Dommerbåden/startbåden
Opgaverne ombord på dommerbåden/startbåden.
Opgaverne ombord på dommerbåden/startbåden.
Under en kapsejlads bliver hele banen orienteret ud fra dommerbåden/startbåden. Derfor ligger båden ofte fast for anker og bliver kun rykket på, hvis der er større vindspring.
Der er en del forskellige funktioner på en dommerbåd/startbåd. Her gennemgås de mest almindelige hjælperfunktioner.
Det er banelederen, som står for afviklingen af kapsejladserne. En baneleder er ofte en person, som har taget nogle kurser gennem Dansk Sejlunion og har erfaring med at afvikle en kapsejlads. I Danmark vil en baneleder ofte være frivillig ligesom alle de andre på banen.
Det er et stort ansvar, man har som baneleder, derfor er det vigtigt, at alle om bord på bådener gode til at lytte til det, banelederen siger og være behjælpelig med at være koncentreret og præcis.
Præcision i tidtagningen er utrolig vigtig i alle starter. Derfor er det ofte en stor hjælp for banelederen, hvis der er en person, som kan tage ansvaret for det og kommunikere det klart og tydeligt ud til alle om bord. Opgaven går primært ud på at sikre, at alle er klar, når der skal signaleres og tælle ned til de enkelte signaler. Derfor er det vigtigt, at en tidstager er præcis, tydelig og hurtig.
Den vigtigste måde at kommunikere med sejlerne på er via signalflag. De fortæller både om, hvor vi er i startproceduren, og hvem der skal sejle i den påbegyndte sejlads. Da signalflaget er det primære signal til sejlerne, er præcision i sætningen af signalerne meget vigtig. Sejlerne sætter deres starture efter signaleringen, og hvis der er fejl, kan det være grund til, at sejlere kommer til at tyvstarte. De vigtigste egenskaber hos en flaggast er koncentration, hurtighed og præcision.
De fleste signaler med flag bliver fulgt af et lydsignal. For at hjælpe sejlerne, skal lydsignalet og signalflaget være samtidig. Lydsignalet fra en dommerbåd kan være både et kompressorhorn, manuelt tågehorn eller en signalpistol.
Når starten går, eller et minut før starten ved brug af U-flaget eller det sorte flag, skal der være én, som tjekker, om nogle både er over startlinjen. Det vil ofte både være banelederen og en hjælper. Det er vigtigt at være meget præcis i observationen af bådene. Man sidder lige ud for startflaget på dommerbåden, så man kan sigte præcist ned over linjen. Hvis nogle både er over linjen, skal sejlnummeret noteres. En startlinjehjælper kan også være ansvarlig for at tage en video af starten, så der er dokumentation, hvis sejlerne er uenige i beslutningen fra banelederen.
En af de vigtigste opgaver på dommerbåden/startbåden, er at sætte kapsejladserne i gang. Der er en fast procedure, som man skal igennem, når man laver en start.
Herunder er der nogle plancher Der viser hvordan forskellige starter udføres.
Det orange flag bruges til at signalere til sejlere, at der snart begyndes en startprocedure. Beskrivelse af hvordan det anbefales at bruge det orange flag - se afsnit vedr. "Orange flag".
For at gøre sejlerne opmærksomme på at der er en start på vej, kan man bruge det orange flag. Det gør at sejlerne ved at de kan spise lidt og tisse af, hvis flaget ikke er oppe. Det er altså en stor service til sejlerne, hvis man bruger flaget rigtigt. Startlinjen er mellem de orange flag i hver ende af linjen.
Hvis der er andre starter efterfølgende, tages det ofte ikke ned, men holdes oppe indtil de sidste start er overstået.
Læs mere om brugen af det orange flag
Sættes ofte min. 10 minutter før start, men tiden kan variere alt efter beskrivelsen i sejladsbestemmelserne.
Der er ikke et standard lydsignal for at sætte det orange flag, men det kan være beskrevet i sejladsbestemmelserne.
Flaget er et firkantet orange flag.
Varselssignalet skal gøre sejlerne opmærksom på hvilken klasse, der skal starte og at det er tid til at andre både og følgefartøjer kommer væk fra de startende både.
Sættes 5 minutter før startsignalet.
Lydsignalet er et kort lydsignal.
Det er klasseflaget som sættes samtidig med lydsignalet. Et klasseflag kan enten være et flag med de deltagenes bådes logo eller et udpeget andet signalflag. I burde altid kunne finde en beskrivelse af det udpegede klasseflag i sejladsbestemmelserne.
Med klarsignalet begynder bådene at kapsejle. Det vil sige at bådene i større udstrækning kan dømmes efter kapsejladsreglerne. Det betyder også at alle andre både skal holde afstand til de kapsejlende både.
Når klarsignalet gives hejses et flag, der angiver hvilken regler, der gælder for starten. Det handler især om hvilke straffe en tyvstart giver.
Læs mere i reglerne omkring de forskellige flag , der anvendes til startprocedurer
Sættes 4 minutter før startsignalet.
Lydsignalet er et kort lydsignal.
Flaget ved klarsignalet er oftest:
Flaget fra klarsignalet (ofte P, U eller sort flag) hales ned. Sejlerne ved nu at der kun er et minut til start. Ved U-flag eller sort flag, må ingen både være inden for den trekant, der dannes af startlinjen og det første mærke. Alle både inde i det området registreres.
Nedhales 1 minutter før startsignalet.
Lydsignalet er et langt lydsignal.
Flaget fra klarsignalet nedhales.
Klasseflaget hales ned og starten går. Ved start med P-flag registreres alle både, som har nogen del af deres skrog, på banesiden.
Nedhales på startsignalet.
Lydsignalet er et kort lydsignal.
Klasseflaget nedhales.
Læs om andre relevant signaler fra dommerbåden/startbåden her:
- O og R - Signalering omkring fri pump eller begrænsning af det.
- Opgivelse, udsættelse, generel tilbagekaldelse, individuel tilbagekaldelse og sikkerhedsflaget.