Hovedkabler- og ledninger

Der er, i både af en vis størrelse, normalt to akkumulatorer, en til start af motor, og en til forbrug. De to akkumulatorer er forbundet til enten hver sin hovedafbryder, eller en hovedafbryder, hvor det er muligt at vælge, hvilken akkumulator af de to der skal benyttes, eller at koble dem begge ind.Dette kan man selvfølgelig også, hvis man har løsningen med to separate hovedafbrydere.

Akkumulatorerne er forbundet med kabler på min. 35 kvadrat millimeter. Kablerne kan man selv montere, men der er nogle iagttagelser, man skal være opmærksom på:
Det er meget farligt at arbejde direkte med akkumulatorerne. Man skal tænke på den brandfare og den syrefare, der er forbundet med dette arbejde. Når man arbejder med dem, så skal man først fjerne sit armbåndsur, især hvis det har metalkæde, - det er set at man får alvorlige brandmærker hvis urremmen kortslutter et batteri. Desuden skal man helst have beskyttelsesbriller på, af hensyn til syrefaren og gnistdannelser der kan opstå.

Inden man går i gang, enten med at installere eller med andet arbejde ved akkumulatorerne, så sørg for at afbryde hovedafbryderne. Derefter afmonterer man minuspolerne på alle akkumulatorerne, ikke pluspolerne! Risikoen for fejl er væsentligt mindre, hvis det er minuspolerne man afbryder, idet værktøj også kan afstedkomme kortslutninger ved berøring (ved afmontering), mellem plus og andet der er minusforbundet (motor o.a.) . Når minuspolerne er afmonteret, så er kortslutningsrisikoen minimal, idet det så kun er ved selve polerne på akkumulatoren, der er risiko for kortslutning.

Man kan selv montere kabelsko på de kraftige kabler. Kabelskoene skal være af god type og passe til det aktuelle kabel. Det skal være således at alle korene i kablet lige nøjagtigt kan komme ind i samlingen uden vold. Der er to metoder til samling:

Man kan købe et værktøj til at presse kabelskoene på kablet, dette værktøj er ret dyrt. Lad være med at benytte almindeligt værktøj, det giver ikke nogen god forbindelse mellem kabel og kabelsko, og kan dermed afstedkomme dårligt fungerende instrumenter o.a. (i værste tilfælde brand).

Men, der er en anden metode, der kan anvendes: Man kan lodde kablet på kabelskoen. Men, man kan naturligvis ikke anvende en almindelig loddekolbe til dette. Man bruger en gasbrænder, som vist. Som loddetin vælges den type som er uden flusmiddel, og som er en del kraftigere end det loddetin, som normalt benyttes til mindre stik o.a. Men, det er nødvendigt med et flusmiddel, dette købes i små dåser.

Fremgangsmåden er nu, at man afklipper et stykke krympeflex (købes i bådudstyrsforretninger) sætter det ind over kablet et godt stykke fra der, hvor der skal loddes. Afisolerer kablet og skub kabelskoen på plads, klem den sammen med en polygriptang. Dernæst smører man noget flusmiddet på samlingen, varmer den op med brænderen og påfører loddetin. Der medgår meget loddetin, idet tinnet flyder ind imellem korene i kablet og kabelskoen. Når samlingen er kold, sættes krympeflexen på plads, og brænderen benyttes til at få krympeflexen til at krympe over samlingen.

Man kan også bruge vulkaniserende tap. Denne tape er lavet af en gummitype, som vulkanisere når man vikler det på. Man kan ikke bagefter "vikle" det op, men kun skære det fri. Det klæber som sådan ikke til genstanden.

Tapen kan købes hos diverse bådudstyrs leverandører. Det kan anvendes til mange formål.

Man skal selvfølgelig ikke lave dette arbejde nede i båden. Mål kablerne op og lod dem ude på terrassen derhjemme. Benyt værktøj til at holde kablet i de minutter loddeprocessen varer. Det skal fikseres således, at det er let at varme på kablet/kabelskoen og let at komme loddetin i samlingen.

Husk, at kablerne ikke må ligge op af metalgenstande o.a. ledende. De skal monteres forsvarligt med strips ell. lign.

Ved valg af hovedafbryder vælges en god type, den skal kunne klare min. 100 amp. Og man skal naturligvis også have en hovedsikring monteret. Den kan afpasses af hvad krav der er til strømmen af udstyret, der monteres. Den vil normalt ligge fra 35 amp. og opefter. Brug kun sikringer og holdere der er beregnet til formålet. Disse typer har en boltforskruning beregnet til kabelskoene. Sikringen monteres lige efter hovedafbryderen. Det er meningen at denne afbryder skal beskytte det primære ledningsnet, den erstatter ikke de enkelte sikringer, som beskytter det sekundære ledningsnet og udstyr.

Kablet fra hovedafbryderen går normalt op til en fordelerenhed, hvor der er monteret et sikringssystem, således at de enkelte enheder får strøm igennem den.

Kablet til motoren går normalt uden om hovedsikringen, men er monteret efter hovedafbryderen. Da startmotoren bruger en del startstrøm er der måske ikke monteret en sikring i denne kreds. Det er også sikkert nok ikke at have den, idet det er yderst sjældent at startmotoren kortslutter. Man må ikke have andre enheder tilsluttet fra starterkablet.

Den eneste enhed, der må installeres direkte på akkumulatoren uden om det hele er VHF telefonen. Men, den skal have sin egen sikring, tæt ved akkumulatoren. Grunden til at det kan være en fordel er, at hvis der sker noget med elsystemet, og man bliver nødt til at afbryde for det hele, så er det rart at man stadig kan benytte VHF systemet til et eventuelt nødopkald.

Afbryd altid hovedafbryderne, når du forlader båden.