5 gode tips til socialt arbejde i sejlklubben

Sådan åbner I klubben op for lokalsamfundet og får nye grupper af sejlere ind i fællesskabet.

Foto: Mogens Hansen
Senest ajourført d. 13. december 2021

Det kan lyde besværligt at lave socialt arbejde i klubben. For er din klub overhovedet klar til at tage det ansvar? Og hvem er de rigtige personer til at lede et projekt, der er henvendt til dem, som ellers ikke ville sætte deres ben i en sejlklub?

Vi har samlet nogle af de væsentligste råd fra Lars Kruse, konsulent i DIF med ansvar for Get2Sport. Et projekt, hvor idrætsforeninger og kommuner samarbejder om at udbrede sport og foreningsliv i udsatte boligområder.

#1: Vær opmærksom på sociale og kulturelle barrierer

I mange familier dyrker børnene en sport, som forældrene også er passionerede om. Måske dyrker forældrene endda sporten selv og derfor kender til de klassiske traditioner forbundet med sporten.

For forældre, der ikke selv har kendskab til sporten og foreningskulturen, kan det omvendt skabe udfordringer, når de for første gang skal hjælpe deres børn i gang.

– Danmark er et udbredt foreningsland, og langt de fleste har jo dyrket en idræt som børn. Men i nogle af de kulturer, jeg møder, er der usikkerhed om, hvad det frivillige foreningsliv indebærer. Er det et projekt, kommunen driver, eller hvordan foregår det egentligt?, spørger Lars Kruse retorisk.

Men det behøver ikke kun være kulturelle skel, som gør det svært at få nye grupper ind i klubben. Sociale skel har nemlig også stor betydning.

– Der er stor sammenhæng mellem, hvilken socialgruppe, du kommer fra, og hvor meget, du deltager aktivt i foreningslivet, siger Lars Kruse.

#2: Det helt afgørende er de frivillige

Første gang på havnen kan godt være en stor mundfuld for de fleste børn og unge mennesker. Derfor er det vigtigt, der er nok voksne frivillige, som kan tage sig af børnene. For hvis ikke sejlsporten fanger med det samme, kommer de ikke igen.

­– I min verden er det ofte sådan, at hvis man finder den rigtige brobygger, som kan hjælpe folk til rette i klubben, så går resten nærmest af sig selv, siger Lars Kruse.

Men der er også nødt til at være nogen til at tage over, når børnene skal fastholdes i klubbens mange gode tilbud.

– Det er lige meget, om det er en fodboldklub eller en sejlklub. Det helt afgørende er, at der er nogle frivillige, som står klar til at give børnene en god velkomst i klubben, og at der er nok frivillige til også at fastholde børnene på længere sigt, siger han.

#3: Få struktur på samarbejdet

Det er ikke nok at have en god idé og gode intentioner. Du skal også have nogle gode samarbejdspartnere, hvis du gerne vil invitere nye grupper af mennesker ind i sejlklubben.

Om det er kommunen, et boligområde, en ungdomsskole eller andre, så kræver det, at du har udarbejdet en struktur, så alle i samarbejdet ved, hvilke ansvarsområder, de hver især står med:

– Det er ikke nok at lave et opslag på sociale medier om, at alle kan komme ned og prøve at sejle. Det kræver lidt mere, forklarer Lars Kruse.

Særligt børn og unge har en masse muligheder, og der er sejlsport ikke nødvendigvis den idræt, som står først for.

– Der kan nogle gange være flere projekter for den samme målgruppe. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken rolle sejlklubben kan spille, så den ikke skal konkurrere med alle de andre aktører, siger han.

#4: Få det ud i hele klubben

Det er sjældent bestyrelsen, der også konkret skal varetage den daglige drift af et socialt projekt i klubben. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen bruger god tid på at vurdere klubbens ressourcer, og hvad den enkelte frivillige kan bidrage med.

Derfor er det afgørende at få projektet talt godt igennem bredt i hele klubben, så der er en fælles forståelse af, at klubben også har en social profil.

– Det skal ikke være noget, som bare bliver besluttet i bestyrelsen. Både frivillige og trænere skal have mulighed for at sige deres mening om projektet, så der er fælles opbakning hele vejen rundt.

Det gælder særligt i en sport som sejlsport, hvor der er en række implicitte regler, vi allesammen følger, mener Lars Kruse.

– Hvis man som forening ikke har de frivillige og trænernes opbakning, er kultursammenstødet endnu større for et nyt medlem, som endnu ikke kender kulturen i en sejlklub.

#5: I vil ramme skuffelser

Det er ikke nemt at lave tilbud til borgere, der ikke kender spillereglerne i foreningslivet. En gang imellem vil du derfor også opleve, at I går galt af hinanden.

Det kan være, du gerne vil lære folk at sejle kapsejlads, men hvis sejlerne bare gerne vil sejle på tur, er du nødt til at ændre på konceptet, så det passer til dem, det er henvendt til.

– Når hele klubben har en forståelse for, at man har en social profil, skal man også være klar over, at man vil ramme både skuffelser og nedture i sådan et projekt.

Derfor er det vigtigt, at du ikke taber modet, når du møder den første modstand.

– Sociale indsatser er noget, der kræver tid og som man skal arbejde med på den lange bane. Derfor skal man som klub bruge nedturene til at lære, hvordan man kan gøre det endnu bedre, siger Lars Kruse.

.
Rul til toppen

Læs mere

Bliv klogere på, hvordan du arbejder med sociale projekter i foreningsregi.