Tilmeldingen er åben til prets første grandprix-stævne
Aarhus Spring Regatta åbner igen i år Dansk Sejlunions Grandprix-serie. Her mødes unge sejlere fra hele landet til kapsejlads på vandet og fællesskab på land. Tilmeldingen er nu åben.
Aarhus Spring Regatta åbner igen i år Dansk Sejlunions Grandprix-serie. Her mødes unge sejlere fra hele landet til kapsejlads på vandet og fællesskab på land. Tilmeldingen er nu åben.
Skal du være med til årets første grandprix-stævne i Kaløvig til maj?
Så skynd dig ind på Manage2sail og meld dig til Aarhus Spring Regatta, der netop har åbnet for tilmeldingen.
Stævnet sejles den 9.-10. maj, hvor sejlere fra hele landet mødes til kapsejlads på højt sportsligt niveau og gode oplevelser både på vandet og på land.
Kaløvig danner de perfekte rammer for stævnet med sin smukke beliggenhed og gode faciliteter, og med flere hundrede sejlere på startlinjen er der lagt op til en weekend fyldt med intens kapsejlads og stærke fællesskaber.
Aarhus Spring Regatta er et stævne, hvor både nye og erfarne sejlere kan teste formen tidligt på sæsonen.
Her mødes nogle af landets bedste sejlere på tværs af klasser, og niveauet på vandet er højt. Men der er også plads til dig, der er ny. Optimist B og C er også inviteret med, og er således en god anledning til at få erfaring med at deltage i et stort stævne og blive en del af den særlige stemning, der opstår, når mange sejlere samles på tværs af klasser.
Der sejles om grandprix-rangliste i følgende klasser:
Optimist A
Zoom8
Europa
ILCA 4, 6 og 7
29er
Derudover er følgende klasser også inviteret med:
Feva
iQFOiL
Optimist B
Optimist C
Aarhus Spring Regatta handler ikke kun om resultater. Stævnet er også en mulighed for at møde sejlere fra andre dele af landet, skabe nye relationer og være en del af det fællesskab, der kendetegner sejlsporten.
Der bliver derfor rig mulighed for både kapsejlads, socialt samvær og gode sejlsportsoplevelser!
Vi glæder os til at se jer i Kaløvig!