Fritidssejleruddannelserne | Duelighedsbevis

Duelighedsbeviset: Overblik

Sejler du fritidsfartøj, eller drømmer om det? Så er det en god ide at tage duelighedsbeviset. Med duelighedsbeviset er du klar til at sejle godt o...

7. december 2023af Urd Kornø Rasmussen

Duelighedsbevis

Dansk Sejlunion er udbyder af duelighedsbevis og bemyndiger censorer, der eksaminerer i de teoretiske og praktiske duelighedsprøver.

Tager du en duelighedsprøve, får du klar besked om sikkerhed til søs. Du får samtidig de nødvendige basiskompetencer, der betyder, at du forsvarligt kan manøvrere de fleste fritidsfartøjer under 15 meter, og vil være klædt på til at planlægge og udfører sejlture.

Find en sejlerskole

Er du nysgerrig på at lære mere? Du kan finde en sejlerskole i nærheden af dig her

Duelighedsprøven består af to selvstændige prøver: En praktisk prøve og en teoretisk prøve.

Under den praktiske prøve skal du vise, at du kan manøvrere en båd i havn og til søs. Vælger du at aflægge prøven i en sejlbåd, skal du vise, at du kan sejle båden i forskellige vindretninger. Der lægges megen vægt på søsikkerhed, så du skal blandt andet vise, at du kan lave en "Mand Over Bord"-manøvre med båden.

Ved den teoretiske prøve, skal du udvise kendskab til blandt andet søvejsreglerne, afmærkning af farvandene og navigation.

Når du har bestået begge prøver, modtager du et prøvebevis for bestået duelighed i sejlads for fritidssejlere via Dansk Sejlunion. Dette bevis er i kreditkortformat.

Et hold kursister er ved at gøre klar til en praktisk duelighedsprøve

Rul til toppen

Læs mere om duelighedsbeviset