Batterier til maritimt brug

Akkumulatorer (batterier) og opladning af disse.

En akkumulator - batteri består af en serie af celler med typisk en spænding på lidt over 2 volt pr. celle. Det er spændingsforskel mellem pladerne i syrebadet i cellen.
En 12 volts akkumulator består således af 6 serieforbundne celler.

Der findes flere typer akkumulatorer, de normale "åbne" samt de lukkede.

Ved opladning over en vis spænding vil den vandige opløsning af svovlsyren (i de åbne typer) medføre, at noget af vandet spaltes i brint og ilt, som således skal have en mulighed for at undslippe, så der ikke opstår overtryk i akkumulatoren. Derfor det lille hul i proppen på de åbne akkumulatorer. De lukkede akkumulatorer må have en anden måde at "slippe af med" gasarterne på (der kan også opstå gasser i nogle af disse typer), og det gør de ved at der er en katalysator indbygget, således at ilten og brinten bliver til vand igen.

I de lukkede typer, består elektrolytten ikke af væske direkte, men kan være på "geleform". Såkaldte gelbatterier.

De forskellige typer af akkumulatorer har hver deres "opladekarakteristik", d.v.s. at de har et spændingsniveau, som de skal op på for at få maksimal ladning.
For de åbne er dette normalt 14.4 volt, for de lukkede kan det være 14.7 volt. Det er ret vigtigt at man er klar over dette, idet det vil forlænge levetiden for en akkumulator at blive ladet op til dennes specifikationer. Ladespændingen vil normalt stå på de lukkede typer, men ikke altid på de åbne, idet det er "almindelig kendt".

Altså, når man køber akkumulatorer, skal man helst købe den samme type af samtlige akkumulatorer, man har i båden (normalt har man to eller flere sæt i de lidt større både, et startbatteri og forbrugsbatterier), men, som sagt, alle skal være af samme type. Desuden skal man undersøge, om motorens generator har den rigtige ladekarakteristik, og man skal selvfølgelig anskaffe sig den rigtige landlader.

Hvis man har to eller flere akkumulatorer koblet i parallel, skal man sørge for, at det er samme type, også hvad angår amperetimer. Amperetimer er et mål for, hvor mange ampere en akkumulator kan give over tid, f.eks. kan en på 100 AH teoretisk give 100 amp. i en time, eller 50 amp. i to timer. Et køleskab i en båd bruger typisk 2 amp. "over tid" (kompressoren kører ikke hele tiden), dette medfører at køleskabet teoretisk kan køre 50 timer, altså to døgn. I praksis nok snarere 1 ½ døgn.

En akkumulator må aldrig aflades helt. Den må normalt ikke komme under 11.5 volt, idet der så kan ske en sulfatering af blypladerne, hvorved dens kapacitet bliver formindsket. Det er uigenkaldeligt (nogle lukkede typer må godt aflades helt, men generelt, lad være).

Opladningen af en akkumulator forløber normalt på følgende måde: Først oplades den med dens nominelle spænding, f.eks 14.4 volt hvis det er den åbne type. Når den er fuldt opladet, går man ind i fasen: Vedligeholdelses ladning. Her bliver spændingen sat ned typisk til 14 volt eller lidt under, dette for at holde den totale ladning oppe. Hvis der så kommer forbrug, vil opladningen igen gå over i "boost mode" altså de 14.4 volt. Dette sørger de intelligente ladere for, og det samme er gældende for nyere motor generatorer.

En landlader skal normalt have karakteristikken IUOU som netop siger, at den overholder reglerne for "boost og hold mode".

Den gamle type af landladere skal man helst ikke bruge, idet de kræver at man overvåger dem selv, og slukker dem når "forgasningsspændingen" opstår, altså man må ikke gå fra disse ladere under opladning, da al væsken i akkumulatoren kan forsvinde, og dermed ødelægge selve akkumulatoren, men også de nære omgivelser, idet der vil komme lidt svovlsyre med ud.

De intelligente ladere kan man godt overlade til sig selv. De er begrænset i deres spænding, således at de aldrig vil kunne komme over den nominelle spænding, de kan sågar fungere uden akkumulator tilsluttet, og således blot give spænding til diverse elektroniske enheder. Men, lad for en sikkerheds skyld være med at eksperimentere med det.
Disse ladere har normalt også en mulighed for at kunne omstilles til de forskellige akkumulatortyper, idet der er en lille omskifter indbygget, således at man kan stille dem til den rigtige spænding. Men, selvom de har flere udgange til at lade på flere akkumulatorer hver i sær, så er spændingsomstillingen normalt gældende til de udgange der er, og man skal altså stadig vælge samme type akkumulatorer "over det hele".

En akkumulator har en begrænset levetid, typisk vil det være 3 til 6 år for de åbne typer, og måske lidt længere ved de lukkede. Men, det er helt afhængig af brugen. De må ikke aflades fuldstændigt, som skrevet før, det vil afkorte deres levetid betydeligt. De bør altid være fuldt opladet, når man ikke benytter dem, og man skal checke væskestanden i de åbne typer. Efterfyld med demineraliseret vand.

En ny akkumulator kan som sagt typisk være på 100 AH, men efter det første år vil den måske være på 90 AH, for derefter at falde yderligere over tid. Man opdager som regel først. der skal skiftes akkumulator, når den ikke vil levere det forventede. Man bør altid regne med at akkumulatorer er en "sliddel" og som sådan skal skiftes over tid. Alle bilejere ved dette.

Akkumulatorerne har en vis selvafladning, og kræver derfor en til to opladninger i løbet af vinteren. Hvis de er fuldt opladet kan de tåle frost, men generelt er det bedst at opbevare dem i frostfrit miljø. De må ikke opbevares for varmt.

Af hensyn til spild af syre, eller uheld med akkumulatoren (jeg har været ude for at en akkumulator lækkede syre grundet en revne i kassen), så er det yderst tilrådeligt at stille akkumulatorerne i en plastkasse. Man kan købe udmærkede kasser til dette formål. Det er meget svært at komme af med svovlsyren hvis den først er løbet ud. Syren angriber alt: træ, metal - alt hvad den kommer i nærheden af. Og det er meget svært at neutralisere svovlsyre. Dampene giver skader på ledningsnet, motor og andet grej i nærheden! - for slet ikke at tale om de skader på mennesker ved indånding af de giftige dampe!