Under vandlinjen | VVS og Gas

Guide til søventiler og skroggennemføringer

I den guide kigger vi på skroggennemføringer i forskellige materialer og guider dig gennem fordele og ulemper ved de forskellige typer.

Af: Morten Kjems - senest ajourført d. 3. marts 2022

Indhold

    Ekspandér

    Søventiler - nødvendige huller i båden

    Skroggennemføringer og søventiler finder du alle de steder, hvor der enten skal vand ind eller ud af båden. Motorens kølevand suges ind fra en søventil og køkkenvasken fører til en søventil, så det vi hælder i vasken ledes ud i havet.

    En søventil er et planlagt hul i båden, der tjener et formål. Men huller i båden udgør også en risiko, hvis søventilen svigter og bliver utæt er båden på vej til at synke. Hvert år synker der både i danske havne på grund af udtjente og utætte søventiler. Derfor er det afgørende at tjekke og udskifte søventiler i tide. 

    Søventiler bliver lavet i fire forskellige materialer. Der er meget stor forskel på egenskaberne og holdbarheden af disse materialer. I denne artikel gennemgår vi de fire typer og undersøger hvilke fordele og ulemper hvert materiale har. 

    En søventil består som regel af tre dele

    Det vi med i en samlet betegnelse kalder for en søventil er reelt tre dele.

    1. En skroggennemføring. Det er den del går gennem selve skroget.
    2. En ventil der kan åbnes og lukkes.
      Muligheden for at kunne lukke for ventilen er afgørende. Hvis der opstår en utæthed et andet sted i systemet, kan ventilen lukkes, så der ikke trænger vand ind i båden.
    3. En studs til at montere en slange på.

    Svage krav til søventiler

    Søventiler skal leve op til bestemte standarder. Det burde give sejlere en vis garanti for, at de søventiler man kan finde i udstyrsbutikker, har en vis kvalitet. Desværre er standarderne meget svage. For søventiler i metal gælder ISO standarten 9093-1 om metalliske ventiler. Kravet til holdbarhed er formuleret som følger:

    Søventiler skal være af et materiale, som indenfor fem år i funktion ikke udviser nogen defekter, der nedsætter tæthed, styrke eller funktion.

    Læg mærke til at en søventil er lovlig at sælge og installere, hvis den blot kan holde i fem år. De fleste sejlere vil nok forvente en bedre holdbarhed.

    Rigtig mange både har billige messingventiler med kort levetid, der godt nok lever op til kravene, men som nok ikke lever op til det ønske om sikkerhed, som mange bådejere har.

    Så længe, at der ikke er strengere krav, er det op til bådejere selv at sikre, at søventilerne er i orden og har den ønskede levetid. 

    Søventiler og skroggennemføringer kan fås i fire forskellige materialer med meget varierende levetid. Fra venstre: Komposit, bronze, messing og rustfrit stål.

    Søventiler i komposit

    Søventiler i komposit har stille og roligt vundet indpas i de senere år. Årsagen er, at dette materiale har en række fordele i forhold til ventiler i metal og så er prisen kommet ned, hvor alle kan være med. Rigtigt mange nye både leveres nu med kompositventiler.

    I Danmark er komposit stort set lig med den New Zealandske producent TruDesign. Et andet mærke er  Forespar fra USA. 

    Søventil angrebet af korrosion. Dette er ikke en risiko med ventiler af komposit.

    Komposit er ikke plastic

    Komposit kan ligne plastic, men er det bestemt ikke. Komposit er bygget op af polyester med glas- eller kulfiber forstærkning. Det giver mange af de samme egenskaber, som vi kender fra vores både i glasfiber. Der sejler mange smukke både rundt fra 70'erne, hvor glasfiberskroget stadig er stærkt og intakt. Glasfiber er også et komposit materiale og det giver et prej om styrken og holdbarheden for ventiler af komposit.

    Ingen fare for korrosion

    Når søventiler i metal svigter, er det oftest på grund af galvanisk tæring og korrosion. Søventiler i komposit kan ikke tære og er derfor helt fri for denne risiko. 

    Lang levetid

    Komposit kan holde meget længe. Flere producenter oplyser levetiden til at være lige så lang som bådens skrog og dermed hele bådens liv. 

    Ulemper:

    Selv om søventiler i komposit har mange fordele, er der også nogle ulemper.

    • Er dyrere end messing.
    • Ventilerne er større end tilsvarende metalventiler og kan ikke altid installeres hvor pladsen er trang.
    • Trods en god modstandsdygtighed ved brand, er de mindre modstandsdygtige end tilsvarende ventiler af metal.

    Søventiler i bronze

    Bronze bliver af mange anset som det bedste materiale til skroggennemføringer og søventiler. Bronze er en legering af kobber og tin (og små mængder af andre metaller). Det er meget modstandsdygtigt overfor korrosion og galvanisk tæring og har dermed en meget lang levetid. Mange har glæde af bronzeventiler i 30 - 40 år. Når de skiftes, er det ofte på grund af mekaniske fejl i lukke mekanismen eller simpelthen for en sikkerheds skyld og for at udvise rettidig omhu.

    Bronze ligner messing, men kan kendes på at være mere rødligt i farven. Se forskellen på billedet længere oppe i artiklen. 

    Ulemper:

    Der er ikke mange ulemper ved bronze som materiale, men bronze er dyrt. Det vil ofte være væsentligt dyrere at skifte til bronzeventiler end til et andet alternativ. 

    Søventiler i messing

    Messing er billigt og er derfor et populært valg til søventiler. Det er til trods for, at almindeligt messing er et decideret uegnet materiale til søventiler.

    Når der alligevel bliver solgt og monteret masser af messingventiler, skyldes det de meget svage krav, som er nævnt ovenfor. Kravet til levetiden på en en søventil er blot fem år. Det kan de ringeste messingventiler lige nøjagtigt leve op til og derfor må de sælges.

    Du kan dog godt få gode messingventiler med høj modstandsdygtighed mod korrosion. Det kommer vi til om lidt.

    Messing kan kendes på den gullige farve, omtrent som 10 eller 20 krone.

    Problemet med messing

    Messing består primært at kobber og zink. Zink er meget modtageligt for galvanisk tæring.

    Vi benytter netop zink til zinkanoder, når vi vil beskytte andre metaldele. Zinken tærer før andet metal og på den måde kan vi ved at ofre lidt zink beskytte andre metaldele.

    Messing kan bestå af op til 40% zink. I løbet af ganske få år kan alt zinken tære væk og så er der blot et 'skørt' og skrøbeligt skellet af kobber tilbage. Der er flere eksempler på at messingventiler og skroggennemføringer knækker.

    Eksempel på en messingventil der er knækket. Den knækkede under et forsøg på at åbne ventilen - altså blot ved håndkraft. Legeringen er CW617N.

    Foto: boatsurveyor.net

    Vælg den rigtige legering 

    Messing er ikke bare messing. Der er flere forskellige legeringer og meget stor forskel på hvor modstandsdygtige de er overfor tæring og korrosion.

    Vælger du en legering med et lavt indhold af zink, der er forarbejdet til at modstå tæring og korrosion, er messing et fint alternativ til de andre typer. Vælger du derimod en ringe legering, kan levetiden være få år.

    Denne ventil er købt i en dansk udstyrsforretning. Det er samme legering som bruges til installationer i hjemmet. Den har højt zinkindhold og er meget lidt modstandsdygtig overfor galvanisk tæring.

    Messing CW617N - Den du skal undgå

    Når du skal vælge en messingventil, skal du undgå den legering der hedder CW617N. Desværre er der mange marineudstyrsbutikker, der sælger denne legering, så du er nødt til selv at være opmærksom. På ventilerne er legeringen ofte påtrykt, men på skroggennemføringer og studser står der ofte intet. Det er en god ide at bede om et datablad på de dele du køber. Her er legeringen anført og forretningen vil ofte nemt kunne finde databladet.  

    Messing CW602N - Den du skal gå efter

    Messinglegeringen CW602N indeholder tin og arsen der hæmmer afzinkning. Den er markant mere modstandsdygtig overfor galvanisk tæring og korrosion end CW617N og er derfor et meget bedre valg. Mange britiske og amerikanske kilder anbefaler CW602N som et godt alternativ til bronze. I USA bliver denne type messing betegnet som DZR (dezincification resistant) eller CR (corrosion resistant). Oversat til modstandsdygtig mod afzinkning og korrosion.   

    Der er ikke noget i vejen for at vælge søventiler i messing, men på grund af de svage krav til holdbarhed, er det vigtigt, at du selv holder øje med, at du får den 'rigtige' legering. Bed forretningen bekræfte bekræfte legeringen.

    Søventiler i rustfrit stål

    Søventiler i rustfrit stål lyder som en stærk og holdbar løsning. Vi bruger jo rustfrit stål til alle mulige ting rundt om på båden. Dog møder rustfrit stål sin begrænsning, når det er konstant nedsænket i saltvand. Søventiler i rustfrit stål har en holdbarhed på 10 - 15 år i saltvand. Des mere salt vandet er des kortere er levetiden. 10 - 15 år er lang tid, men umiddelbart er både komposit, bronze og CW602N messing bedre bud.

    Hvis der kun sejles i ferskvand forøges levetiden markant og så er rustfrit stål til søventiler en fin løsning.

    Rustfrit stål findes i flere typer. Her går vi ud fra at typen er A4 / 316 Marine rustfri.   

    Opsamling

    Som sejler er der reelt fire muligheder, når du skal vælge søventiler.

    Her kommer der en generel anbefaling til de bedste valg under danske forhold. 

    1. Komposit og bronze
      Både komposit (TruDesign) og bronze har meget lang levetid og er yderst resistente mod korrosion og galvanisk tæring.
    2. Messing CW602N
      Messing er et fint valg, hvis du sikrer dig at legeringen er modstandsdygtig mod korrosion og galvanisk tæring. Levetiden vil dog være kortere end komposit og bronze. CW617N messing kan ikke anbefales.
    3. Rustfrit stål
      Rustfrit stål har sin plads i ferskvand, men ofte er de andre typer lige så oplagte, da rustfrit stål er bekosteligt.
    Rul til toppen