Sikkerhed og kapsejlads

Sikkerhedsplan til kapsejladsstævner

Sejlsport og sikkerhed hænger uløseligt sammen. På denne side kan kapsejladsarrangører finde en vejledning til udarbejdelse af en sikkerhedsplan til stævneafholdelse

Senest ajourført d. 2. december 2021

Indhold

    Ekspandér

    Sejlsport og sikkerhed hænger uløseligt sammen, herunder i forbindelse med kapsejladsstævner. Dansk Sejlunion har udarbejdet et koncept henvendt til arrangører om sikkerhed til kapsejladsstævner.

    Konceptet kommer omkring relevante tiltag for at imødegå forskellige typer af risici til søs før, under og efter kapsejlads med det primære formål at undgå alvorlige uheld med personskader til følge eller fatale ulykker.

    Formålet med konceptet er, at stævnegruppen i arrangørklubben reflekterer over, hvordan man bedst forudser og imødegår identificerbare risici.

    Konceptet består af to hovedemner:

    • Skabelon til en sikkerhedsplan
    • Risikovurdering

    Skabelon til sikkerhedsplan

    En sikkerhedsplan til kapsejladsstævner er afgørende for at afbøde alvorlige uheld eller fatale ulykker. Dansk Sejlunion har udarbejdet en skabelonen, som kommer omkring de mest relevante tiltag for at imødegå forskellige typer af risici til søs før, under og efter kapsejlads.

    Formålet med skabelonen til sikkerhedsplanen er, at stævneledelsen reflekterer over, hvordan man bedst forudser og imødegår identificerbare risici. I sikkerhedsplanen inddrages bl.a. en risikovurdering for de aktuelle aktiviteter på vandet før, under og efter kapsejlads.

    Når stævneledelsen har arbejdet sig gennem skabelonen, har man til slut en gennemarbejdet sikkerhedsplan.

    sikkerhedsplanen kan udmønte sig i emnespecifikke sikkerhedsinstrukser for officials, støttepersoner og sejlere. Risikovurderingerne bør basere sig på en række faktorer som fx:

    • Stævnets størrelse
    • Farvand
    • Årstid og luft/vandtemperatur
    • Bådtype(r)
    • Deltagernes alder, erfaringer og færdigheder
    • Kapsejladsformater (regatta, distance, performance)
    • Natsejlads

    Sikkerhedsplanen bør være kort og let at orientere sig i, og den bør være kommunikeret tydeligt ud til alle officials og andre relevante personer.

    I skabelonen til sikkerhedsplanen bliver arrangørklubben ført gennem 5 områder:

    1. Arrangørforhold og kapsejladsaktiviteter
    2. Risici og risikoreducerende tiltag
    3. Håndtering af kritiske situationer
    4. Kommunikation
    5. Forholdsregler om antal personer på vand

    Vejledning til risikovurdering

    I skabelonen til en sikkerhedsplan til kapsejladsstævner anvendes en systematisk tilgang til arbejdet med risikovurderinger. Risikovurderingerne tager primært højde for sikkerhed i forhold til personskade.

    Til risikovurderingerne har Dansk Sejlunion desuden udarbejdet en vejledning. Vejledningen tager udgangspunkt i standarden ISO 31000, hvor udarbejdelsen af risikovurderingerne består af tre faser:

    Fase 1: Risikoidentifikation
    Fase 2: Risikoanalyse
    Fase 3: Risikoevaluering

    Fase 1: Risikoidentifikation

    Når stævneledelsen skal identificere de elementer, situationer og hændelser, som kan påvirke den sikkerhedsmæssige afholdelse af kapsejladsstævner, er det væsentligt, at man involverer relevante personer, som har indgående kendskab til aktiviteterne på vandet, med henblik på at identificere og analysere alle relevante risici.

    I skabelonen til en sikkerhedsplan til kapsejladsstævner er en række risici identificeret på baggrund af oplevelser og erfaringer fra små, mellemstore og store stævner. De identificerede risici er eksempler. Listen over identificerede risici er ikke udtømmende, eftersom der er en række variabler, en arrangør bør tage stilling til i forhold til den konkrete kapsejlads.

    Fase 2: Risikoanalyse

    Risikoanalysen starter med en beskrivelse af den identificerede risiko.

    Risikoen bør beskrives med få ord, så læseren hurtigt forstår, hvad risikoen omfatter. Herefter fastsættes sandsynligheden for og konsekvensen af, at en given hændelse indtræder.

    Når de to faktorer, sandsynligheden og konsekvensen, ganges med hinanden, fremkommer der en risikofaktor, som er et udtryk for risikoens farlighed.

    Fase 3: Risikoevaluering

    Risikofaktoren kan angives i en risikomatrix under den sidste fase, som er risikoevalueringen.

    Risikofaktoren vurderes to gange: både før og efter implementering af de risikoreducerende tiltag, De risikoreducerende tiltag har til hensigt at forebygge og afhjælpe en given risikofuld udfordring for sikkerhed under stævnet.

    Risikofaktorens talværdi er ikke udtømmende i sig selv. Der er forskel på, om fx en risikofaktor på 4 eller 5 baserer sig på sandsynlighed eller konsekvens.

    Når man har gennemført den samlede risikovurdering, er man klar til at arbejde mere konkret med sikkerhedsplan.

    Definitioner

    Sikkerhedsplan:
    Dokument som består af:

    1. Beskrivelse af kapsejladsen
    2. Risikovurdering(er)
    3. Sikkerhedsinstruks(er)

    Sikkerhedsinstruks:
    Plan for håndtering af utilsigtede hændelser, som kan have sikkerhedsmæssige personfarlige konsekvenser.

    Risiko/Risici:
    Interne eller eksterne forhold/faktorer, der har indflydelse på kapsejladsens sikkerhedsmæssige afholdelse.

    Risikoanalyse:
    Den proces, hvor man fastsætter sandsynligheden for og konsekvensen af de identificerede risici.

    Risikoevaluering:
    Sammenstilling af de analyserede risici i en risicimatrix.

    Risikofaktor:
    Den faktor, der fremkommer ved beregningen af sandsynligheden ganget med konsekvensen.

    Risikoidentifikation:
    Den proces, hvor man identificerer og beskriver de risici, der udpeges til videre analyse.

    Risikovurdering:
    Vurdering af de risici, som er forbundet med kapsejladsen, hvor risici systematisk identificeres, analyseres og evalueres.  

    Risikoreducerende tiltag:
    Foranstaltninger som er iværksat for at fjerne, begrænse eller kontrollere de identificerede risici. Også benævnt mitigerende handlinger.  

    Download dokumenter

    Eksempler på risikoanalyser

    Rul til toppen