Kabler og tilslutninger i bådens elsystem

Kabeldimensioner

Overalt i vores både er der benyttet ledninger/kabler for at få strømmen frem til diverse el-apparater, herunder belysning og instrumenter. Da vi normalt har 12 volt installeret, er der nogle væsentlige forhold, vi bør iagttage.

For det første er spændingen, som alle ved, meget lavere end den vi har i vores huse. Det forleder mange til at betragte 12 volts installationer som harmløse, i modsætningen til 230 volts installationerne i vores huse. Men, det er en forkert betragtning. Vel udgør 12 volt normalt ingen risiko ved berøring, men brandfaren er så meget større. Det hænger sammen med Ohm´s lov, som populært kan forklares på følgende måde:

Loven har to ligninger, som hver især er gode at kunne:
E=I*R, E i volt, I i ampere og R i ohm.

Denne ligning kan benyttes til at finde modstanden i en given forbrugsgenstand, men som sejler er vi nogenlunde ligeglade med den oplysning, så denne ligning er ikke så væsentlig.

Den anden ligning er:
P=E*I, P i watt, E i volt (spændingen) og I i ampere (strømstyrken).

Det er noget vi kan bruge, idet effekten i watt på diverse enheder altid er opgivet, og da vi altid har de 12 volt, så er strømmen let at finde, idet:

I=P/E (effekten i watt divideret med de 12 volt).

Et eksempel

Et 12 volts køleskab bruger f.eks. 50 watt når det kører. Det medfører at strømmen er: I=50/12=4,167 ampere. Et tilsvarende køleskab til 230 volt ville give 0.22 ampere, derfor er der ikke tykke ledninger i vores huse.

Hvorfor skal vi i det hele taget regne ud hvad en forbrugsgenstand kræver i strømforbrug? - jo, det er ud fra strømmen, at vi skal dimensionere vores ledninger, og det er uhyre vigtigt, at disse ledninger/kabler er kraftige nok. For tynde ledninger vil medføre, at forbrugsgenstanden ikke virker ordentligt - i heldigste tilfælde, og i uheldigste tilfælde kan det medføre brand om bord!

Altså, vi vælger kabeldimensioner ud fra strømmen. Her er et par tommelfinger tips:
2,5 mm² tværsnitsareal for 5 ampere op til en længde på 10 meter
5 mm² tværsnitsareal for 10 ampere også op til 10 meter.

Det er en god regel at overdimensionere ledningerne, idet man kan komme ud for, at man senere ønsker at tilkoble yderligere forbrugsting til samme kabel, og tænk lige på, at en enhed der er anbragt eks. 5 meter "væk" fra akkumulatorerne jo også har en 0 ledning, således vi kommer op på de 10 meter (0 ledningen skal have samme dimension som plusledningen). Brug ALDRIG højttalerledninger til forsyningsspænding til enheder. Man kan med fordel anvende røde ledninger til plus og sorte til 0 volt - også kaldet minus.

Fastgør kablerne forsvarligt i båden, lad dem ikke passere varme eller skarpe genstande. Træk dem således at de ligger pænt, og ikke for stramt.

Samling af ledninger

Da de fleste ledninger, af hensyn til ledningsevnen, er lavet af kobber, er der en stor risiko for tæring. Man må huske på, at luften i en båd er meget mere fugtig, end den er i ens hjem, hvor der er varmt og tørt hele året rundt.

Samling af ledninger med kontakter o. lign. gøres meget tit med "spadeforbindelser". Disse kan købes i løs vægt til montering på ledninger.

Hvis det gøres rigtigt, er det en udmærket måde at koble ting sammen på, men desværre kan man let komme til at lave løse forbindelser, der senere kan resultere i at apparaturet svigter, eller endnu værre, bryder i brand. Man skal bruge en tang, der er beregnet til disse spadeforbindelser (kan købes specielt til dette formål, men de billige tænger fra byggemarkederne duer ikke. En god tang koster nogle hundrede kroner), idet de er "født" med en isolerende kappe. Denne kappe bliver klemt sammen med metallet, rundt om ledningen. Hvis man bruger en almindelig fladtang, så har man lavet sig selv problemer, som blot venter på at blive "udløst". Jeg stoler dog ikke hundrede procent på denne metode, derfor køber jeg altid spadeforbindelser uden isolering, man kan også skære den isolerende kappe af.

Jeg klemmer metallet rundt om ledningen, lodder den herefter, hvorefter jeg til sidst benytter krympeflex som isolering. Men, inden jeg skubber krympeflexen over stik og ledning, smører jeg lidt syrefri silikonefedt på samlingen, dette som en ekstra sikkerhed mod fugt.

Det færdige stik er en robust forbindelse. Krympeflexen kryber sammen ved tilførsel af varme, f.eks ved hjælp af en lighter, (pas her på brandfaren).

Krympefleks kan købes i bådudstyrsforretninger. Silikonefedt kan købes i autoudstyrsforretninger. Fedtet er godkendt til alle samlinger, også drikkevandssamlinger, og er derfor udmærket til mange formål ud over det ovenstående: Utætheder ved gummilister, samling af slanger hvor disse er svære at få samlet grundet friktion, smøring af impellerpumpen ved skift af impeller o.s.v., o.s.v.

Det skal ikke være silikonegummi, som hærder. Det må IKKE bruges, da det i længden ikke giver den samme beskyttelse.