Træner 1
Med træner 1 bliver du i stand til at varetage undervisningen for erfarne sejlere i din klub, samt agere ansvarlig træner for et klubhold.
Med træner 1 bliver du i stand til at varetage undervisningen for erfarne sejlere i din klub, samt agere ansvarlig træner for et klubhold.
Dansk Sejlunion arbejder hele tiden på at udvikle dig som træner igennem uddannelse og vidensdeling.
Træner 1 er for dig, som har gennemført instruktør 2 kurset og som er interesseret i at få ny viden og blive inspireret i arbejdet med børn og unge.
Træner 1 er bygget på følgende måde:
Du kan vælge mellem en dag på Sjælland eller en dag i Jylland.
Find de nøjagtige datoer i tilmeldingen.
En refleksionsøvelse i forhold til trænergerningen mellem mødegangen i efteråret og mødegangen i januar.
Fælles dag med fysisk fremmøde i januar.
Formålet med uddannelsen er at bygge videre på de tillærte kompetencer fra Instruktør 2.
Desuden bliver du på træner 1 klædt på til at tage ansvaret for den daglige klubtræning for såvel ungdomssejlere, som voksensejlere. Uddannelsen kan bruges af trænere for surfere, jollesejlere og kølbådssejlere.
Med Dansk Sejlunions træner 1 bliver du i stand til at varetage den daglige træning af børn og unge, herunder undervise individuelt såvel som i grupper. Du vil også kunne virke som træner i forbindelse med stævner og træningslejre.
Du lærer at undervise på følgende niveauer af diplomsejlerskolen:
Ansvarlig træner for alle ”Sejlerniveauer”
Kurset henvender sig til dig, der vil være klubtræner og vil styrke dine undervisningskompetencer.
For at deltage på Træner 1 skal du have:
Førstehjælpskursus
Speedbådskørekort eller duelighedsbevis
Fuldendt Instruktør 2 med efterfølgende undervisning af børn og unge i sejlsport i mindst en sæson.
Kursusforløbet består af to dage med følgende indhold:
Pædagogik og didaktik
Kommunikation på land og på vand – hvordan og hvorfor er det så vigtigt?
Situationsbestemt læring
Undervisning af gruppe vs. Individ – Det at se alle
Trænerrollen
Instruktør-, træner-, coach-”begrebet”
Tiden før og efter træning – hvordan bruges den på dine sejlere.
Relationer og bindeled: Sejler, forældre, klubledere, naboklubberne
Etisk kodeks
Den gode oplevelse med kapsejlads og adventuresejlads + din rolle som træner
Idrætspsykologien
Hvordan bruger vi den og hvordan arbejder vi med den i forhold til vores sejlere.
Igennem dagen kommer vi til at arbejde med forskellige cases, teoretiske oplæg, diskussioner og praktiske øvelser.
Sikkerhed
Hvad gør du som træner?
Hvordan er vi, som trænere, hele tiden på forkant?
Dig som træner
Hvordan arbejder du som træner med at nå alle dine sejlere ud fra deres udviklingspotentiale?
Trænerløftet – hvordan er du som træner og hvad er vigtigt for dig?
Kursusmaterialer bliver udleveret i løbet af kurset.
Tilmelding foretages via Dansk Sejlunions kursusportal. På Dansk Sejlunions kursusportal fremgår alle kommende kurser.