11-15 år - den selvstændige sejler
Sejlerne står nu på tærsklen til et nyt kapitel som selvstændige sejlere, hvor mange prøver kræfter med kapsejlads. Men legen er stadig det vigtigste element!
Med et par års træning i slipstrømmen har børnene efterhånden udviklet sig til ganske habile og erfarne sejlere. De har tilegnet sig alle de grundlæggende færdigheder, og de kan håndtere en båd under de fleste forhold. Fra nu af handler det i vid udstrækning ’blot’ om at blive endnu bedre til det hele. Oven i det kommer, at sejlernes mentale tilgang til deres sport kommer til at ændre sig markant over det næste par år. De skal lære at give slip i forhold til træneren og begynde at tage større ansvar for deres egen udvikling, herunder at organisere egen træning. Det er nu, de skal tage skridtet frem mod at blive selvstændige sejlere.
Første skifte i bådtype eller disciplin
De fleste af børnene er 11-12 år gamle og så småt på vej ind i puberteten. Både fysisk og i forhold til modenhed sker der forandringer med dem fra nu af. I første omgang er det især pigerne, der skyder i vejret og bliver mere blufærdige, end de har været tidligere. Drengenes vækstspurt kommer generelt lidt senere, men for nogle af dem er forandringerne tydelige allerede nu.
Sejlernes fysiske udvikling aktualiserer spørgsmålet om bådtype eller disciplin. Nogle har måske allerede taget springet til fx Feva, Tera eller Zoom8. Eller de har skiftet jollen ud med windsurfing eller en kølbåd. Men formentlig er der stadig mange, der sejler Optimist, det kan måske gå an et stykke tid endnu, men inden længe begynder de at vokse ud af jollen. Heldigvis er de fleste sejlere klar på nye udfordringer, men indimellem er der én, der tøver lidt med at tage springet. At vente for længe med at sige farvel til Optimistjollen kan gøre jolleskiftet ekstra udfordrende – både teknisk og især mentalt. Omvendt viser erfaringerne, at et tidligt skifte stimulerer sejlernes udvikling og giver dem fornyet motivation.
Det er en træneropgave at hjælpe og vejlede sejlerne gennem jolleskiftet. Måske er de usikre, men det kan du imødegå ved at tage nogle træningsaftner ud af det normale program for i stedet at lade sejlerne prøve andre ting, fx windsurfing, katamaraner eller kølbåde. Alt afhængig af, hvilke muligheder klubben har til rådighed.
Et jolleskifte kan også blive lettet af at have en løbende dialog mellem træner og sejler – og eventuelt forældrene – hvor der er mulighed for at tale om og planlægge den unges sejlsportsaktiviteter lidt længere frem end den førstkommende kapsejlads.
Det er en del af Dansk Sejlunions overordnede målsætning, at flere unge sejlere udnytter mulighederne for at afprøve flere bådklasser. Det gælder ikke mindst i den fase, som sejlerne er nået til nu, hvor de mere eller mindre har alle færdighederne, men hvor det endnu er alt for tidligt at specialisere sig i en bådtype.
Træning via mesterlære
Trænerrollen ændrer gradvist karakter, efterhånden som sejlerne udvikler sig. Fra at være en agerende træner, der hele tiden er tæt på sejlerne og klar til at instruere, så vil du nu i højere grad føre en mere tilbagetrukket rolle, hvor du sætter sejlerne i gang og derefter observerer, hvordan de udfører øvelserne.
Hvis ikke før, så er brugen af mesterlære fra nu af en integreret del af træningen. De unge sejlere skal lære at trække på deres egne observationer og erfaringer, og de skal lidt efter lidt lære at bygge oven på deres færdigheder ved egen hjælp. Det er en proces med et langt tilløb. Sejlerne er stadig børn, og for de fleste kræver det en vis tilvænning at arbejde uden hele tiden at have en træner i nærheden til at korrigere. Således er det vigtigt, at du taler med dem om det – og gerne også med deres forældre. Vær sikker på, at de forstår sammenhængen, således at de ikke tolker en lidt ændret trænings-stil som et udtryk for mangel på fokus og interesse.
Fokus på kapsejladser
I den typiske sejlklub er begynderholdet fra to-tre år tidligere stadig samlet, men formentlig som en mere uhomogen gruppe. Niveauforskellene er vokset i takt med, at børnene udvikler deres færdigheder i forskellige hastigheder. Deres entusiasme og træningsflid varierer, og det er forskelligt, hvor let eller svært de har ved at lære færdighederne. Nogle kæmper med at håndtere båden, men har til gengæld godt blik for det taktiske, fx evnen til at læse vinden. For andres vedkommende er det lige omvendt.
Sejlernes fokus flytter sig i takt med, at de udvikler deres færdigheder og får mere erfaring. For begynderne er det trygheden, der fyldte mest. Dernæst er deres primære fokus rettet mod at udvikle færdigheder og lære at sejle under forskellige betingelser. Med det færdighedsniveau, sejlerne nu har opnået, flytter deres fokus sig i retning af fart, taktik, konkurrence og i det hele taget forfining af deres eksisterende færdigheder.
