsætligt forlade båden, medmindre vedkommende er syg eller er kommet til skade, eller for at hjælpe en person eller et fartøj i fare, eller for at svømme. Imidlertid skal en person, som forlader båden ved et uheld, eller for at svømme, være i kontakt med båden, før besætningen fortsætter med at sejle båden imod næste mærke.

    49 Placering af besætning; livliner

    49.1

    Deltagere må ikke anvende anordninger, der er designede til at positionere deres krop udenbords, undtagen hængestropper og stivere båret under lårene.

    49.2

    Når livliner kræves af klassereglerne eller af enhver anden regel, må deltagerne ikke anbringe sig, så nogen del af deres kroppe (torsoer) er uden for dem, undtagen kortvarigt for at udføre en nødvendig opgave. På både, der er forsynet med øvre og nedre livliner, må en deltager, der sidder med ansigtet vendt udenbords med taljen inden for den nederste livline, have overkroppen uden for den øvre livline. Medmindre en klasseregel eller en anden regel specificerer en maksimal udbøjning, skal livlinerne være halet tot. Hvis klassereglerne ikke specificerer livlinernes materiale eller mindste diameter, skal de overholde de tilsvarende specifikationer i World Sailing Offshore Special Regulations.

    Note: World Sailing Offshore Special Regulations er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

    50 Deltagerbeklædning og -udstyr

    50.1

    1. Deltagere må ikke være iført eller medbringe tøj eller udstyr med det formål at forøge deres vægt.
    2. Yderligere må en deltagers tøj og udstyr ikke veje mere end 8 kg; heri ikke medregnet en hængesele eller et trapezbælte og beklædning (indbefattende fodtøj), som kun bæres under knæet. Klasseregler eller indbydelsen kan angive en lavere vægt eller en højere vægt op til 10 kg. Klasseregler kan angive, at fodtøj og anden beklædning, der bæres under knæet skal indeholdes i denne vægt. En hængesele eller et trapezbælte skal have positiv opdrift og må ikke veje over 2 kg, hvor klassereglerne dog kan foreskrive en anden maksimalvægt på op til 4 kg. Vægte skal bestemmes i henhold til Tillæg H.
    3. Et trapezbælte, der bæres af en deltager, og som kan anvendes til at koble deltageren til en trapez, skal være af en type, som tillader hurtig afkobling i overensstemmelse med ISO 10862, der lader deltageren afkoble sig fra krogen eller anden koblingsform på ethvert tidspunkt. En klasseregel kan ændre denne regel, så der tillades trapezbælter uden mulighed for hurtig afkobling, men en klasseregel kan ikke ændre kravet om at et bælte med hurtig afkobling skal overholde ISO 10862.
      Note: Regel 50.1(c) træder først i kraft 1. januar 2023.

    50.2

    Reglerne 50.1(b) og 50.1(c) gælder ikke for både, for hvilke det er et krav, at de er udstyret med livliner.

    51 Flytning af ballast

    Al flytbar ballast, herunder sejl, der ikke er sat, skal stuves korrekt. Vand, dødvægt eller ballast må ikke flyttes med det formål at ændre trim eller stabilitet. Dørke, skot, døre, trapper og vandtanke skal forblive på plads, og alt, der ellers er fastgjort i kahytten, skal forblive om bord. Dog må bundvand øses ud.

    52 Håndkraft

    En båds stående og løbende rig, rundholter og bevægelige skrogvedhæng må kun justeres og betjenes ved energi overført fra besætningen.

    53 Overfladefriktion

    En båd må ikke sprøjte eller frigive nogen substans, så som polymerer, eller have en særlig overfladebelægning, som kunne forbedre vandstrømningens karakter inden for grænselaget.

    54 Forstag og forsejlshalse

    Forstag og forsejlshalse, bortset fra halse på spilerstagsejl, skal, når båden ikke sejler bidevind, være fastgjort tættest muligt ved en båds midterlinje.

    55 Sætning og skødning af sejl

    55.1 Sejlskift

    Når forsejl eller spilere skal skiftes, må det nye sejl sættes og trimmes, før det andet sejl hales ned. Der må imidlertid kun føres ét storsejl, og, undtagen når den skiftes, kun én spiler ad gangen.

    55.2 Spilerbomme; spilerstager

    Der må kun anvendes én spilerbom eller spilerstage ad gangen, undtagen når der bommes. Når den bruges, skal den være fastgjort til den forreste mast.

    55.3 Skødning af sejl

    Intet sejl må skødes over eller gennem nogen anordning, der udøver et udadrettet tryk på et sejls skøde eller skødebarm i et punkt, hvorfra en lodret linje, når båden ikke krænger, falder udenfor skrog eller dæk, undtagen:

    1. et forsejls skødebarm må fastgøres (som angivet i World Sailings Udstyrsregler) til en spilerstage forudsat, at en spiler ikke er sat;
    2. ethvert sejl må skødes til eller føres over en bom, som normalt bruges til et sejl og som er permanent fastgjort til den mast, som toppen af det pågældende sejl er fastgjort til;
    3. et forsejl må skødes til sin egen bom, når denne ikke kræver justering ved stagvending; og
    4. et sejls bom må skødes til en fast monteret udrigger (f.eks. en buttelur).

    55.4 Forsejl og spilere

    I forbindelse med regel 54 og 55 og Tillæg G skal definitionerne for ’forsejl’ og ’spiler’ i World Sailings Udstyrsregler benyttes.

    Note: World Sailings Udstyrsregler er tilgængelige på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

    56 Tågesignaler og lanterner; trafiksepareringssystemer

    56.1

    Såfremt den har det nødvendige udstyr, skal en båd afgive de tågesignaler og vise de lys, som krævet af International Regulations for Preventing Collisions at Sea (IRPCAS, de internationale søvejsregler) eller gældende nationale bestemmelser.

    56.2

    En båd skal overholde regel 10, Trafiksepareringssystemer, i de internationale søvejsregler.

    Note: Appendix TS, Traffic Separation Schemes er tilgængeligt på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org). Indbydelsen kan ændre regel 56.2 ved at angive at Afsnit A, Afsnit B eller Afsnit C i Appendix TS gælder.

    Del 5 Protester, godtgørelse, høringer, upassende adfærd og appeller

    Protestskemaet, som har været med i tidligere udgaver af re­gelbogen, er blevet erstattet af to formularer, en formular til anmodning om høring og en formular til afgørelse af høring. De nye formularer er tilgængelige i forskellige formater på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org/racingrules/documents) og på Dansk Sejlunions hjemmeside (www.dansksejlunion.dk/regeldokumenter-online).
    De kan downloades og udskrives.

    Bemærk, at Kapsejladsreglerne ikke kræver, at der benyttes en særlig formular.

    Forslag til forbedringer af formularerne er velkomne og kan sendes til rules@sailing.org.

    Afsnit A – Protester, godtgørelse, handlinger efter regel 69

    60 Ret til at protestere og anmode om godtgørelse eller handling efter regel 69

    60.1

    En båd kan

    1. protestere mod en anden båd, men ikke på grund af et påstået brud på en regel i Del 2 eller regel 31, medmindre den selv var involveret i eller så hændelsen, eller
    2. anmode om godtgørelse, eller
    3. rapportere til protestkomitéen med anmodning om, at den handler i henhold til regel 60.3(d) eller 69.2(b).

    60.2

    En kapsejladskomité kan

    1. protestere mod en båd, undtagen som følge af oplysninger i en anmodning om godtgørelse eller i en ugyldig protest, eller en rapport fra en person med en interessekonflikt, som er en anden end bådens repræsentant,
    2. anmode om godtgørelse til en båd, eller
    3. rapportere til protestkomitéen med anmodning om, at den handler i henhold til regel 60.3(d) eller 69.2(b).

    60.3

    En protestkomité kan

    1. protestere mod en båd, undtagen som følge af oplysninger i en anmodning om godtgørelse eller i en ugyldig protest, eller en rapport fra en person med en interessekonflikt, som er en anden end bådens repræsentant. Den kan dog protestere mod en båd
      1. hvis den hører om en hændelse, som båden har været involveret i, og som kan have resulteret i personskade eller alvorlig skade, eller
      2. hvis den under en høring af en gyldig protest erfarer, at båden, uden at være part i høringen, var involveret i hændelsen og kan have brudt en regel,
    2. indkalde til en høring om overvejelse af godtgørelse,
    3. handle i henhold til regel 69.2(b) eller
    4. indkalde til en høring for at overveje, om en støtteperson har brudt en regel, baseret på dens egne observationer eller informationer modtaget fra enhver kilde, herunder bevismateriale modtaget under en høring.

    60.4

    En teknisk komité kan

    1. protestere mod en båd, undtagen som følge af oplysninger i en anmodning om godtgørelse eller i en ugyldig protest, eller en rapport fra en person med en interessekonflikt, som er en anden end bådens repræsentant. Den skal dog protestere mod en båd, hvis den beslutter, at en båd eller personligt udstyr ikke overholder klassereglerne eller regel 50;
    2. anmode om godtgørelse til en båd, eller
    3. rapportere til protestkomitéen med anmodning om, at den handler i henhold til regel 60.3(d) eller 69.2(b).

    60.5

    Dog må hverken en båd eller en komité protestere mod et påstået brud på regel 69 eller et regulativ omtalt i regel 6, medmindre det pågældende regulativ tillader det.

    61 Krav til en protest

    61.1 Underretning af den, der protesteres imod

    1. Den protesterende båd skal underrette den anden båd ved første rimelige lejlighed. Når dens protest vil dreje sig om en hændelse i kapsejladsområdet, skal den praje ’protest’ og tydeligt vise et rødt flag ved første rimelige lejlighed for begge handlinger. Flaget skal føres indtil båden ikke længere kapsejler. Dog gælder,
      1. hvis den anden båd er uden for prajehold, behøver den protesterende båd ikke at praje, men den skal underrette den anden båd ved første rimelige lejlighed;
      2. hvis den protesterende båds skroglængde er mindre end 6 meter, behøver den ikke at vise et rødt flag;
      3. hvis hændelsen var en anden båds fejl relateret til at sejle banen, behøver den ikke at praje eller vise et rødt flag, men den skal informere den anden båd enten inden, eller ved første rimelige lejlighed efter den anden båd fuldfører;
      4. hvis det på hændelsestidspunktet er åbenbart for den protesterende båd, at et medlem af en af besætningerne er i fare, eller der er sket personskade eller alvorlig skade, gælder kravene i denne regel ikke for den, men den skal forsøge at underrette den anden båd inden for den tidsfrist, som er angivet i regel 61.3.
    2. Hvis kapsejladskomitéen, den tekniske komité eller protestkomitéen har til hensigt at protestere mod en båd for en hændelse, som komitéen observerede i kapsejladsområdet, skal den underrette båden efter kapsejladsen inden for tidsfristen i regel 61.3. I andre tilfælde skal komitéen underrette båden om sin hensigt om at protestere, så snart det med rimelighed er muligt. Et opslag på den officielle opslagstavle inden for den relevante tidsfrist opfylder dette krav.
    3. Hvis protestkomitéen beslutter at protestere mod en båd i henhold til regel 60.3(a)(2), skal den underrette den, så snart det med rimelighed er muligt, afslutte den igangværende høring, fortsætte i overensstemmelse med regel 61.2 og 63, og i samme høring behandle den oprindelige og den nye protest.

    61.2 Protestens indhold

    En protest skal være skriftlig og identificere

    1. den, der protesterer, og den, der protesteres imod,
    2. hændelsen,
    3. hvor og hvornår hændelsen fandt sted,
    4. enhver regel, som den, der protesterer, mener, blev brudt, og
    5. navnet på repræsentanten for den, der protesterer.

    Dog gælder det, såfremt krav (b) er opfyldt, at krav (a) kan opfyldes på ethvert tidspunkt inden høringen, og kravene (d) og (e) kan opfyldes før eller under høringen. Krav (c) kan også opfyldes før eller under høringen, såfremt den, der protesteres mod, får rimelig tid til at forberede sig på høringen.

    61.3 Tidsfrist for protester

    En protest fra en båd eller fra kapsejladskomitéen, den tekniske komité eller protestkomitéen vedrørende en hændelse observeret i kapsejladsområdet, skal indleveres til bureauet inden for den protesttidsfrist, som er angivet i sejladsbestemmelserne. Hvis der ikke er angivet en tidsfrist, er den to timer efter, at den sidste båd i kapsejladsen fuldfører. Andre protester skal indleveres til bureauet inden for en tidsfrist på to timer fra den protesterendes modtagelse af de relevante oplysninger. Protestkomitéen skal forlænge tidsfristen, hvis der er en god grund til at gøre det.

    DS-forskrift til regel 61.3
    Det er ikke tilladt at opkræve protestgebyr.

    62 Godtgørelse

    62.1

    En anmodning om godtgørelse eller en protestkomités beslutning om at overveje godtgørelse skal baseres på en påstand om eller mulighed for, at en båds pointtal eller placering i en kapsejlads eller en serie af kapsejladser er blevet eller kan blive væsentligt forringet uden dens egen skyld på grund af

    1. en fejlagtig handling eller undladelse begået af kapsejladskomitéen, protestkomitéen, den organiserende myndighed eller den tekniske komité for stævnet, men ikke på grund af en afgørelse af protestkomitéen, hvor båden var part i høringen,
    2. personskade eller fysisk skade forårsaget af en handling fra en båd, der brød en regel i Del 2 og tog en straf eller blev straffet, eller en handling af et fartøj, som ikke kapsejlede, men som havde vigepligt eller har handlet i strid med de internationale søvejsregler eller nationale vigeregler,
    3. at have ydet hjælp (bortset fra til den selv eller dens besætning) i overensstemmelse med regel 1.1, eller
    4. en handling fra en anden båd, et medlem af dens besætning eller en støtteperson for båden, der resulterede i en straf i henhold til regel 2 eller en straf eller advarsel i henhold til regel 69.

    62.2

    En anmodning skal være skriftlig og identificere årsagen til denne. Hvis anmodningen er baseret på en hændelse i kapsejladsområdet, skal den indleveres til bureauet inden for den tidsfrist, som gælder for protester eller to timer efter hændelsen, hvilket tidspunkt der måtte være det seneste. Andre anmodninger skal indleveres, så snart det med rimelighed er muligt efter at have erfaret årsagen til anmodningen. Protestkomitéen skal forlænge tidsfristen, hvis der er en god grund til at gøre det. Rødt flag kræves ikke.

    1. På den sidste planlagte sejladsdag skal en anmodning om godtgørelse baseret på en afgørelse fra protestkomitéen imidlertid indleveres senest 30 minutter efter, at afgørelsen blev slået op.

    Afsnit B - Høringer og afgørelser

    63 Høringer

    63.1 Krav til en høring

    En båd eller en deltager må ikke straffes uden en høring undtagen som tilladt i regel 30.2, 30.3, 30.4, 64.4(d), 64.5(b), 64.6, 69, 78.2, A5.1 og P2. En beslutning om godtgørelse må ikke træffes uden en høring. Protestkomitéen skal behandle alle protester og anmodninger om godtgørelse, der er blevet indleveret til bureauet, medmindre den tillader, at en protest eller anmodning trækkes tilbage.

    63.2 Tid og sted for høringen, tid til forberedelse for parterne

    Alle parter i høringen skal gøres bekendt med tid og sted for høringen. Protesten eller oplysninger om godtgørelse eller påstandene skal gøres tilgængelige for dem, og de skal gives en rimelig tid til forberedelse før høringen. Hvis to eller flere høringer vedrører samme hændelse eller meget tæt forbundne hændelser, kan de behandles i den samme høring. Imidlertid må en høring i henhold til regel 69 ikke kombineres med nogen anden form for høring.

    63.3 Ret til at være til stede

    1. En repræsentant for hver part i en høring har ret til at være til stede under hele høringen, mens der afgives forklaringer og vidneudsagn. Når en protest drejer sig om en påstand om brud på en regel i Del 2, 3 eller 4, skal repræsentanterne for bådene have været om bord på hændelsestidspunktet, medmindre protestkomitéen har en god grund til at bestemme noget andet. Ethvert vidne, som ikke er medlem af protestkomitéen, skal udelukkes, undtagen når vedkommende afgiver sit vidneudsagn.
    2. Hvis en part i en høring ikke møder op til høringen, kan protestkomitéen alligevel gennemføre høringen. Hvis den part, der var fraværende, havde lovligt forfald, kan komitéen genåbne høringen.

    63.4 Interessekonflikt

    1. Et medlem af en protestkomité skal meddele enhver mulig interessekonflikt, så snart han bliver klar over den. En part i en høring, der mener, at et medlem af protestkomitéen har en interessekonflikt, skal gøre indsigelse mod dette så hurtigt som muligt. Har et medlem af protestkomitéen meddelt en interessekonflikt, skal dette medtages i de skriftlige oplysninger som krævet i regel 65.2.
    2. Et medlem af en protestkomité med en interessekonflikt må ikke være medlem af komitéen for høringen, medmindre
      1. alle parter samtykker, eller
      2. protestkomitéen beslutter at interessekonflikten ikke er væsentlig.
    3. Når protestkomitéen beslutter, om en interessekonflikt er væsentlig, skal den overveje parternes synspunkter, niveauet af interessekonflikten, stævnets niveau, vigtigheden for hver part og den samlede oplevelse af fair behandling.
    4. Dog gælder, at ved World Sailings primære stævner eller for andre stævner, som foreskrevet af den nationale myndighed på det pågældende sted, gælder regel 63.4(b) ikke, og en person med interessekonflikt må ikke være medlem af protestkomitéen.

    NordicSF-forskrift til regel 63.4(d)

    Regel 63.4(b) gælder ikke ved følgende stævner afholdt i Danmark: internationale stævner, nationale mesterskaber, nationale udtagelser til internationale stævner og nationale ranglistestævner. En person, der har en hvilken som helst interessekonflikt, kan ikke være medlem af protestkomitéen ved nogen af disse stævner.

    63.5 Gyldighed af en protest eller anmodning om godtgørelse

    Ved høringens begyndelse skal protestkomitéen høre de forklaringer, den finder nødvendige for at beslutte, om alle krav til protesten eller anmodningen om godtgørelse er opfyldt. Hvis de er opfyldt, er protesten eller anmodningen gyldig, og høringen skal fortsættes. Hvis ikke, skal komitéen erklære protesten eller anmodningen ugyldig og afslutte høringen. Hvis protesten er indgivet i henhold til regel 60.3(a)(1), skal komitéen også afgøre, om der er opstået alvorlig skade på materiel eller personer som følge af den pågældende hændelse. Hvis ikke, skal høringen afsluttes.

    63.6 Høre forklaringer og fastlægge kendsgerninger

    1. Protestkomitéen skal høre forklaringer, herunder også andenhåndsinformation fra de parter, der er til stede ved høringen, og deres vidner, samt andet bevismateriale, som den finder nødvendigt. Komitéen kan imidlertid se bort fra forklaringer, som den anser som irrelevante eller unødig gentagelse.
    2. Et medlem af protestkomitéen, som så hændelsen, skal, mens parterne er til stede, meddele dette, og kan give vidneudsagn.
    3. En part, der er til stede ved høringen, må stille spørgsmål til enhver person, som afgiver forklaring.
    4. Komitéen skal derefter tildele de fremkomne forklaringer den vægt, som den finder passende, fastlægge kendsgerningerne og basere sin afgørelse på dem.

    63.7 Uoverensstemmelse mellem regler

    Hvis der er en uoverensstemmelse mellem to eller flere regler, som skal løses, inden protestkomitéen tager en beslutning, skal komitéen anvende den regel, som den mener, vil give det mest retfærdige resultat for alle berørte både. Regel 63.7 gælder kun, hvis uoverensstemmelsen er mellem regler i indbydelsen, sejladsbestemmelserne eller ethvert af de andre dokumenter, der gælder for stævnet i henhold til punkt (g) i definitionen regel.

    63.8 Høringer der involverer parter i forskellige stævner

    En høring, der involverer parter fra forskellige stævner ledet af forskellige organiserende myndigheder, skal behandles af en protestkomité, som disse myndigheder kan acceptere.

    63.9 Høringer under regel 60.3(d) - Støttepersoner

    Hvis protestkomitéen beslutter at indkalde til en høring i henhold til regel 60.3(d), skal den omgående følge fremgangsmåden i reglerne 63.2, 63.3, 63.4 og 63.6, dog således at information givet til parterne skal være detaljer om det påståede regelbrud, og protestkomitéen kan udpege en person til at forelægge påstanden.

    64 AFGØRELSER

    64.1 Beviskrav, flertalsbeslutning og ændring af anmodningstype

    1. En protestkomité skal basere sin afgørelse på en afvejning af sandsynligheder, medmindre den regel, som påstås brudt, angiver andet.
    2. Protestkomitéens afgørelse besluttes ved flertalsafgørelse blandt alle medlemmer. Ved stemmelighed kan formanden afgive en yderligere stemme.
    3. Protestkomitéen skal behandle hver sag som en protest, anmodning om godtgørelse eller anden anmodning, baseret på informationen i den skriftlige anmodning eller påstand samt forklaringer under høringen. Herved kan sagstypen ændres, hvis det er passende.

    64.2 Straffe

    Når protestkomitéen beslutter, at en båd, der er en part i en høring, har brudt en regel og ikke er fritaget for straf, skal den diskvalificere båden, medmindre en anden straf er gældende. En straf skal idømmes, hvad enten den anvendte regel blev nævnt i protesten eller ej. Hvis en båd har brudt en regel, mens den ikke kapsejlede, skal dens straf gælde i den kapsejlads, der tidmæssigt blev sejlet tættest på hændelsen.
    Imidlertid gælder at

    1. hvis en båd har påtaget sig en gyldig straf, skal den ikke straffes yderligere i henhold til denne regel, medmindre straffen for det skete regelbrud er en diskvalifikation, der ikke kan fratrækkes i bådens pointsum i serien;
    2. hvis kapsejladsen omstartes eller sejles om, gælder regel 36.

    64.3 Afgørelser om godtgørelse

    Når protestkomitéen beslutter, at en båd er berettiget til godtgørelse i henhold til regel 62, skal den træffe en afgørelse, der er så retfærdig som muligt for alle både, der berøres, hvad enten de har anmodet om godtgørelse eller ej. Denne kan være at justere pointgivningen (se A9 vedrørende eksempler) eller sejltiden for både, at opgive kapsejladsen, at lade resultatet forblive uændret eller at finde en anden løsning. Protestkomitéen skal indhente forklaringer fra relevante kilder, når den er i tvivl om kendsgerningerne eller det mulige udfald af enhver beslutning omkring en kapsejlads eller række af kapsejladser, især før den beslutter at opgive kapsejladsen.

    64.4 Afgørelser i protester vedrørende klasseregler

    1. Når protestkomitéen finder, at afvigelser ud over de tolerancer, der er specificeret i klassereglerne, var forårsaget af skade eller almindeligt slid, og ikke forbedrer bådens præstationer, skal den ikke straffe båden. Båden må imidlertid ikke kapsejle igen, før afvigelserne er blevet rettet, undtagen når protestkomitéen beslutter, at der ikke er eller har været nogen rimelig mulighed for det.
    2. Når protestkomitéen er i tvivl om betydningen af en klasseregel, skal den henvise sine spørgsmål sammen med de relevante kendsgerninger til en myndighed, der har ansvar for fortolkning af reglen. Når protestkomitéen træffer sin beslutning, skal den være bundet af denne myndigheds svar.
    3. Når en båd straffes i henhold til en klasseregel, og protestkomitéen beslutter, at båden også brød den samme regel i tidligere sejladser ved det samme stævne, kan straffen idømmes for alle sådanne sejladser. En yderligere protest er ikke nødvendig.
    4. Når en båd, der er blevet straffet i henhold til en klasseregel, skriftligt tilkendegiver, at den har til hensigt at appellere, kan den deltage i efterfølgende kapsejladser uden at ændre båden. Den vil imidlertid blive diskvalificeret fra alle efterfølgende sejladser, i hvilke den deltog, uden en yderligere høring, hvis den undlader at appellere eller appellen går den imod.
    5. Udgifter i forbindelse med en protest, der involverer en klasseregel, skal betales af den tabende part, medmindre protestkomitéen bestemmer noget andet.

    64.5 Afgørelser vedrørende støttepersoner

    1. Når protestkomitéen beslutter, at en støtteperson, der er part i en høring i henhold til regel 60.3(d) eller 69, har brudt en regel, kan den
      1. udstede en advarsel,
      2. udelukke personen fra stævnet eller stævnestedet, eller fjerne ethvert privilegium eller gode, eller
      3. handle på en anden måde inden for sit ansvarsområde, som beskrevet i reglerne.
    2. Protestkomitéen kan også straffe en båd, som er part i en høring i henhold til regel 60.3(d) eller 69, for brud på en regel, begået af en støtteperson, ved at ændre bådens pointtal i en enkelt sejlads op til og indbefattende DSQ, når protestkomitéen beslutter, at
      1. båden kan have opnået en væsentlig fordel som følge af støttepersonens regelbrud, eller
      2. støttepersonen begik et yderligere brud, efter at protestkomitéen efter en tidligere høring skiftligt advarede båden, om, at der kunne blive givet en straf.

    64.6 Skønsmæssige straffe

    Når en båd inden for protestfristen rapporterer, at den har brudt en regel, for hvilken en skønsmæssig straf gælder, skal protestkomitéen fastlægge den passende straf efter at have hørt forklaringer fra båden og ethvert vidne, den finder passende.

    65 Underretning af parterne og andre

    65.1

    Efter at den har truffet sin afgørelse, skal protestkomitéen straks underrette parterne i høringen om de fundne kendsgerninger, anvendte regler, afgørelsen, begrundelsen herfor og enhver straf, der er idømt, eller godtgørelse, der er givet.

    65.2

    En part i en høring er berettiget til af få ovennævnte oplysninger skriftligt under forudsætning af, at den skriftligt anmoder protestkomitéen herom ikke senere end syv dage efter, den modtog afgørelsen. Komitéen skal derefter straks forsyne den med oplysningerne og, når det er relevant, tillige med en tegning af hændelsen, udarbejdet eller godkendt af komitéen.

    65.3

    Medmindre der er en god grund til ikke at gøre det, kan protestkomitéen efter enhver høring, herunder også en høring i henhold til regel 69, offentliggøre den information, som er nævnt i regel 65.1. Protestkomitéen kan bestemme at informationen er fortrolig for parterne.

    65.4

    Når protestkomitéen straffer en båd i henhold til en klasseregel, skal den sende ovennævnte oplysninger til den relevante klasseregelmyndighed.

    66 Genåbning af en høring

    66.1

    Protestkomitéen kan genåbne en høring, når den beslutter, at den kan have begået en betydningsfuld fejl, eller når vigtigt nyt bevismateriale kommer til veje inden for en rimelig tid. Den skal genåbne en høring, når den nationale myndighed pålægger den det i henhold til regel 71.2 eller R5.

    66.2

    En part i høringen kan skriftligt anmode om en genåbning inden for 24 timer efter, den blev gjort bekendt med afgørelsen.

    1. På den sidste planlagte sejladsdag skal anmodningen imidlertid indgives
      1. inden protesttidsfristen, hvis parten, der anmoder, blev informeret om afgørelsen dagen før;
      2. ikke senere end 30 minutter efter, at parten på dagen blev informeret om afgørelsen.

    66.3

    Protestkomitéen skal overveje alle anmodninger om genåbning. Når en anmodning om genåbning overvejes eller høringen genåbnes gælder, at

    1. når genåbningen kun baseres på nyt bevismateriale, skal flertallet af protestkomitéens medlemmer, hvis det er muligt, være medlemmer af den oprindelige komité;
    2. når genåbningen baseres på en betydningsfuld fejl, skal protestkomitéen, hvis det er muligt, have mindst et nyt medlem.

    67 Skader

    Erstatningsspørgsmål opstået på grund af et brud på nogen regel, skal afgøres efter den nationale myndigheds forskrifter, hvis sådanne findes.

    Note: Der er ingen regel 68.

    Afsnit C - Upassende adfærd

    69 Upassende adfærd

    69.1 Forpligtelse til ikke at udøve upassende adfærd; behandling

    1. En deltager, bådejer eller støtteperson må ikke udvise upassende adfærd.
    2. Upassende adfærd er:
      1. adfærd, der er brud på gode manerer, usportslig optræden eller uetisk opførsel; eller
      2. adfærd, der kan skade, eller har skadet, sportens omdømme.
    3. En påstand om et brud på regel 69.1(a) skal behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 69. Den må ikke være grundlag for en protest, og regel 63.1 gælder ikke.

    69.2 En protestkomités handling

    1. En protestkomité, der handler i henhold til denne regel, skal bestå af mindst tre medlemmer.
    2. Når en protestkomité, ud fra sin egen observation eller oplysninger modtaget fra en hvilken som helst kilde, herunder bevismateriale modtaget under en høring, mener, at en person kan have brudt regel 69.1(a), skal den beslutte, om der skal indkaldes til en høring eller ej.
    3. Når protestkomitéen behøver yderligere oplysninger for at beslutte, om der skal indkaldes til en høring, skal den overveje at udpege en eller flere personer til at forestå en undersøgelse. Disse undersøgere må ikke være medlemmer af protestkomitéen, der skal afgøre sagen.
    4. Når en undersøger udpeges, skal alle relevante informationer, som denne indsamler, gunstige eller ugunstige, forelægges for protestkomitéen, og hvis protestkomitéen beslutter at indkalde til en høring, tillige for parterne.
    5. Hvis protestkomitéen beslutter at indkalde til en høring, skal den straks underrette personen skriftligt om det påståede brud, og om tid og sted for høringen, og følge procedurerne i regel 63.2, 63.3(a), 63.4, 63.6, 65.1, 65.2, 65.3 og 66, dog gælder:
      1. Medmindre en person er blevet udpeget af World Sailing, kan protestkomitéen udpege en person til at fremlægge påstanden.
      2. En person, mod hvem der er fremsat en påstand under denne regel, har ret til at have en rådgiver og en repræsentant, som kan handle på dennes vegne, med sig.
    6. Hvis en person
      1. fremfører en god grund til, at han ikke er i stand til at deltage i høringen på det fastsatte tidspunkt, skal protestkomitéen finde et andet tidspunkt; eller
      2. ikke fremfører en god grund, og ikke møder op til høringen, kan protestkomitéen gennemføre den uden personens tilstedeværelse.
    7. Beviskravet, der skal anvendes, er testen af påvisning på en måde, der tilfredsstiller protestkomitéen under hensyntagen til alvoren af den påståede upassende adfærd. Er beviskravet i denne regel imidlertid i konflikt med et lands love, kan den nationale myndighed, med World Sailings godkendelse, ændre dette med en forskrift til denne regel.
    8. Når protestkomitéen beslutter, at en deltager eller en bådejer
      har brudt regel 69.1(a), kan den handle på en eller flere af følgende måder
      1. udstede en advarsel;
      2. ændre deres båds pointtal i en eller flere sejladser, inklusive diskvalifikation(er), der kan eller ikke kan fratrækkes dens pointtal i serien;
      3. udelukke personen fra stævnet eller stævnestedet, eller fjerne ethvert privilegium eller gode; og
      4. handle på enhver anden måde inden for sit ansvarsområde, som beskrevet i reglerne.
    9. Når protestkomitéen beslutter at en støtteperson har brudt regel 69.1(a), gælder regel 64.5.
    10. Hvis protestkomitéen
      1. idømmer en straf større end én DNE;
      2. udelukker personen fra stævnet eller stævnestedet; eller
      3. i ethvert andet tilfælde finder det passende,
        skal den rapportere, hvad den har fundet ud af, inklusive de fundne kendsgerninger, dens konklusioner og afgørelse, til personens nationale myndighed, eller for de specifikke internationale stævner nævnt i World Sailing-regulativerne, til World Sailing. Hvis protestkomitéen har handlet i henhold til regel 69.2(f)(2), skal rapporten også indeholde denne kendsgerning og begrundelsen herfor.
    11. Hvis protestkomitéen beslutter ikke at holde en høring uden at personen er til stede, eller hvis protestkomitéen har forladt stævnet, og en rapport med en påstand om et brud på regel 69.1(a) modtages, kan kapsejladskomitéen eller den organiserende myndighed udpege den samme eller en ny protestkomité til at handle i henhold til denne regel. Hvis det er praktisk umuligt for protestkomitéen at gennemføre en høring, skal den samle alle tilgængelige informationer og, hvis påstanden synes retfærdiggjort, udfærdige en rapport til personens nationale myndighed, eller for specifikke internationale stævner nævnt i World Sailing-regulativerne, til World Sailing.

    69.3 En national myndigheds og World Sailings handling

    Nationale myndigheders og World Sailings disciplinære beføjelser, procedurer og forpligtelser, som er gældende, er specificeret i World Sailing Disciplinary Code. Nationale myndigheder og World Sailing kan, i henhold til dette kodeks, idømme yderligere straffe, indbefattet fratagelse af deltagelsesret.

    Afsnit D - Appeller

    70 Appeller og anmodninger til en national myndighed

    70.1

    1. Forudsat at retten til appel ikke er blevet nægtet i henhold til regel 70.5, kan en part i en høring appellere en protestkomités afgørelse eller dens fremgangsmåder, men ikke de fastlagte kendsgerninger.
    2. En båd kan appellere, hvis den er blevet nægtet en høring som krævet i regel 63.1.

    70.2

    En protestkomité kan anmode om stadfæstelse eller korrektion af sin afgørelse.

    70.3

    En appel i henhold til regel 70.1 eller en anmodning fra en protestkomité i henhold til regel 70.2 skal sendes til den nationale myndighed, som den organiserende myndighed er tilknyttet i henhold til regel 89.1. Hvis både skal passere flere nationale myndigheders farvande, mens de kapsejler, skal en appel eller anmodning imidlertid sendes til den nationale myndighed, i hvis farvand mållinjen befinder sig, medmindre sejladsbestemmelserne angiver en anden national myndighed.

    70.4

    En klub eller anden organisation tilknyttet en national myndighed kan anmode om en fortolkning af reglerne, forudsat at det ikke involverer en protest eller anmodning om godtgørelse, der kan blive appelleret.

    70.5

    Afgørelser truffet af en international jury, som er sammensat i henhold til Tillæg N, kan ikke appelleres. Hvis indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angiver det, kan retten til appel desuden nægtes, såfremt

    1. det er nødvendigt straks at kunne afgøre resultatet af en kapsejlads, som vil kvalificere en båd til at deltage i en senere del af et stævne eller i et efterfølgende stævne (en national myndighed kan foreskrive, at dens godkendelse kræves for at bruge denne fremgangsmåde),
    2. en national myndighed godkender det til et bestemt stævne, som kun er åbent for tilmeldinger fra en organisation tilknyttet den nationale myndighed, et medlem af en sådan organisation eller et personligt medlem af den nationale myndighed, eller
    3. en national myndighed efter forespørgsel hos World Sailing godkender det for et bestemt stævne, forudsat at protestkomitéen sammensættes i overensstemmelse med Tillæg N, bortset fra, at kun to medlemmer af protestkomitéen behøver at være International Judges.

    NordicSF-forskrift til regel 70.5
    Nægtelse af appel i forbindelse med regel 70.5(a) kræver Dansk Sejlunions godkendelse. Anmodningen om godkendelse skal være den nationale myndighed i hænde senest 8 uger før stævnet.

    70.6

    Appeller og anmodninger skal overholde Tillæg R.

    71 Den nationale myndigheds afgørelser

    71.1

    En person, der har en interessekonflikt eller var medlem af protestkomitéen, må ikke deltage i nogen del af diskussionen eller beslutningen af en appel eller en anmodning om stadfæstelse eller korrektion.

    71.2

    Den nationale myndighed kan opretholde, ændre eller omstøde en protestkomités afgørelse, indbefattet en afgørelse om gyldighed eller en afgørelse i henhold til regel 69. Alternativt kan den nationale myndighed beordre en høring genåbnet, eller at der skal afholdes en ny høring, af den samme eller en anden protestkomité. Når den nationale myndighed beslutter, at der skal være en ny høring, kan den udpege protestkomitéen.

    71.3

    Når den nationale myndighed ud fra de kendsgerninger, som protestkomitéen har fastlagt, beslutter, at en båd, der var part i høringen, har brudt en regel og ikke er fritaget for straf, skal den straffe den, hvad enten den båd eller den regel var nævnt i protestkomitéens afgørelse eller ej.

    71.4

    Den nationale myndigheds afgørelse er endelig. Den nationale myndighed skal sende sin afgørelse skriftligt til alle parter i høringen og til protestkomitéen, som skal være bundet af afgørelsen.

    Del 6 Tilmelding og kvalifikation

    75 Tilmelding og kvalifikation

    For at kunne tilmelde sig et stævne, skal en båd opfylde de betingelser, som den organiserende myndighed har sat for stævnet. Den skal tilmeldes af

    1. et medlem af en klub eller anden organisation, der er tilknyttet en national myndighed under World Sailing,
    2. en sådan klub eller organisation, eller
    3. et medlem af en national myndighed under World Sailing.

    76 Udelukkelse af både eller deltagere

    76.1

    Den organiserende myndighed eller kapsejladskomitéen kan afvise eller annullere en båds tilmelding eller udelukke en deltager, forudsat at regel 76.3 overholdes, og forudsat at den gør det før starten på første kapsejlads og angiver begrundelsen for at den gør det. Efter anmodning skal båden straks forsynes med begrundelsen skriftligt. Båden kan anmode om godtgørelse hvis den finder at afvisningen eller annulleringen er fejlagtig.

    76.2

    Den organiserende myndighed eller kapsejladskomitéen må ikke afvise eller annullere en båds tilmelding eller udelukke en deltager på grund af reklame, dersom båden eller deltageren opfylder kravene i World Sailing Advertising Code.

    76.3

    Ved verdens- og kontinentale mesterskaber må ingen tilmelding inden for en fastsat kvote afvises eller annulleres uden forudgående accept fra den relevante World Sailing-klasseorganisation (eller Offshore Racing Council) eller World Sailing.

    77 Identifikation på sejl

    En båd skal opfylde de krav, som fremgår af Tillæg G med hensyn til klassemærke, nationsbogstaver og sejlnumre.

    78 Overholdelse af klasseregler, certifikater

    78.1

    Når en båd kapsejler, skal dens ejer og enhver anden person, der har myndighed om bord, sikre, at båden er vedligeholdt, så den opfylder klassereglerne, og at dens målebrev eller ratingcertifikat forbliver gyldigt, hvis et sådant kræves. Desuden skal båden også opfylde disse krav på andre tidspunkter, hvis det kræves i klassereglerne, indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

    78.2

    Når en regel kræver fremvisning af et gyldigt certifikat eller verifikation af dettes eksistens før en båd kapsejler, og dette krav ikke kan opfyldes, kan båden kapsejle, forudsat at kapsejladskomitéen modtager en erklæring, underskrevet af den person, der har myndigheden om bord, om at der eksisterer et gyldigt certifikat. Båden skal fremvise certifikatet eller verificere dets eksistens over for kapsejladskomitéen inden begyndelsen af den sidste dag i stævnet, eller i den første serie i stævnet, hvilket der måtte være først. Straffen for brud på denne regel er diskvalifikation fra samtlige sejladser ved stævnet uden en høring.

    DS-forskrift til regel 78.1
    Enhver båd, der har Dansk Sejlunion som sin nationale myndighed, skal ved deltagelse i enhver kapsejlads, såvel i som uden for Danmark have gyldig(t) klassebevis, målebrev eller startlicens udstedt af Dansk Sejlunion eller en anden organisation anerkendt af Dansk Sejlunion til dette.

    Efter ansøgning fra en klasseorganisation kan Dansk Sejlunion give tilladelse til, at krav om målebrev eller klassebevis fraviges ved lokale sejladser uden international deltagelse. Dansk Sejlunion skal da godkende beskrivelsen af de afvigelser fra klassens regler, som tillades, og denne beskrivelse skal inkluderes i indbydelse og sejladsbestemmelser.

    Endvidere skal ethvert sejl, som forefindes om bord, når båden kapsejler, have isat et certifikatmærke fra Dansk Sejlunion eller en anden national myndighed med tilhørende verifikation i form af en officiel målers underskrift og dato, som bevis på godkendelse ved grundlæggende måling. Dansk Sejlunions certifikatmærke for sejl målt efter 1990 er DS-sejlknappen. Undtaget fra denne forskrift er sejl til Int. Optimist samt til både, der kun fremstilles af én godkendt fabrikant, der også har leveret sejlet (Manufacturers’ One-design Classes).

    Ved enhver kapsejlads arrangeret af en klub under Dansk Sejlunion kan etableres målekontrol af enhver deltagende båd på initiativ fra kapsejladskomitéen eller Dansk Sejlunion. Ref. Vedtægter for Dansk Sejlunion, Tillæg IV: Målekontrolregulativ, som er tilgængeligt på Dansk Sejlunions hjemmeside (www.dansksejlunion.dk).

    79 Kategorisering

    Hvis indbydelsen eller klasseregler angiver, at nogle eller alle deltagere skal opfylde krav til kategorisering, skal kategoriseringen foretages som beskrevet i World Sailing, Sailor Categorization Code.

    80 Ændring af tidspunkt for et stævne

    Når tidspunktet for et stævne er blevet ændret til andre datoer end de datoer, der er angivet i indbydelsen, skal alle både, der var tilmeldt den oprindelige kapsejlads, gøres bekendt med det. Kapsejladskomitéen kan acceptere nye tilmeldinger, som overholder kravene til tilmelding til den oprindelige kapsejlads, bortset fra den oprindeligt fastsatte frist for tilmelding.

    Del 7 Stævneledelse

    85 Ændringer af reglerne

    85.1

    En ændring til en regel skal referere til den specifikke regel og angive ændringen. En ændring til en regel inkluderer en tilføjelse til den eller sletning af hele eller dele af den.

    85.2

    En ændring til en af følgende typer regler må kun foretages som vist nedenfor.

    Type af regel Ændring kun tilladt hvis tilladt af
    Kapsejladsregel Regel 86
    Regel i en World Sailing Code En regel i den pågældende Code
    National myndigheds forskrift Regel 88.2
    Klasseregel Regel 87
    Regel i indbydelsen Regel 89.2(b)
    Regel i sejladsbestemmelserne Regel 90.2(c)
    Regel i et hvert andet dokument som
    gælder for stævnet
    En regel i det pågældende dokument

    86 Ændringer af kapsejladsreglerne

    86.1

    En kapsejladsregel må ikke ændres, medmindre reglen selv tillader det, eller inden for følgende begrænsninger:

    1. En national myndigheds forskrifter kan ændre en kapsejladsregel, men ikke Definitionerne, de Grundlæggende Principper, en regel i Introduktionen, samt reglerne i Del 1, 2 eller 7; regel 42, 43, 47, 50, 63.4, 69, 70, 71, 75, 76.3 eller 79, en regel i et tillæg, som ændrer én af disse regler, Tillæg H og N, eller en regel i et World Sailing-regulativ nævnt i regel 6.1.
    2. Indbydelsen eller sejladsbestemmelserne kan ændre en kapsejladsregel, men ikke regel 76.1 eller 76.2, Tillæg R eller en regel nævnt i regel 86.1(a).
    3. Klasseregler kan kun ændre reglerne 42, 49, 50, 51, 52, 53, 54 og 55.

    86.2

    Som en undtagelse til regel 86.1 kan World Sailing under særlige afgrænsede omstændigheder (se World Sailing-regulativ 28.1.3) tillade ændringer i kapsejladsreglerne for et specifikt internationalt stævne. Tilladelsen skal meddeles i en skriftlig godkendelse til den organiserende myndighed, i indbydelse eller sejladsbestemmelser, samt slås op på den officielle opslagstavle.

    86.3

    Hvis en national myndighed foreskriver det, kan der ses bort fra begrænsningerne i regel 86.1 om ændring af reglerne for at udvikle og afprøve foreslåede regelændringer ved lokale kapsejladser. Den nationale myndighed kan foreskrive, at dens godkendelse kræves for sådanne ændringer.

    NordicSF-forskrift til regel 86.3
    Begrænsningerne i regel 86.1 gælder ikke, hvis regler ændres for at udvikle eller afprøve foreslåede regelændringer. Enhver sådan ændring kræver godkendelse af Dansk Sejlunion. Anmodningen om godkendelse af regelændringerne skal være den nationale myndighed i hænde senest 8 uger før stævnet.

    87 Ændringer af klasseregler

    Indbydelsen må kun ændre en klasseregel, når ændringen er tilladt i klassereglerne, eller når klasseorganisationens skriftlige tilladelse til ændringen er slået op på den officielle opslagstavle.

    88 Nationale myndigheder forskrifter

    88.1 Forskrifter, der gælder

    De forskrifter, der gælder ved et stævne, er forskrifterne fra den nationale myndighed, som den organiserende myndighed er tilknyttet i henhold til regel 89.1. Dog gælder det, at hvis både passerer flere nationale myndigheders farvande, mens de kapsejler, skal indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angive de forskrifter, der gælder, og hvornår de gælder.

    88.2 Ændringer til forskrifter

    Indbydelsen eller sejladsbestemmelserne kan ændre en forskrift. En national myndighed kan dog begrænse muligheden for at ændre sine forskrifter gennem en forskrift til denne regel, forudsat at World Sailing godkender dens ansøgning om at gøre det. De pågældende forskrifter må da ikke ændres.

    NordicSF-forskrift til regel 88.2
    Indbydelsen og sejladsbestemmelserne må ikke ændre eller slette DS- eller NordicSF-forskrifter til følgende regler: 1, 63, 70, 78, 88, 89 og 91.

    89 Organiserende myndighed, indbydelse, udnævnelse af kapsejladsledere

    89.1 Organiserende myndighed

    Kapsejladser skal organiseres af en organiserende myndighed, som skal være

    1. World Sailing,
    2. en national myndighed under World Sailing,
    3. en tilknyttet klub,
    4. en tilknyttet organisation som ikke er en klub, og, såfremt den nationale myndighed foreskriver det, med godkendelse fra den nationale myndighed eller i samarbejde med en tilknyttet klub,
    5. en ikke-tilknyttet klasseorganisation, enten med godkendelse fra den nationale myndighed eller i samarbejde med en tilknyttet klub,
    6. to eller flere af ovenstående organisationer,
    7. en ikke-tilknyttet organisation i samarbejde med en tilknyttet klub, når den ikke-tilknyttede organisation ejes og styres af klubben. Den nationale myndighed for klubben kan foreskrive, at dens godkendelse kræves for en sådan kapsejlads, eller
    8. såfremt det er godkendt af World Sailing og klubbens nationale myndighed, en ikke-tilknyttet organisation i samarbejde med en tilknyttet klub, uden at den ikke-tilknyttede organisation ejes og styres af klubben.

    I regel 89.1 er en organisation tilknyttet, hvis den er tilknyttet den nationale myndighed på det pågældende stævnested; ellers er organisationen ikke tilknyttet. Dog gælder det, at hvis både passerer flere nationale myndigheders farvande mens de kapsejler, er organisationen tilknyttet, såfremt den er tilknyttet en national myndighed i en af anløbshavnene.

    NordicSF-forskrift til regel 89.1
    En arrangør af et internationalt mesterskab i en World Sailing-klasse skal godkendes af Dansk Sejlunion. Anmodningen om godkendelse skal være den nationale myndighed i hænde senest 6 måneder før stævnet.

    89.2 Indbydelse, udnævnelse af kapsejladsledere

    1. Den organiserende myndighed skal offentliggøre en indbydelse, som er i overensstemmelse med regel J1.
    2. Indbydelsen kan ændres, forudsat at der gives passende meddelelse herom.
    3. Den organiserende myndighed skal udnævne en kapsejladskomité og, når det er relevant, en protestkomité, en teknisk komité og opmænd. Dog kan kapsejladskomitéen, en international jury, en teknisk komité og opmænd udnævnes af World Sailing, som angivet i World Sailing-regulativerne.

    90 Kapsejladskomité; sejladsbestemmelser, pointgivning

    90.1 Kapsejladskomité

    Kapsejladskomitéen skal lede kapsejladserne som bestemt af den organiserende myndighed og som krævet af reglerne.

    90.2 Sejladsbestemmelser

    1. Kapsejladskomitéen skal offentliggøre skriftlige sejladsbestemmelser, som er i overensstemmelse med regel J2.
    2. Når det er passende for et stævne hvor der ventes deltagere fra andre lande, skal sejladsbestemmelserne indeholde de gældende nationale forskrifter på engelsk.
    3. Sejladsbestemmelserne kan ændres, forudsat at ændringen er skriftlig og slået op på den officielle opslagstavle inden det tidspunkt, sejladsbestemmelserne angiver, eller på vandet kommunikeret til hver båd før dens varselssignal. Mundtlige ændringer kan kun gives på vandet og kun hvis fremgangsmåden er angivet i sejladsbestemmelserne.

    90.3 Pointgivning

    1. Kapsejladskomitéen skal give point i en kapsejlads eller en serie af kapsejladser som angivet i Tillæg A, medmindre indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angiver et andet system. Der skal gives point i en kapsejlads, hvis den ikke opgives og hvis én båd starter, sejler banen og fuldfører inden for sejladstidsfristen, hvis en sådan findes, også selv om den udgår efter at have fuldført eller bliver diskvalificeret.
    2. Når et pointsystem giver mulighed for at fratrække point for en eller flere sejladser, skal en diskvalifikation, der ikke kan fratrækkes (DNE), inkluderes i en båds pointsum i en serie.
    3. Hvis en kapsejladskomité ud fra egne optegnelser eller observationer finder, at den har tildelt en båd et forkert resultat, skal den korrigere fejlen og gøre den korrigerede resultatliste tilgængelig for deltagerne.
    4. Kapsejladskomitéen skal implementere ændringer i pointgivningen som anvist af protestkomitéen eller den nationale myndighed som et resultat af en afgørelse i overensstemmelse med reglerne.
    5. Hvis indbydelsen angiver det, uagtet forskrifterne i regel 90.3(a), (b), (c) og (d), skal der ikke være ændringer i en sejlads eller series pointgivning som et resultat af en handling, inklusive rettelsen af fejl, iværksat mere end 24 timer efter
      1. protestfristen for den sidste sejlads i serien (inklusive en enkelt-sejlads serie);
      2. at være blevet informeret om protestkomitéens afgørelse efter den sidste sejlads i sejlads i serien (inklusive en enkelt-sejlads serie); eller
      3. resultaterne er offentliggjort.
      Dog skal, som en undtagelse, ændringer i resultater ske som følge af en afgørelse under regel 6, 69 eller 70. Indbydelsen kan ændre ’24 timer’ til en anden tidsramme.

    91 Protestkomité

    En protestkomité skal være

    1. en komité udpeget af den organiserende myndighed eller kapsejladskomitéen,
    2. en international jury udpeget af den organiserende myndighed eller som angivet i World Sailing-regulativerne. Den skal sammensættes som krævet i regel N1 og har de bemyndigelser og forpligtigelser der fremgår af regel N2. En national myndighed kan foreskrive, at dens godkendelse kræves for at udpege internationale juryer til kapsejladser inden for dens myndighedsområde, undtagen til World Sailing-stævner eller når en international jury er udpeget af World Sailing i henhold til regel 89.2(c), eller
    3. en komité udpeget af den nationale myndighed i henhold til regel 71.2.

    NordicSF-forskrift til regel 91
    Nedsættelse af en International Jury kræver skriftlig godkendelse fra Dansk Sejlunion. Anmodningen om godkendelse skal være den nationale myndighed i hænde senest 8 uger før stævnet. Godkendelsen skal slås op på stævnets officielle opslagstavle.

    92 Teknisk komité

    92.1

    En teknisk komité skal være en komité bestående af mindst ét medlem, og udpeges af den organiserende myndighed eller kapsejladskomitéen eller som angivet i World Sailing-regulativerne.

    92.2

    Den tekniske komité skal foretage kontrol af udstyr og stævnemåling, som bestemt af den organiserende myndighed og som krævet af reglerne.

    Tillæg A Pointgivning

    Se regel 90.3

    A1 Antal sejladser

    Antallet af planlagte sejladser og det antal, der skal gennemføres for at udgøre en serie, skal angives i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

    A2 Pointtal i en serie

    A2.1

    Hver båds pointtal i serien skal, i henhold til regel 90.3(b), være summen af dens point i de enkelte sejladser, fratrukket dens dårligste resultat. Indbydelsen eller sejladsbestemmelserne kan dog ændre dette ved at angive, at der for eksempel ikke skal fratrækkes noget resultat, at to eller flere resultater skal fratrækkes eller at et bestemt antal resultater skal fratrækkes, hvis et bestemt antal sejladser gennemføres. En sejlads er gennemført, hvis der er tildelt point for den, se regel 90.3(a). Hvis en båd har to eller flere lige dårlige resultater, skal point fratrækkes for de(n) sejlads(er), der er sejlet tidligst i serien. Båden med det laveste pointtal i serien vinder, og resten rangordnes efter samme princip.

    A2.2

    Hvis en båd har deltaget i en hvilken som helst sejlads i en serie, skal den have point i hele serien.

    A3 Starttidspunkter og placeringer i mål

    Tidspunktet for en båds startsignal skal anvendes som dens starttidspunkt, og den rækkefølge, hvori bådene fuldfører, skal fastlægge deres placeringer. Når et handicapsystem benyttes, er det dog en båds korrigerede sejltid, der benyttes til at fastlægge dens placering.

    A4 Pointsystem

    Dette Lavpointsystem vil gælde, medmindre indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angiver et andet system; se regel 90.3(a).

    Enhver båd, der starter og fuldfører og ikke derefter udgår, straffes eller tildeles godtgørelse, vil få tildelt point som følger:

    Placering i mål Point
    Førsteplads 1
    Andenplads 2
    Tredjeplads 3
    Fjerdeplads 4
    Femteplads 5
    Sjetteplads 6
    Syvendeplads 7
    Hver placering herefter læg 1 point til

    A5 Pointtal tildelt af kapsejladskomitéen

    A5.1

    En båd, som enten ikke er startet, ikke har sejlet banen, ikke har fuldført eller ikke har overholdt regel 30.2, 30.3, 30.4 eller 78.2, eller som udgår eller tager en straf i henhold til regel 44.3(a), skal af kapsejladskomitéen tildeles point i overensstemmelse dermed uden høring. Andre beslutninger, som forringer en båds pointtal, kan udelukkende træffes af protestkomitéen.

    A5.2

    En båd, der ikke er startet, ikke har sejlet banen, ikke har fuldført, er udgået eller som er diskvalificeret, skal tildeles point svarende til én placering dårligere end antallet af tilmeldte både i serien. En båd, der straffes i henhold til regel 30.2 eller tager en straf i henhold til regel 44.3(a), skal tildeles point i henhold til regel 44.3(c).

    A5.3

    Hvis indbydelsen eller sejladsbestemmelserne angiver, at regel A5.3 gælder, er regel A5.2 ændret til, at en båd, der var i startområdet, men som ikke startede, ikke har sejlet banen, ikke fuldførte, udgik eller blev diskvalificeret, tildeles point svarende til én placering ringere end antallet af både, der var i startområdet. Og en båd, som ikke var i startområdet, skal tildeles point svarende til én placering dårligere end antallet af tilmeldte både i serien.

    A6 Ændring af placering og pointtal for andre både

    A6.1

    Hvis en båd diskvalificeres fra en sejlads eller udgår efter at have fuldført, skal enhver båd med en dårligere placering rykkes en placering op.

    A6.2

    Hvis protestkomitéen beslutter at give godtgørelse ved at justere en båds point, må andre bådes point ikke ændres, medmindre protestkomitéen beslutter det.

    A7 Pointlighed i sejladser

    Hvis der er både, der passerer mållinjen samtidig, eller hvis et handicapsystem benyttes, og der er både, der har ens korrigerede tider, skal pointene for den placering, hvor bådene står lige og for placeringen (placeringerne) lige under lægges sammen og deles lige. Både, der står lige til en sejladspræmie, skal dele den eller tildeles ens præmier.

    A8 Pointlighed i serier

    A8.1

    Hvis der i en serie er pointlighed mellem to eller flere både, skal hver båds pointtal fra sejladserne opstilles i rækkefølge med de bedste først, og ved de pointtal, hvor der først er forskel, skal pointligheden brydes til fordel for de(n) båd(e), der har de(t) bedste pointtal. Pointtal for fratrukne resultater må ikke medregnes.

    A8.2

    Hvis der stadig er pointlighed mellem to eller flere både, skal bådene rangordnes efter deres pointtal i den sidste sejlads. Yderligere pointlighed brydes ved at anvende de berørte bådes pointtal i den næstsidste sejlads, og så fremdeles indtil alle pointligheder er brudt. Også resultater, som en båd har fratrukket, anvendes.

    A9 Vejledning om godtgørelse

    Hvis protestkomitéen beslutter at give godtgørelse ved at ændre en båds pointtal i en sejlads, anbefales det at overveje at give den point som følger:

    1. point svarende til gennemsnittet af dens pointtal i alle sejladserne i serien, bortset fra den pågældende sejlads, afrundet til nærmeste tiendedel (0,05 rundes op),
    2. point svarende til gennemsnittet af dens pointtal i alle de sejladser, der er sejlet før den pågældende sejlads, afrundet til nærmeste tiendedel (0,05 rundes op), eller
    3. point baseret på bådens placering i sejladsen på det tidspunkt, hvor den hændelse indtraf, der berettigede godtgørelsen.

    A10 Forkortelser ved pointgivning

    Disse pointforkortelser skal anvendes ved notering af omstændigheder, der afgør pointgivningen:

    Fork. Engelsk Dansk
    DNC Did not start; did not
    come to the starting area
    Ikke startet; kom ikke til
    startområdet
    DNS Did not start (other than
    DNC and OCS)
    Ikke startet (andet end
    DNC og OCS)
    OCS Did not start; on the
    course side of the star-
    ting line at her starting
    signal and failed to start,
    or broke rule 30.1
    Ikke startet; på banesiden
    af startlinjen ved sit start-
    signal og startede ikke,
    eller brød regel 30.1
    ZFP 20 % penalty under rule
    30.2
    20 % straf i henhold til
    regel 30.2
    UFD Disqualification under
    rule 30.3
    Diskvalificeret i henhold til
    regel 30.3
    BFD Disqualification under
    rule 30.4
    Diskvalificeret i henhold til
    regel 30.4
    SCP Scoring penalty applied Pointstraf anvendt
    DNF Did not finish Ikke fuldført
    NSC Did not sail the course Ikke sejlet banen
    RET Retired Udgået
    DSQ Disqualification Diskvalifikation
    DNE Disqualification that is
    not excludable
    Diskvalifikation der ikke kan
    fratrækkes
    RDG Redress given Godtgørelse givet
    DPI Discretionary penalty
    imposed
    Skønsmæssig straf pålagt
     
     

    Tillæg B Regler for fleetrace i windsurfing

    Tillæg B Regler for fleetrace i windsurfing kan findes her.

    Tillæg C Match Racing Rules

    Tillæg C Match Racing Rules kan findes her.

    Tillæg D Regler for holdsejlads

    Tillæg D Regler for holdsejlads kan findes her.

    Tillæg E Regler for radiostyrede både

    Tillæg E Regler for radiostyrede både kan findes her.

    Tillæg F Regler for kiteboarding

    Tillæg F Regler for kiteboarding kan findes her.

    Tillæg G Identifikation på sejl

    Se regel 77.

    G1 World Sailing-klassebåde

    G1.1 Identifikation

    Enhver båd, der tilhører en World Sailing-klasse, skal i sit storsejl, og som angivet i regel G1.3(c) for kun bogstaver og tal, i spiler og forsejl føre

    1. det mærke, der angiver den klasse, som den hører til,
    2. ved alle internationale stævner, undtagen når bådene stilles til rådighed for alle deltagerne, nationale bogstaver, der angiver dens nationale myndighed fra nedenstående tabel. Når det gælder denne regel, regnes internationale stævner som: World Sailing stævner, verdens- og kontinentale mesterskaber og stævner betegnet som internationale stævner i deres indbydelse og sejladsbestemmelser, og
    3. et sejlnummer på ikke mere end fire cifre tildelt af dens nationale myndighed eller, når klassereglerne bestemmer det, af klasseorganisationen. Begrænsningen til fire cifre gælder ikke for klasser hvis World Sailing-medlemskab eller -anerkendelse skete før den 1. april 1997. Som et alternativ hertil kan en ejer, hvis klassereglerne tillader det, tildeles et personligt sejlnummer af den relevante myndighed, som kan anvendes på alle hans både i den pågældende klasse.

    Sejl målt før den 31. marts 1999 skal overholde regel G1.1, eller de regler, der var gældende på det tidspunkt sejlet blev målt.

    Note: En opdateret tabel med nationsbogstaver i sejl er tilgængelig på World Sailings hjemmeside.

    G1.2 Specifikationer

    1. Nationsbogstaver og sejlnumre skal være:
      1. af store bogstaver og arabiske tal,
      2. i samme farve,
      3. i en kontrastfarve til sejlets hoveddel, og
      4. i en sans-serif-skrittype.
      Endvidere skal de bogstaver og tal, der identificerer båden, være let læselige, når sejlet er sat.
    2. Størrelsen af tegn og afstand mellem tilstødende tegn på samme og modsatte sider af sejlet skal sættes i relation til bådens overaltlængde som følger:
    Overalt-længde Minimumshøjde Mindste afstand
    mellem bogstaver og
    tal eller til kant af sejl
    Under 3,5 m 230 mm 45 mm
    3,5 m - 8,5 m 300 mm 60 mm
    8,5 m - 11 m 375 mm 75 mm
    Over 11 m 450 mm 90 mm


    G1.3 Placering

    Klassemærker, nationsbogstaver og sejlnumre skal placeres som følger:

    1. Generelt
      1. Klassemærker, nationsbogstaver og sejlnumre skal, hvor det er relevant, placeres på begge sider og således, at dem på styrbord side er øverst.
      2. Nationsbogstaver skal placeres over sejlnumrene på hver side af sejlet.
    2. Storsejl
      1. Klassemærket, nationsbogstaver og sejlnumre skal, når det er muligt, være anbragt fuldstændigt over en cirkelbue, hvis centrum er faldbarmspunktet og hvis radius er 60 % af agterligets længde.
      2. Klassemærket skal være anbragt højere end nationsbogstaverne. Når klassemærkets udformning er sådan, at to mærker, når de anbringes bagside mod bagside på hver side af sejlet, er sammenfaldende, må de placeres sådan
    3. Forsejl og spilere
      1. Nationsbogstaver og sejlnumre er kun påkrævet på forsejl, hvor underligslængden er større end 1,3 x fortrekantens grundlinje (fortrekant basis).
      2. Nationsbogstaver og sejlnumre på forsejl skal anbringes fuldstændigt under en cirkelbue hvis centrum er faldbarmspunktet og hvis radius er 50 % af forligslængden og, når det er muligt, fuldstændigt over en cirkelbue hvis radius er 75 % af forligslængden.
      3. Nationsbogstaver og sejlnumre skal anbringes på forsiden af en spiler, men kan anbringes på begge sider. De skal anbringes fuldstændigt under en cirkelbue med centrum i faldbarmspunktet, og med radius på 40 % af underligsmedianen og, når det er muligt, over en cirkelbue hvis radius er 60 % af underligsmedianen.

    G2 Andre både

    Andre både skal overholde deres nationale myndigheds eller klasses regler med hensyn til tildeling, anbringelse og størrelse af mærke, bogstaver og numre. Sådanne regler skal, når det er muligt, opfylde ovenstående krav.

    G3 Lejede eller lånte både

    Når det er angivet i indbydelsen eller i sejladsbestemmelserne, må en båd, der er lånt eller lejet i forbindelse med et stævne, føre nationsbogstaver eller sejlnumre, der strider mod dens klasseregler.

    G4 Advarsler og straffe

    Når en protestkomité finder, at en båd har brudt en regel i dette tillæg, skal den enten advare båden og give den tid til at bringe sig i overensstemmelse med reglen eller straffe den.

    G5 Ændringer i overensstemmelse med klasseregler

    World Sailing-klasser kan ændre reglerne i dette tillæg, forudsat at ændringerne forinden er blevet godkendt af World Sailing.

    Tillæg H Vejning af beklædning og udstyr

    Se regel 50. Dette tillæg må ikke ændres af indbydelsen, sejladsbestemmelserne eller af en national myndigheds forskrifter.

    H1

    De dele af beklædning og udstyr, som skal vejes, skal ophænges på et stativ. Efter at være blevet gennemvædet i vand, skal genstandene hænge frit til afdrypning i ét minut før de vejes. Stativet skal være sådan indrettet, at de genstande som vejes, hænger som på almindelige tøjbøjler, således at vand frit kan løbe fra. Lommer med drænhuller, der ikke kan lukkes, skal være tomme, mens lommer eller dele af udstyret, der kan indeholde vand, skal være fyldte.

    H2

    Når den målte vægt overskrider den tilladte, må deltageren ændre ophængningen af genstandene på stativet, og medlemmet af den ansvarlige tekniske komité skal igen gennemvæde og veje dem. Dette kan gentages én gang mere, hvis vægten fortsat overskrider det tilladte.

    H3

    En deltager, som bærer tørdragt, kan vælge en anden vejemetode:

    1. Tørdragten samt beklædning og udstyr, som bæres uden på tørdragten, vejes som beskrevet ovenfor.
    2. Beklædning, som bæres under tørdragten, skal vejes som den blev båret mens der blev kapsejlet, uden at vand får lov at løbe fra.
    3. De to vægte skal lægges sammen.

    Tillæg J Indbydelse og sejladsbestemmelser

    Se regel 89.2 og 90.2. I dette tillæg omfatter udtrykket ‘stævne’ en kapsejladssejlads eller en serie af kapsejladser.

    En regel i indbydelsen skal ikke nødvendigvis gentages i sejladsbestemmelserne.

    Det bør sikres omhyggeligt, at der ikke er nogen konflikt mellem regler i indbydelsen, sejladsbestemmelserne eller et hvilket som helst andet dokument, der gælder for stævnet.

    J1 Indbydelsens indhold

    J1.1

    Indbydelsen skal indeholde følgende:

    1. navnet, stedet og tidspunktet for stævnet samt navnet på den organiserende myndighed;
    2. at stævnet vil blive sejlet efter reglerne som defineret i Kapsejladsreglerne;
    3. en liste over alle andre dokumenter, som gælder for stævnet (f.eks. World Sailings Udstyrsregler, i det omfang disse gælder), med oplysning om hvor hvert enkelt dokument eller en elektronisk kopi af det kan findes;
    4. de klasser, som kan deltage, enhver måle- eller handicapregel som anvendes; betingelser for deltagelse samt alle begrænsninger med hensyn til deltagelse;
    5. fremgangsmåden og tidspunkter for registrering eller tilmelding til stævnet, herunder tilmeldingsgebyr samt enhver tilmeldingsfrist;
    6. tidspunkter for varselssignaler for prøvesejlads, hvis en sådan er planlagt, eller for første sejlads, samt for de efterfølgende sejladser, hvis tidspunkterne kendes.

    J1.2

    Indbydelsen skal indeholde ethvert af følgende punkter, som gælder:

    1. tidsplan eller fremgangsmåder for kontrol af udstyr eller måling ved stævnet, eller krav om målebrev eller klassebevis;
    2. ændringer til kapsejladsreglerne som er godkendt af World Sailing i henhold til regel 86.2, med særskilt henvisning til hver regel og angivelse af ændringen (inkludér også erklæringen fra World Sailing om godkendelse af ændringen);
    3. ændringer af klassereglerne som tilladt i henhold til regel 87, med særskilt henvisning til hver regel og angivelse af ændringen;
    4. krav om kategorisering eller klassifikation, som nogle eller alle deltagere skal opfylde;
      1. for kategorisering af sejlere (se regel 79 og World Sailing Sailor Categorization Code), eller
      2. for funktionel klassifikation for Para World Sailing stævner (se World Sailing Para Classification Rules);
    5. at både skal vise reklamer valgt og udleveret af den organiserende myndighed (se regel 6 samt World Sailing, Advertising Code) og anden information knyttet til reklamer;
    6. når der forventes deltagere fra andre lande, oplysning om enhver national forskrift, der kan kræve forudgående forberedelse (se regel 88);
    7. forskrifter der gælder, hvis både passerer flere nationale myndigheders farvande mens de kapsejler, og hvornår disse forskrifter gælder (se regel 88.1);
    8. alternativ kommunikation er krævet i stedet for at praje i henhold til regel 20 (se regel 20.4(b));
    9. enhver ændring af vægtgrænsen for en deltagers tøj og udstyr som tilladt i henhold til regel 50.1(b);
    10. ethvert krav der er nødvendigt for overholdelse af databeskyttelseslovgivningen, som gælder på det sted hvor stævnet afholdes;
    11. en tilmeldingsformular, der skal underskrives af bådens ejer eller dennes repræsentant, som indeholder en formulering som for eksempel: ’Jeg er indforstået med at være underlagt Kapsejladsreglerne og alle andre regler, som gælder ved dette stævne.’;
    12. erstatning af reglerne i Del 2 med vigereglerne i De Internationale Søvejsregler eller andre nationale vigeregler, tidspunkt(er) og/eller sted(er), hvor de skal gælde, samt ethvert natsignal, kapsejladskomitéen kan anvende.

    J1.3

    Indbydelsen skal indeholde ethvert af følgende punkter, som gælder og som kan hjælpe deltagere med at beslutte om de vil deltage i stævnet, eller giver anden information, som deltagerne vil have brug for før sejladsbestemmelserne bliver tilgængelige:

    1. ændringer til kapsejladsreglerne som tilladt i regel 86, med særskilt henvisning til hver regel og beskrivelse af ændringen;
    2. ændringer til de nationale forskrifter (se regel 88.2);
    3. tid og sted for udlevering af sejladsbestemmelserne;
    4. en generel beskrivelse af banerne eller banesystemerne, der skal sejles;
    5. pointsystemet, såfremt det afviger fra systemet i Tillæg A, enten angivet ved reference til klassereglerne eller andre regler, der gælder for stævnet, eller beskrevet fuldstændigt. Angiv det planlagte antal sejladser og det mindste antal, der skal gennemføres for at udgøre en sejladsserie. Hvis hensigtsmæssigt, for en serie hvor antallet af startende kan variere væsentligt, skal angives at regel A5.3 gælder.
    6. straffen for brud på en regel i Del 2, når det ikke er to-runders straffen;
    7. tidspunktet, hvorefter der ikke vil blive afgivet varselssignal på den sidste planlagte sejladsdag;
    8. nægtelse af retten til appel, i henhold til regel 70.5;
    9. oplysning om, hvorvidt regel G3 gælder for lejede eller lånte både;
    10. præmier.

    DS-forskrift til regel J1.3
    Dansk Sejlunions præmieregulativ gælder for præmier.
    Ref. Vedtægter for Dansk Sejlunion, Tillæg II, som er tilgængeligt på Dansk Sejlunions hjemmeside (www.dansksejlunion.dk).

    J2 Sejladsbestemmelsernes indhold

    J2.1

    Sejladsbestemmelserne skal indeholde følgende, medmindre det er angivet i indbydelsen:

    1. informationerne i regel J1.3(1), (2) og (5) og, når det er gældende, regel J1.3(6), (7), (8), (9) og (10);
    2. tidsplanen for sejladserne og tidspunkterne for varselssignaler for hver klasse;
    3. en komplet beskrivelse af banen (eller banerne), som skal sejles, eller en liste over mærker, som kan indgå i banen, og, hvis det er relevant, hvordan banerne signaleres;
    4. beskrivelser af mærker, herunder start- og målmærker, med angivelse af rækkefølgen, i hvilken de skal passeres, og på hvilken side, de skal holdes, samt angivelse af ethvert rundingsmærke (se definitionen sejle banen);
    5. beskrivelser af start- og mållinjer, klasseflag og ethvert særligt signal, der vil blive anvendt;
    6. sejladstidsfrist for den første båd til at fuldføre, hvis en sådan er fastsat (se regel 35);
    7. placering(er) af officiel(le) opslagstavle(r) eller webadresse på online opslagstavle; placering af bureauet.

    J2.2

    Sejladsbestemmelserne skal indeholde de af følgende punkter, som gælder, medmindre de er angivet i indbydelsen:

    1. om Tillæg P gælder;
    2. når det er passende ved et stævne hvor deltagelse fra andre lande forventes, en engelsk oversættelse af de nationale forskrifter som gælder;
    3. fremgangsmåden ved ændring af sejladsbestemmelserne;
    4. fremgangsmåden for mundtlige ændringer af sejladsbestemmelserne på vandet (se regel 90.2(c));
    5. sikkerhedskrav, så som krav og signaler vedrørende personligt opdriftsmiddel, krav om registrering i startområdet, samt krav om registrering ved afgang fra land og ankomst til land;
    6. signaler, der vil blive givet på land og sted(er) for disse;
    7. begrænsninger med hensyn til ændringer på både, når disse stilles til rådighed af den organiserende myndighed;
    8. hvornår og under hvilke betingelser fremdrift er tilladt i henhold til regel 42.3(i);
    9. begrænsninger i brug af hjælpebåde, plasticbassiner, radioer m.m., begrænsninger i bortskaffelse af affald og begrænsninger med hensyn til ophaling samt hjælp udefra til en båd, som ikke kapsejler;
    10. baneområdet (et kort anbefales);
    11. startområdets placering og alle begrænsninger for sejlads i dette;
    12. alle særlige fremgangsmåder eller signaler ved individuel eller generel tilbagekaldelse;
    13. omtrentlig banelængde og omtrentlig længde på krydsben;
    14. alle særlige fremgangsmåder og signaler ved ændring af et ben af banen (se regel 33);
    15. beskrivelse af ethvert objekt, område eller linje, som kapsejladskomitéen har udpeget til at have status som hindring (se definitionen hindring), og enhver begrænsning af adgang til sådanne områder eller passering af sådanne linjer;
    16. både, som markerer mærkers placering;
    17. enhver særlig fremgangsmåde for afkortning af banen eller for at fuldføre på en afkortet bane;
    18. eventuel tidsbegrænsning for andre både end den første, der fuldfører og andre tidsbegrænsninger eller planlagte omsejlingstider der gælder, når både kapsejler;
    19. krav om erklæringer;
    20. respit;
    21. tidsfrister, stedet for protestbehandling og særlige fremgangsmåder for protester, anmodninger om godtgørelse og anmodninger om genåbninger;
    22. den nationale myndigheds godkendelse af udpegelsen af en international jury, når det kræves i henhold til regel 91(b);
    23. tidsgrænse for en anmodning om høring under regel N1.4(b), hvis den afviger fra 30 minutter;
    24. når regel 70.3 kræver det, oplysning om den nationale myndighed, hvortil appeller og anmodninger skal sendes;
    25. udskiftning af besætning;
    26. det mindste antal både, som kræves til stede i startområdet for at en sejlads vil blive startet;
    27. hvor og hvornår en dags udsatte eller opgivne sejladser vil blive sejlet om;
    28. tidevand og strøm;
    29. andre opgaver for kapsejladskomitéen og forpligtelser for deltagerne.

    Indbydelse og Sejladsbestemmelser - Skabelon

    Skabeloner til udarbejdelse af indbydelser og sejladsbestemmelser er tilgængelige på Dansk Sejlunions hjemmeside (www.dansksejlunion.dk/regeldokumenter-online).

    Det anbefales at benytte disse skabeloner, da det sikrer ensartede og velafprøvede formuleringer fra stævne til stævne. Derved mindskes risikoen for uoverensstemmelser under stævnet i forhold til fortolkningen af reglerne i disse dokumenter.

    Er der behov for indbydelse og sejladsbestemmelser på engelsk, er disse ligeledes tilgængelige på Dansk Sejlunions hjemmeside (www.dansksejlunion.dk/regeldokumenter-online).

     

    Tillæg M Anbefalinger til protestkomitéer

    Dette tillæg er kun vejledende. I visse situationer vil det være tilrådeligt at ændre disse fremgangsmåder. Det henvender sig først og fremmest til protestkomitéformænd, men kan også være til hjælp for dommere, protestkomitésekretærer, kapsejladskomitéer og andre, der beskæftiger sig med høringer ved protester og anmodninger om godtgørelse.

    Under høringen ved en protest eller anmodning om godtgørelse skal protestkomitéen vurdere alle forklaringer med samme omhu. Den skal have for øje, at ærligt afgivne forklaringer kan variere og endda være modstridende på grund af forskellige observationer og erindringer, og den skal afgøre sådan modstrid, så godt den kan. Den skal være opmærksom på, at ingen båd eller deltager er skyldig, før et brud på en regel er fastslået til protestkomitéens tilfredshed, og den skal være åben for alle forklaringer indtil alt er fremført, som kan belyse om en båd eller en deltager har brudt en regel.

    M1 Forarbejde (kan udføres af bureauets personale)

    • Modtag protesten eller anmodningen om godtgørelse.
    • Notér på formularen til anmodning om høring tidspunktet for indlevering af protesten eller anmodningen samt tidspunktet for protesttidsfristen.
    • Informér parterne og, når det er påkrævet, kapsejladskomitéen, om tid og sted for høringen.

    M2 Før høringen

    M2.1

    Sørg for at:

    • alle parter har en kopi af protesten, anmodningen om godtgørelse eller påstanden, eller har haft mulighed for at gennemlæse den, og at de har haft rimelig tid til at forberede sig til høringen;
    • kun én person fra hver båd (eller part) er til stede, medmindre det er nødvendigt med en tolk;
    • alle involverede både og personer er repræsenteret. Hvis det ikke er tilfældet, kan komitéen imidlertid fortsætte i henhold til regel 63.3(b);
    • personer, der repræsenterer både, var om bord, når det kræves (regel 63.3(a)). Når parterne deltog i forskellige stævner, skal begge organiserende myndigheder acceptere sammensætningen af protestkomitéen (regel 63.8). Ved en protest vedrørende klasseregler, skal de gældende klasseregler fremskaffes, og den myndighed, som er ansvarlig for deres fortolkning, skal identificeres (regel 64.4(b)).

    M2.2

    Undersøg om nogen medlemmer af protestkomitéen så hændelsen. Hvis det er tilfældet, anmod da hver af dem om at oplyse om denne kendsgerning under parternes tilstedeværelse (regel 63.6(b)).

    M2.3

    Vurdering af interessekonflikt.

    • Sørg for, at alle protestkomitéens medlemmer erklærer eventuelle interessekonflikter. Ved større stævner, vil dette oftest være en formel skriftlig erklæring, før stævnet starter. Denne vil blive gemt sammen med protestkomitéens dokumenter.
    • Ved begyndelse af enhver høring, skal man sikre sig, at alle parter, er informeret om eventuelle interessekonflikter vedrørende protestkomitéens medlemmer. Spørg parterne om de accepterer protestkomitéens medlemmer. Hvis en part ikke gør indsigelser, umiddelbart efter at have fået information, om en interessekonflikt, kan protestkomitéen tage dette, som en accept til at forsætte. Protestkomitéen bør notere dette.
    • Hvis en part gør indsigelse mod et medlem af protestkomitéen, skal resten af protestkomitéens medlemmer vurdere om interessekonflikten er væsentlig. Vurderingen vil blive baseret på niveauet af stævnet, niveauet af konflikten, og opfattelsen af retfærdighed. Det kan være acceptabelt, at afveje konflikter mellem medlemmer af protestkomitéen. Vejledning er tilgængelig på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).
      Noter afgørelsen, samt grunden til denne.
    • I tilfælde af tvivl, kan det eventuelt foretrækkes, at fortsætte med en mindre protestkomité. Undtagen for høringer i henhold til regel 69, er der ingen minimumskrav, om antallet af medlemmer i en protestkomité.
    • Når en anmodning om godtgørelse er lavet i henhold til regel 62.1(a), og er baseret på en fejlagtig handling, eller undladelse fra en organisation, der ikke er protestkomitéen, skal et medlem af denne organisation, ikke være medlem af protestkomitéen.

    M3 Høringen

    M3.1

    Undersøg gyldigheden af protesten eller anmodningen om godtgørelse.

    • Er indholdet tilstrækkeligt (regel 61.2 eller 62)?
    • Blev den indleveret i tide? Hvis ikke, er der en god grund til at forlænge tidsfristen (regel 61.3 eller 62.2)?
    • Når det kræves, var den protesterende part involveret i eller vidne til hændelsen (regel 60.1(a))?
    • Når det er nødvendigt, blev der prajet ‘Protest’ og blev et rødt flag vist korrekt (regel 61.1(a))?
    • Når flag eller prajning ikke var påkrævet, blev den, der protesteres imod, underrettet?
    • Afgør om protesten eller anmodningen om godtgørelse er gyldig (regel 63.5).
    • Når protesten eller anmodningen er fundet gyldig, lad da ikke dette emne komme op igen, medmindre der fremkommer virkeligt nyt bevismateriale.

    M3.2

    Lyt til forklaringer (regel 63.6).

    • Bed den protesterende part, og derefter den, der protesteres imod, om at give deres forklaringer. Lad dem derefter stille spørgsmål til hinanden. I en sag om godtgørelse, bed den part, som anmoder om godtgørelse, om at forklare sin anmodning.
    • Sørg for, at det står klart hvilke kendsgerninger, hver part påberåber sig, før noget vidne indkaldes. Deres forklaringer kan være forskellige.
    • Tillad enhver, også en båds besætning, at afgive vidneudsagn. Det er parten, der normalt afgør hvilke vidner, der skal indkaldes, men protestkomitéen kan også indkalde vidner (regel 63.6(a)). Spørgsmål fra en part som: ‘Kunne I tænke jer at afhøre N?’, kan bedst besvares med: ‘Det er din afgørelse’.
    • Indkald hver parts vidner et ad gangen (samt protestkomitéens vidner, hvis den har nogen). Begræns parterne til kun at stille spørgsmål til vidnet (ellers er der risiko for at de fremkommer med generelle betragtninger).
    • Anmod den, der protesteres imod, om at udspørge den protesterende parts vidne først (og omvendt). Det afskærer den protesterende part fra at styre sit vidne fra begyndelsen.
    • Tillad medlemmer af protestkomitéen, som så hændelsen, at give vidneudsagn (regel 63.6(b)), men kun mens parterne er til stede. Medlemmer, som giver vidneudsagn, kan udspørges, de skal være omhyggelige med at præsentere alt, hvad de ved om hændelsen, som kunne påvirke afgørelsen og de kan forblive i protestkomitéen (regel 63.3(a)).
    • Forsøg at undgå ledende spørgsmål. Er det umuligt, se da bort fra de forklaringer, som er fremkommet på denne måde.
    • Formanden for protestkomitéen bør forklare en part eller et vidne, der fremfører rygtebaserede, gentagne eller irrelevante forklaringer, at protestkomitéen vil tillægge disse forklaringer en passende vægt, hvilket kan være ringe eller ingensomhelst.
    • Godtag kun skriftlige vidneudsagn fra et vidne, der ikke er til rådighed for høring, hvis alle parter er enige heri. Ved at erklære sig enige, fraskriver de sig retten til at udspørge vidnet (regel 63.6(c)).
    • Bed et medlem af komitéen om at notere bevismateriale, i særdeleshed tidspunkter, afstande, farter etc.
    • Anmod medlemmer af protestkomitéen om at stille spørgsmål.
    • Anmod først den protesterende part og derefter den, der protesteres imod, om at komme med afsluttende bemærkninger om deres syn på sagen, i særdeleshed vedrørende enhver anvendelse eller fortolkning af reglerne.

    M3.3

    Fastlæg kendsgerningerne (regel 63.6(d)).

    • Nedskriv kendsgerningerne, afgør tvivlsspørgsmål på den ene eller den anden måde.
    • Kald parterne ind igen for at stille flere spørgsmål, hvis det er nødvendigt.
    • Når det er hensigtsmæssigt, tegn da en skitse af hændelsen baseret på de fastlagte kendsgerninger.

    M3.4

    Afgør sagen (regel 64).

    • Basér afgørelsen på de fastlagte kendsgerninger (hvis det ikke er muligt, må komitéen fastlægge flere kendsgerninger).
    • I sager om godtgørelse skal komitéen overbevise sig om, at der ikke er behov for yderligere forklaringer fra både, som vil blive berørt af afgørelsen.

    M3.5

    Informér parterne (regel 65).

    • Kald parterne ind igen og oplæs de fastlagte kendsgerninger, konklusion og regler der gælder samt afgørelsen. Under tidspres er det acceptabelt kun at meddele afgørelsen og fremkomme med detaljerne senere.
    • Giv hver part en kopi af afgørelsen, hvis de beder om det. Arkiver protesten eller anmodningen om godtgørelse sammen med komitéens sager.

    M4 Genåbning af en høring (regel 66)

    M4.1

    Når en part inden for tidsfristen anmoder om genåbning af en høring, hør den part, som fremsætter anmodningen, gennemse evt. videooptagelser etc., og afgør om der foreligger væsentligt nyt bevismateriale, som kunne føre til en ændring af komitéens afgørelse. Afgør, om komitéens fortolkning af reglerne kan have været forkert. Vær åben over for den mulighed, at komitéen kan have begået en fejl. Hvis intet af dette er tilfældet, skal komitéen afvise anmodningen om genåbning. I modsat fald fastsættes tidspunkt for en genåbning af høringen.

    M4.2

    Bevismateriale er ’nyt’

    • hvis det ikke med rimelighed var muligt for parten, som anmoder om genåbning, at finde frem til bevismaterialet før den oprindelige høring,
    • hvis protestkomitéen er overbevist om, at parten, som anmoder om genåbning, ihærdigt, men forgæves, forsøgte at fremskaffe bevismaterialet før den oprindelige høring, eller
    • hvis protestkomitéen fra en hvilken som helst kilde erfarer, at bevismaterialet ikke var tilgængeligt for parterne på tidspunktet for den oprindelige høring.

    M5 Groft brud på almindelig opførsel (regel 69)

    M5.1

    En handling i henhold til denne regel er ikke en protest, men protestkomitéen fremlægger sin påstand skriftligt over for deltageren inden høringen. Høringen gennemføres i henhold til de samme regler, som andre høringer, men protestkomitéen skal have mindst tre medlemmer (regel 69.2(a)). Deltagerens rettigheder skal beskyttes med størst mulig omhu.

    M5.2

    En deltager eller en båd kan ikke protestere i henhold til regel 69, men formularen til anmodning om høring fra en deltager, der forsøger dette, kan accepteres som en rapport til protestkomitéen, som derpå kan beslutte, om der skal indkaldes til en høring eller ej.

    M5.3

    Medmindre World Sailing har udpeget en person for denne rolle, kan protestkomitéen udpege en person til at fremføre deres påstand. Denne person kan være en af kapsejladskomitéens medlemmer, personen, der fremkom med påstanden, eller enhver anden egnet person. Når der ikke er et fornuftigt alternativ tilgængeligt, kan en person, der er udpeget til at være medlem af protestkomitéen, præsentere påstanden.

    M5.4

    Når det er ønskeligt at indkalde til en høring i henhold til regel 69 som følge af en hændelse under Del 2, er det vigtigt at høre enhver båd-mod-båd-protest på den normale måde, og afgøre hvilken båd, hvis nogen, der brød hvilken regel, før der tages skridt mod deltageren i henhold til regel 69.

    M5.5

    Selv om en handling i henhold til regel 69 er rettet mod en deltager, en bådejer eller en støtteperson og ikke en båd, kan en båd også blive straffet (regel 69.2(h)(2) og 64.5).

    M5.6

    Når en protestkomité opretholder en regel 69 påstand, skal den vurdere, om det er hensigtsmæssigt at indsende en rapport til enten den nationale myndighed eller til World Sailing. Vejledning om, hvornår de skal indberette kan findes i World Sailing Case Book. Når en protestkomité vælger, at indsende en rapport, kan de anbefale om, der skal være yderlige sanktioner.

    M5.7

    Medmindre retten til appel er nægtet i henhold til regel 70.5, kan en part til en regel 69 høring appellere protestkomitéens afgørelse.

    M5.8

    Yderligere vejledning for protestkomitéen vedrørende upassende adfærd er tilgængelig på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

    M6 Appeller (regel 70 og Tillæg R)

    Når en afgørelse kan appelleres:

    • Behold de papirer som vedrører høringen, så det er let at anvende informationen i forbindelse med en appel. Er der en tegning, som er godkendt af eller fremstillet af protestkomitéen? Er de konstaterede kendsgerninger tilstrækkelige? (Eksempelvis: Var der overlap? Ja eller nej. ‘Måske’ er ikke en kendsgerning.) Er navnene på protestkomitéens medlemmer og andre vigtige informationer påført formularen?
    • Kommentarer fra protestkomitéen til enhver appel bør give appeludvalget et klart billede af hændelsen; appeludvalget kender intet til situationen.

    M7 Fotografisk bevismateriale

    Fotografier og video kan undertiden give nyttige informationer, men protestkomitéer skal være opmærksom på deres begrænsninger og notere sig følgende punkter:

    • Den part, der ønsker at bruge fotografisk bevismateriale, er ansvarlig for at arrangere fremvisningen.
    • Se videoen flere gange for at trække al information ud af dem.
    • Dybdefornemmelsen er meget dårlig, når der anvendes et kamera med en enkelt linse; hvis der anvendes en telelinse, findes den slet ikke. Hvis kameraet er rettet mod to overlappede både vinkelret på deres kurs, er det umuligt at vurdere afstanden mellem dem. Når kameraet er rettet mod bådene forfra, er det umuligt at se, om der er et overlap, medmindre det er betydeligt.
    • Stil følgende spørgsmål:
      • Hvor var kameraet i forhold til bådene?
      • Bevægede kameraplatformen sig? Hvis ja, i hvilken retning og hvor hurtigt?
      • Ændrer vinklen sig, når bådene nærmer sig det kritiske punkt? Hurtig panorering skaber kraftige ændringer.
      • Ændrer vinklen sig, når bådene nærmer sig det kritiske punkt? Hurtig panorering skaber kraftige ændringer.
      • Havde kammeraet ubegrænset udsyn under hele forløbet?

    Tillæg N International juries

    See rules 70.5 and 91(b).This appendix shall not be changed by the notice of race, sailing instructions or national prescriptions.

    N1 Composition, appointment and organization

    N1.1

    An international jury shall be composed of experienced sailors with excellent knowledge of the racing rules and extensive protest committee experience. It shall be independent of and have no members from the race committee or the technical committee, and it shall be appointed by the organizing authority, subject to approval by the national authority if required (see rule 91(b)), or by World Sailing under rule 89.2(b).

    N1.2

    The jury shall consist of a chairman, a vice chairman if desired, and other members for a total of at least five. A majority shall be International Judges.

    N1.3

    No more than two members (three, in Groups M, N and Q) shall be from the same national authority.

    N1.4

    1. The chairman of a jury may appoint one or more panels composed in compliance with rules N1.1, N1.2 and N1.3.This can be done even if the full jury is not composed in compliance with these rules.
    2. The chairman of a jury may appoint panels of at least three members each, of which the majority shall be International Judges. Members of each panel shall be from at least three different national authorities except in Groups M, N and Q, where they shall be from at least two different national authorities. If dissatisfied with a panel’s decision, a party is entitled to a hearing by a panel composed in compliance with rules N1.1, N1.2 and N1.3, except concerning the facts found, if requested within 30 minuttes or the time limit specified in the sailing instructions.

    N1.5

    When a full jury, or a panel, has fewer than five members, because of illness or emergency, and no qualified replacements are available, it remains properly constituted if it consists of at least three members and if at least two of them are International Judges. When there are three or four members they shall be from at least three different national authorities except in Groups M, N and Q, where they shall be from at least two different national authorities.

    N1.6

    When it is considered desirable that some members not participate in discussing and deciding a protest or request for redress, and no qualified replacements are available, the jury or panel remains properly constituted if at least three members remain and at least two of them are International Judges.

    N1.7

    In exception to rules N1.1 and N1.2, World Sailing may in limited circumstances (see World Sailing Regulation 25.8.13) authorize an international jury consisting of a total of only three members. All members shall be International Judges. The members shall be from three different national authorities (two, in Groups M, N and Q). The authorization shall be stated in a letter of approval to the organizing authority and in the notice of race or sailing instructions, and the letter shall be posted on the official notice board.

    N1.8

    When the national authority’s approval is required for the appointment of an international jury (see rule 91(b)), notice of its approval shall be included in the sailing instructions or be posted on the official notice board.

    N1.9

    If the jury or a panel acts while not properly constituted, its decisions may be appealed.

    N2 Responsibilities

    N2.1

    An international jury is responsible for hearing and deciding all protests, requests for redress and other matters arising under the rules of Part 5. When asked by the organizing authority the race committee or the technical committee, it shall advise and assist them on any matter directly affecting the fairness of the competition.

    N2.2

    Unless the organizing authority directs otherwise, the jury shall decide

    1. questions of eligibility, measurement or rating certificates; and
    2. whether to authorize the substitution of competitors, boats or equipment when a rule requires such a decision.

    N2.3

    The jury shall also decide matters referred to it by the organizing authority, the race committee or the technical committee.

    N3 Procedures

    N3.1

    Members shall not be regarded as having a significant conflict of interest (see rule 63.4) by reason of their nationality, club membership or similar. When otherwise considering a significant conflict of interest as required by rule 63.4, considerable weight must be given to the fact that decisions of an international jury cannot be appealed and this may affect the perception of fairness and lower the level of conflict that is significant. In case of doubt, the hearing should proceed as permitted by rule N1.6.

    N3.2

    If a panel fails to agree on a decision it may adjourn, in which case the chairman shall refer the matter to a properly constituted panel with as many members as possible, which may be the full jury.

    N4 Misconduct (Rule 69)

    N4.1

    The World Sailing Disciplinary Code contains procedures that apply to specific international events with regard to the appointment of a person to conduct any investigation. These procedures override any conflicting provision of this appendix.

    N4.2

    A person shall be responsible for presenting to the hearing panel any allegations of misconduct under rule 69. This person shall not be a member of the hearing panel but may be a member of the jury. Such a person shall be required to make full disclosure of all material that may come into his possession in the course of his investigation to the person subject to allegations of a breach of rule 69.

    N4.3

    Prior to a hearing, the hearing panel, to the extent practically possible, shall not act as an investigator of any allegations made under rule 69. However, during the hearing the panel shall be entitled to ask any investigative questions it may see fit.

    N4.4

    If the panel decides to call a hearing, all material disclosed to the panel in order for them to make that decision must be disclosed to the person subject to the allegations before the hearing begins.

    Tillæg P Specielle procedurer for regel 42

    Dette tillæg gælder kun helt eller delvist, når det er angivet i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

    P1 Observatører og procedure

    P1.1

    Protestkomitéen kan udpege observatører, herunder protestkomitéens medlemmer, til at handle i overensstemmelse med regel P1.2. En person med en betydelig interessekonflikt må ikke udpeges som observatør.

    P1.2

    En observatør udpeget i henhold til regel P1.1, som observerer en båd bryde regel 42, kan straffe den ved så hurtigt, som det med rimelighed er muligt, at afgive et lydsignal, pege et gult flag mod båden og praje dens sejlnummer, også hvis båden ikke længere kapsejler. Når en båd straffes på denne måde, må den ikke straffes igen i henhold til regel 42 for den samme hændelse.

    P2 Straffe

    P2.1 Første straf

    Når en båd første gang straffes i henhold til regel P1.2, skal dens straf være en to-runders straf i henhold til regel 44.2. Undlader den at tage denne straf, skal den diskvalificeres uden en høring.

    P2.2 Anden straf

    Når en båd anden gang straffes i et stævne, skal den omgående udgå. Undlader den at gøre dette, skal den diskvalificeres uden en høring, og dens pointtal må ikke fratrækkes.

    P2.3 Tredje og efterfølgende straffe

    Når en båd tredje eller en efterfølgende gang straffes i et stævne, skal den omgående udgå. Gør den dette, skal dens straf være diskvalificering uden en høring, og dens pointtal må ikke fratrækkes. Undlader den at gøre dette, skal dens straf være diskvalificering uden høring fra alle sejladser i stævnet, uden fratrækkere, og protestkomitéen skal overveje at indkalde til en høring i henhold til regel 69.2.

    P2.4 Straffe nær mållinjen

    Hvis en båd straffes i henhold til regel P2.2 eller P2.3, og det ikke med rimelighed var muligt for den at udgå, før den fuldførte, skal den have en placering, som hvis den omgående var udgået.

    P3 Udsættelse, generel tilbagekaldelse eller opgivelse

    Hvis en båd er blevet straffet i henhold til regel P1.2, og kapsejladskomitéen derefter signalerer enten udsættelse, generel tilbagekaldelse eller opgivelse, er straffen annulleret, men den medregnes fortsat i det antal gange, båden er blevet straffet i stævnet.

    P4 Begrænsning af godgørelse

    En båd må ikke tildeles godtgørelse for en handling udøvet af et medlem af protestkomitéen eller en udpeget observatør i henhold til regel P1.2, medmindre handlingen var fejlagtig ved ikke at tage hensyn til et signal fra kapsejladskomitéen eller en klasseregel.

    P5 Flag O og R

    P5.1 Når regel P5 gælder

    Regel P5 gælder, hvis klassereglerne tillader pumpning, rulning og rokning, når vindstyrken overstiger en given grænse.

    P5.2 Før startsignalet

    1. Kapsejladskomitéen kan signalere, at pumpning, rulning og rokning er tilladt, som angivet i klassereglerne, ved at vise signalflag O før eller ved varselssignalet.
    2. Hvis vindstyrken kommer under den givne grænse, efter at signalflag O er blevet vist, kan kapsejladskomitéen udsætte sejladsen. Derefter skal komitéen, før eller ved et nyt varselssignal, vise enten signalflag R for at signalere, at regel 42, som ændret af klassereglerne, gælder, eller signalflag O som angivet i regel P5.2(a).
    3. Hvis signalflag O eller signalflag R er vist før eller samtidigt med varselssignalet, skal det vises indtil startsignalet.

    P5.3 Efter startsignalet

    Efter startsignalet,

    1. hvis vindstyrken kommer over den givne grænse, kan kapsejladskomitéen vise signalflag O med gentagne lydsignaler ved et mærke for at signalere, at pumpning, rulning og rokning er tilladt som angivet i klassereglerne, efter passage af mærket.
    2. hvis signalflag O har været vist, og vindstyrken kommer under den givne grænse, kan kapsejladskomitéen vise signalflag R med gentagne lydsignaler ved et mærke for at signalere, at regel 42, som ændret i klassereglerne, gælder efter passage af mærket.

    Tillæg R Fremgangsmåder ved appeller og anmodninger

    Se regel 70. En national myndighed kan ændre dette tillæg ved forskrift, men det må ikke ændres af indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

    R1 Den nationale myndighed

    Appeller, anmodninger fra protestkomitéer om stadfæstelse eller rettelse af afgørelser og anmodninger om fortolkning af reglerne skal behandles i overensstemmelse med dette tillæg.

    R2 Fremsendelse af dokumenter

    R2.1

    For at appellere

    1. skal appellanten senest 15 dage efter modtagelsen af protestkomitéens skriftlige afgørelse eller dens afgørelse om ikke at genåbne en høring, sende en appel og en kopi af protestkomitéens afgørelse til den nationale myndighed. Appellen skal beskrive, hvorfor appellanten mener, at protestkomitéens afgørelse eller dens fremgangsmåder var ukorrekte;
    2. hvis en høring, som krævet i regel 63.1, ikke har været afholdt inden 30 dage efter, at en protest eller anmodning om godtgørelse blev indleveret, skal appellanten inden for yderligere 15 dage sende en appel med en kopi af protesten eller anmodningen samt enhver relevant korrespondance. Den nationale myndighed skal forlænge tidsfristen, hvis der er god grund til at gøre det;
    3. hvis protestkomitéen ikke overholder regel 65, skal appellanten inden for en rimelig tid efter høringen sende en appel med en kopi af protesten eller anmodningen samt enhver relevant korrespondance.

    Hvis en kopi af protesten eller anmodningen ikke er tilgængelig, skal appellanten i stedet indsende en redegørelse om dens indhold.

    R2.2

    Sammen med appellen eller snarest muligt derefter skal appellanten også sende ethvert af dokumenterne nævnt herunder, som er tilgængelige for den:

    1. de(n) skriftlige protest(er) eller anmodning(er) om godtgørelse,
    2. en tegning, udført af eller påtegnet af protestkomitéen, der viser placeringer og kølvandsspor for alle både der var involveret, kursen til næste mærke og dets forlangte side, styrken og retningen af vinden og, hvis det er relevant, vanddybden samt retning og fart af strøm, hvis der var nogen,
    3. indbydelsen, sejladsbestemmelserne og andre dokumenter, der gjaldt ved stævnet, og alle ændringer til dem,
    4. ethvert andet relevant dokument, og
    5. navne, post- og emailadresser og telefonnumre for alle parter i høringen og protestkomitéens formand.

    R2.3

    En anmodning fra en protestkomité vedrørende stadfæstelse eller rettelse af dens afgørelse skal fremsendes senest 15 dage efter afgørelsen og skal indeholde afgørelsen og dokumenterne angivet i regel R2.2. En anmodning om en regelfortolkning skal indeholde de antagne kendsgerninger.

    R3 Den nationale myndigheds og protestkomitéens ansvar

    Efter modtagelsen af en appel eller en anmodning om stadfæstelse eller rettelse skal den nationale myndighed tilsende parterne og protestkomitéen kopier af appellen eller anmodningen samt protestkomitéens afgørelse. Den nationale myndighed skal bede protestkomitéen om de dokumenter, der er angivet i regel R2.2, og som appellanten ikke har medsendt. Protestkomitéen skal snarest sende dokumenterne til den nationale myndighed. Når den nationale myndighed har modtaget dem, skal den sende kopier til parterne.

    R4 Kommentarer og præciseringer

    R4.1

    Parterne og protestkomitéen kan fremkomme med kommentarer til appellen eller anmodningen eller til ethvert dokument angivet i regel R2.2 ved at sende disse skriftligt til den nationale myndighed.

    R4.2

    Den nationale myndighed kan bede om præcisering af de regler, som gælder for stævnet, fra organisationer, der ikke er parter i høringen.

    R4.3

    Den nationale myndighed skal efter behov sende kopier af modtagne kommentarer og præciseringer til parterne og protestkomitéen.

    R4.4

    Kommentarer til ethvert dokument skal fremsendes ikke senere end 15 dage efter modtagelse af det fra den nationale myndighed.

    R5 Ufuldstændige kendsgerninger, genåbning

    Den nationale myndighed skal acceptere protestkomitéens fastlagte kendsgerninger, undtagen når den afgør, at de er utilstrækkelige. Når det er tilfældet, skal den anmode protestkomitéen om at fremskaffe yderligere kendsgerninger eller andre oplysninger eller genåbne høringen og rapportere enhver ny kendsgerning, som den har konstateret. Dette skal protestkomitéen gøre hurtigst muligt.

    R6 Tilbagetrækning af en appel

    En appellant kan trække en appel tilbage før den er blevet behandlet ved at acceptere protestkomitéens afgørelse.

    Tillæg S Standardsejladsbestemmelser

    Dette tillæg gælder kun, hvis det er angivet i indbydelsen.

    Disse Standardsejladsbestemmelser kan anvendes til et stævne i stedet for at udgive et komplet sæt sejladsbestemmelser. For at anvende dem angives i indbydelsen, at ’Sejladsbestemmelserne vil bestå af bestemmelserne i kapsejladsreglernes Tillæg S, Standardsejladsbestemmelser, samt et tillæg til sejladsbestemmelserne, der vil være slået op på den officielle opslagstavle, som er placeret __________.’

    Tillægget til sejladsbestemmelserne skal indeholde:

    1. Placeringen af bureauet samt den officielle flagmast, hvorfra ’signaler, der gives på land’ vil blive vist (se SI 4.1 herunder).
    2. En tabel, der angiver tidsplanen for sejladserne, inklusiv dag og dato for enhver planlagt sejladsdag, antallet af planlagte sejladser hver dag, det planlagte tidspunkt for første varselssignal hver dag og det seneste tidspunkt for et varselssignal på den sidste planlagte sejladsdag (SI 5).
    3. En liste over de mærker, der vil blive anvendt, en beskrivelse af hvert enkelt mærke (SI 8), og hvordan nye mærker vil afvige fra de originale mærker (SI 10).
    4. Tidsfrister, hvis der er sådanne, som er angivet i SI 12.
    5. Enhver ændring eller tilføjelse til bestemmelserne i dette tillæg.

    En kopi af tillægget til sejladsbestemmelserne skal være tilgængelig for deltagerne.

    Sejladsbestemmelser

    1 Regler

    1.1

    Stævnet sejles efter de i kapsejladsreglerne definerede regler inkl. Nordic Sailing Federation og Dansk Sejlunions forskrifter.

    2 Meddelelser til deltagerne

    2.1

    Meddelelser til deltagerne vil blive slået op på den officielle opslagstavle.

    2.2

    Tillægget til sejladsbestemmelserne (herefter benævnt ’SB-tillæg’) vil blive slået op på den officielle opslagstavle.

    3 Ændringer til sejladsbestemmelserne

    3.1

    Enhver ændring til sejladsbestemmelserne vil blive slået op senest kl. 08:00 på den dag, hvor den vil træde i kraft, medmindre dette tidspunkt er ændret i SB-tillægget. Enhver ændring i tidsplanen for sejladserne vil dog blive slået op senest kl. 20:00 dagen før, den vil træde i kraft.

    4 Signaler, der gives på land

    4.1

    Signaler, der gives på land, vil blive hejst på flagmasten. SB-tillægget vil angive placeringen af flagmasten.

    5 Tidsplan

    5.1

    SB-tillægget vil inkludere en tabel, der viser dage, dato, antal af planlagte sejladser, planlagt tidspunkt for første varselssignal hver dag og seneste tidspunkt for varselssignal på den sidste planlagte sejladsdag.

    5.2

    For at varsko både om, at en sejlads eller serie af sejladser snart påbegyndes, vises det orange startlinjeflag med et lydsignal mindst 5 minutter før et varselssignal afgives.

    6 Klasseflag

    6.1

    Ethvert klasseflag er klassens logo på ensfarvet baggrund eller som angivet i SB-tillægget.

    7 Banerne

    7.1

    Senest ved varselssignalet vil kapsejladskomitéen angive banen samt eventuelt vise den omtrentlige kompaskurs til det første mærke.

    7.2

    Baneskitserne er angivet efter SI 13. Skitserne angiver banerne, rækkefølgen i hvilken mærkerne skal passeres, samt den forlangte side for hvert mærke. SB-tillægget kan indeholde andre banetyper.

    8 Mærker

    8.1

    En liste over hvilke mærker, der anvendes, samt en beskrivelse af ethvert mærke, vil være angivet i SB-tillægget.

    9 Starten

    9.1

    Sejladser vil blive startet som angivet i regel 26.

    9.2

    Startlinjen vil være mellem en stage med orange flag på startfartøjet og banesiden af startmærket.

    10 Mærkeflytning

    10.1

    For at ændre næste baneben vil kapsejladskomitéen udlægge et nyt mærke (eller flytte mållinjen) og fjerne det oprindelige mærke så hurtigt, som det er praktisk muligt. Hvis det nye mærke efterfølgende flyttes, vil det blive erstattet af et oprindeligt mærke.

    11 Mål

    11.1

    Mållinjen vil være mellem en stage med blåt flag på måltagningsfartøjet og banesiden af målmærket.

    12 Tidsfrister

    12.1

    SB-tillægget angiver hvilke af følgende tidsfrister, der vil være gældende.

    Mærke-1-tidsfrist Tidsfrist for første båd til at passere mærke 1.
    Sejladstidsfrist Tidsfrist for første båd til at starte, sejle banen og fuldføre.
    Måltagningstidsfrist Tidsfrist for både til at fuldføre efter første båd har startet, sejlet banen og fuldført.

    12.2

    Hvis ingen båd har passeret mærke 1 inden for tidsfristen, vil kapsejladsen blive opgivet.

    12.3

    Både, som ikke fuldfører inden for måltagningstidsfristen, vil blive noteret DNF uden høring. Dette ændrer regel 35, A5.1 og A5.2.

    13 Protester og anmodning om godtgørelse

    13.1

    Formularer til anmodning om høring kan afhentes i bureauet. Protester og anmodninger om godtgørelse eller genåbning skal afleveres inden for den angivne tidsfrist.

    13.2

    For hver klasse er tidsfristen 60 minutter efter den sidste båd har fuldført dagens sidste sejlads eller efter kapsejladskomitéen har signaleret ’ikke flere sejladser i dag’ - det seneste af de to tidspunkter er gældende.

    13.3

    Senest 30 minutter efter protesttidsfristen vil der blive slået et opslag op på den officielle opslagstavle for at informere deltagerne om høringer, hvor de enten er parter eller vidner, samt hvor høringen vil blive afholdt.

    13.4

    Meddelelser om protester fra kapsejladskomitéen, den tekniske komité eller protestkomitéen vil blive slået op for at informere både som krævet i regel 61.1(b).

    Baneskitser

    Bane L

    Bane LA

    Bane W

    Bane WA

    Bane TL

    Bane TW

    Tillæg T Voldgift

    Dette tillæg gælder kun, når det er angivet i indbydelsen eller sejladsbestemmelserne.

    Voldgift tilføjer et ekstra trin til protestbehandlingsprocessen, men kan fjerne nødvendigheden af nogle protesthøringer og således fremme processen ved stævner, hvor mange protester kan forventes. Voldgift er muligvis ikke passende ved alle stævner, da den kræver en ekstra kyndig person til at fungere som voldgiftsdommer. Yderligere vejledning vedrørende voldgift findes i World Sailing Judges Manual, der er tilgængelig på World Sailings hjemmeside (www.sailing.org).

    T1 Voldgiftsstraffe

    1. Forudsat at regel 44.1(b) ikke gælder, kan en båd, som i en hændelse kan have brudt en eller flere regler i Del 2 eller regel 31, påtage sig en voldgiftsstraf på et hvilket som helst tidspunkt efter sejladsen og indtil en protesthøring om hændelsen begynder.
    2. En voldgiftsstraf er en 30 % pointstraf beregnet som angivet i regel 44.3(c). Dog gælder regel 44.1(a).
    3. En båd tager en voldgiftsstraf ved at aflevere en skriftlig erklæring til voldgiftsdommeren eller et medlem af protestkomitéen, hvori den accepterer straffen og identificerer sejladsnummeret samt hvor og hvornår hændelsen fandt sted.

    T2 Voldgiftsmøde

    Et voldgiftsmøde afholdes før en protesthøring for hver hændelse, der resulterer i en protest fra en båd, der involverer en eller flere regler i Del 2 eller regel 31, men kun hvis hver part er repræsenteret af en person, der var om bord på tidspunktet for hændelsen. Vidner vil ikke være tilladt. Dog afholdes mødet ikke, hvis voldgiftsdommeren beslutter at regel 44.1(b) kan gælde eller at voldgift ikke er passende, og hvis et møde er i gang, afsluttes det.

    T3 Voldgiftsdommerens opfattelse

    På baggrund af de forklaringer, der er givet af repræsentanterne, vil voldgiftsdommeren tilkendegive sin mening om, hvad protestkomitéen sandsynligvis vil beslutte:

    1. protesten er ugyldig,
    2. ingen båd bliver straffet for brud på en regel, eller
    3. en eller flere både bliver straffet for brud på en regel, samt identifikation af bådene og straffene.

    T4 Voldgiftsmødets udfald

    Efter at voldgiftsdommeren har tilkendegivet sin mening,

    1. kan en båd tage en voldgiftsstraf og
    2. kan en båd bede om at trække sin protest tilbage. Voldgiftsdommeren kan så handle på vegne af protestkomitéen i overensstemmelse med regel 63.1 for at tillade tilbagetrækningen.

    Medmindre alle protester, der vedrører hændelsen, bliver trukket tilbage, vil en protesthøring blive holdt.

    Kapsejladssignaler

    Betydningen af visuelle og lydsignaler er beskrevet nedenfor. En pil, der peger opad eller nedad (↑ ↓), betyder, at et visuelt signal hejses eller nedhales. En prik (•) betyder et lydsignal, fem korte streger (-----) betyder gentagne lydsignaler og en lang streg (―) betyder et langt lydsignal. Når et visuelt signal vises over et klasseflag, puljeflag, stævneflag eller kapsejladsområdeflag, gælder signalet kun pågældende klasse, pulje, stævne eller kapsejladsområde.

    Udsættelsessignaler

    Flag Forklaring
    Svarstander
    Kapsejladser, der ikke er startet, udsættes. Varselssignal vil blive givet 1 minut efter nedhaling, medmindre sejladsen på det tidspunkt igen udsættes eller opgives.
    Svarstander over H
    Kapsejladser, der ikke er startet, udsættes. Yderligere signaler gives på land.
    Svarstander over A
    Kapsejladser, der ikke er startet, udsættes. Ikke flere kapsejladser i dag.
    Svarstander over talstander 1-9
    Udsættelse af 1-9 timers varighed fra det planlagte starttidspunkt.

     

    Opgivelsessignaler

    Flag Forklaring
    N
    Alle kapsejladser, som er startet, er opgivet. Sejl tilbage til startområdet. Varselssignal gives 1 minut efter nedhaling, medmindre sejladsen på det tidspunkt igen opgives eller udsættes.
    N over H
    Alle kapsejladser er opgivet. Yderligere signaler gives på land.
    N over A
    Alle kapsejladser er opgivet. Ikke flere kapsejladser i dag.

     

    Sikkerhed

    Flag Forklaring
    V
    Lyt til kommunikationskanalen for sikkerhedsinstruktioner (se regel 37).

     

    Klarsignaler

    Flag Forklaring
    P
    Klarsignal.
    I
    Regel 30.1 gælder.
    Z
    Regel 30.2 gælder.
    U
    Regel 30.3 gælder.
    Sort flag
    Regel 30.4 gælder.

     

    Tilbagekaldelsessignaler

    Flag Forklaring
    X
    Individuel tilbagekaldelse.
    Første lighedsstander
    Generel tilbagekaldelse. Varselssignal vil blive givet 1 minut efter nedhaling.

     

    Afkortning af banen

    Flag Forklaring
    S
    Banen er afkortet. Regel 32.2 gælder.

     

    Ændring af det næste ben

    Flag Forklaring
    C
    Positionen af det næste mærke er ændret:
    mod styrbord;
    mod bagbord;
    for at afkorte længden af benet;
    for at forlænge længden af benet.

     

    Andre signaler

    Flag Forklaring
    L
    På land: En besked til deltagerne er slået op.
    Til søs: Kom på prajehold eller følg dette fartøj.
    M
    Genstanden, som viser dette signal, erstatter et forsvundet mærke.
    Y
    Bær personligt opdriftsmiddel (se regel 40).
    Orange flag
    Stagen, der viser dette flag, er den ene ende af startlinjen.
    Blåt flag
    Stagen, der viser dette flag, er den ene ende af mållinjen.

     

    .
    Rul til toppen