Undgå brand i båden på vinterpladsen
De seneste vintre har der været flere brande i både på land. Her kommer vi med en række råd til hvordan brand forebygges og så ser vi på hvordan forsikringen dækker.
De seneste vintre har der været flere brande i både på land. Her kommer vi med en række råd til hvordan brand forebygges og så ser vi på hvordan forsikringen dækker.
Mange brande i både kan undgås ved at følge nogle enkle råd. Følger du dem, øger du sikkerheden for både din egen og naboens båd. Da bådene ofte står tæt på vinterpladsen, er det nemlig ikke blot din egen båd det går ud over, hvis der opstår brand. Ofte spreder branden sig til nabobådene og så opstår der spørgsmål om forsikringsansvaret.
I denne artikel kigger vi på de hyppigste årsager til brand, på hvordan brand kan forebygges og på hvordan forsikringen dækker, hvis ulykken indtræffer.
Det er koldt om vinteren og derfor bringer mange sejlere en elektrisk varmeblæser om bord. En varmeblæser varmer hurtigt båden op, men den kan være farlig og årsag til brand, hvis den efterlades uden opsyn. Hvis den vælter eller bliver overdækket ved en fejl, kan der opstå brand og derfor bør varmeblæsere kun benyttes, når du selv er tilstede. De bør ikke benyttes uden opsyn som frostvagt - hverken i motorrummet eller i salonen.
Nogle forsikringsselskaber undtager brand forsaget af varmeblæsere fra dækningen og nogle havne har regler mod brug af varmeblæsere uden opsyn.
Når du selv er tilstede, er det fint at benytte en varmeblæser. Men vær opmærksom på at vælge en sikker model med keramisk varmeelement og væltesikring.
Hvis der benyttes strømkrævende værktøj, lamper eller varmeblæsere om bord, stiller det store krav til kabeltromler og forlængerledninger. I udgangspunktet kan almindlige husholdningskabler og stik ikke anbefales.
Både kabeltromler og forlængerledninger bør være af god kvalitet, med jord og med en kabeldimension på mindst 1.5 mm2. Er kablet tyndere kan det udvikle varme.
Kabeltromler skal altid rulles helt ud, når der kobles meget strømkrævende forbrugere til.
Kabeltromler må kun trække halvt så meget strøm, når de er oprullet. Det skyldes, at der udvikles varme i det oprullede kabel.
Hvis du kigger på specifikationerne for en kabeltromle, vil du ofte se to specifikationer som disse:
Kobler du en 2000 watt varmeblæser til en oprullet kabeltromle, belaster du kablet på tromlen med dobbelt så meget strøm, som det er egnet til. Resultater er, at der udvikles varme i tromlen - så meget at den kan gå i brand. Ruller vi derimod kablet ud, kan vi helt eliminere risikoen, fordi at kapaciteten øges.
Hvis du blot ønsker at holde din motor frostfri, så er det muligt at benytte en elektrisk frostvagt. En frostvagt er meget mere sikker end en varmeblæser og bruger meget mindre strøm. En frostvagt med et forbrug på 200 watt, er tilstrækkeligt til at holde et motorrum frostfrit. Frostvagten placeres efter producentens anvisning i motorrummet og holder automatisk temperaturen over 5C.
Batteriladere der fejler udgør også en risiko for brand. Det er vigtigt at benytte en lader, der er egnet til maritimt brug og ikke de hobbyladere, der er fristende billige.
Det bedste er at lade batterierne helt op i efteråret. Derefter kan du slukke hele systemet ved hovedafbryderen eller tage kabelskoene af batterierne. Får du behov for at lade batterierne i løbet af vinteren, så gør det mens du er ved båden.
Benzin bør ikke opbevares på båden, når den er på land. Tøm tankene helt og fjern dunke med benzin fra båden. Dampe fra benzin er meget let antændelige og i kombination med en gnist fra en elektrisk fejl, er det en sikker vej til en ulykke.
Generelt er det en god idé at fjerne alle brandbare væsker fra båden.
Diesel er ikke let antændeligt som benzin og kan fint opbevares i tanken over vinteren. Anbefalingen er at fylde tanken helt op for at undgå kondens, som øger risikoen for dieselpest. Alternativt kan tanken tømmes helt.
I forbindelse med brand er en gasflaske naturligvis farlig. Det anbefales at fjerne alle gasflasker fra båden. Dette er samtidig en god anledning til at efterse gassystemet.
Helt kort er den bedste forsikring mod brand at tegne en kaskoforsikring. Den vil i udgangspunktet dække en brand i din båd.
Har du kun en ansvarsforsikring, står du langt værre, hvis der opstår brand. Opstår branden i din egen båd, er du ikke dækket, da forsikring mod brand hører under kaskoforsikringen.
Mere overraskende er det, at du heller ikke kan regne med dækning, hvis branden opstår i en nabobåd og spreder sig til din båd.
Her er det oplagt at tænke, at ejeren af nabobåden, hvor branden er opstået, har ansvar for branden og at du derfor er dækket af naboens ansvarsforsikring.
Flere sager har dog vist, at det ikke altid forholder sig sådan. Der er mange forhold, der spiller ind og hver sag bliver vurderet individuelt. Ofte er det sådan, at hvis branden ikke er opstået som følge af grov uagtsomhed, så dækker ejerens ansvarsforsikring ikke.
Eksempelvis vil brand i en sammenrullet kabeltromle eller i en defekt batterilader som regel ikke regnes for grov uagtsomhed og derfor vil naboen ikke kunne gøres ansvarlig. Igen er det vigtigt at gøre opmærksom på, at forholdene omkring ansvar, uagtsomhed og skyld vurderes individuelt i hver sag.
Det vigtige i denne her sammenhæng er, at bådejere uden kaskoforsikring kan risikere at miste deres båd uden nogen kompensation - selv når branden er startet i en anden båd.
Hvis du selv vil være helt sikker på at være dækket af din forsikring ved brand, skal du tegne en kaskoforsikring.
For at sikre alle medlemmer mod brand (også de der kun har en ansvarsforsikring), kan en sejlklub tegne en fælles brandforsikring. Det er FLID (Foreningen af lystbådehavne i Danmark) og forsikringsselskabet FIRST, der har udviklet denne klubforsikring for at imødekomme ovenstående problematik.
Er du interesseret i at undersøge denne mulighed, så tag kontakt til Niels Schiellerup fra FMG.