Succesfuld træning handler om at finde ud af, hvilken metode der virker bedst i den givne situation. Også personlighed, engagement, udstråling og sociale kompetencer har stor betydning for relationerne mellem sejlerne og den person, sejlerne skal lære af.
En god instruktør eller træner er næsten altid selv en dygtig sejler. Men en dygtig sejler er langt fra altid en god instruktør eller træner! Heri ligger, at du som instruktør eller træner skal kunne meget andet og mere end dine egne færdigheder som sejler.
Den gode instruktør eller træner kan motivere sine elever og levendegøre deres glæde ved sejlsporten. En god instruktør eller træner forstår også at skabe holdånd og er opmærksom på, hvordan den enkelte elev trives – både i forløb og i en given situation. Det betyder også, at en god instruktør eller træner er en dygtig kommunikator, der kan fange elevernes koncentration og få dem til at lytte, se, prøve og dermed lære. Omvendt skal instruktøren/træneren også være god til selv at lytte og se – sommetider også om ting, der ikke omhandler sejlsport.
Den gensidige tillid mellem sejlerelever og instruktøren/træneren er helt afgørende. Det er svært for en elev at føle sig hjemme i en klub, hvis man ikke rigtig har tillid til den, man skal lære af. For børn og unge sejlere kan det fx være helt afgørende for at blive i sejlsporten, at der er et trygt og godt tillidsforhold. Ofte gør det samme sig faktisk gældende for voksne elever i sejlsporten.
Trænerrollen har således mange facetter, der ikke direkte handler om sejlsportsfærdigheder, selvom det selvfølgelig er sejlsporten, som er omdrejningspunktet for det hele. Dine allervigtigste overvejelser er, at du hele tiden bruger din sunde fornuft til at vurdere, hvilke træningsteknikker og -metoder, der egner sig bedst i den givne situation. Dit metodevalg afhænger bl.a. af:
I sejlsport er der som udgangspunkt tre overordnede træningsmetoder, du som instruktør eller træner altid skal kende og være fortrolig med på det niveau, du selv er uddannet til:
Instruktion er den nemmeste måde at lære fra sig på. Instruktøren viser, hvordan tingene skal gøres, og forklarer det sideløbende. Sejleren lytter og observerer, men de bliver ikke bedt om selv at involvere sig og fx komme med idéer og forslag. Instruktion er kort sagt at overføre viden. Nybegyndere er afhængige af at få instruktion for overhovedet at komme i gang med sejlsport.
Mesterlære bygger ligesom instruktion på at vise og forklare sejleren, hvordan tingene skal gøres. Forskellen er, at træning via mesterlære i nogen grad involverer sejlerens egen dømmekraft. Trænere siger fx, at ”for mig fungerer det godt på denne måde”, eller ”jeg har gode erfaringer med at gøre sådan her”. På den måde anvender træneren sine personlige kompetencer og erfaringer og giver samtidig plads til, at sejleren kan afprøve sin egen metode. Mesterlære i sejlsport handler kort sagt om at iagttage erfarne sejlere, som i samspillet med træneren kan udvikle sine færdigheder.
Coaching er en metode, hvor sejleren selv er drivkraften bag udviklingen af egne færdigheder. Hvis en sejler har et problem, så er det sejleren selv, der skal finde løsningen. Det betyder også, at træneren skal træde et skridt tilbage i stedet for at servere en løsning. Trænerens hjælp kan bestå i at stille forskellige spørgsmål, som sejleren selv kommer med svar på. Coaching er med andre ord hjælp til selvhjælp, og trænerens rolle er at understøtte den proces, som sejleren lærer at bygge oven på sine egne færdigheder og erfaringer for derved at blive endnu dygtigere.
I praksis vil de tre metoder ofte overlappe hinanden i løbet af en træningsaften. Eksempelvis vælger træneren at bruge coaching i sin briefing af sejlerne på land - for så lidt senere at bruge instruktion, når en sejler skal træffe en hurtig beslutning. Når du som træner kender definitionerne af instruktion, mesterlære og coaching, vil du også vide, hvad der virker i den givne situation og være i stand til at veksle mellem metoderne efter behov.
Selvom metoderne rækker ind over hinanden, er der som regel én af dem, der er den primære i forhold til den enkelte sejler og den aktuelle situation. Metoden ændrer sig i takt med, at sejleren udvikler sine færdigheder og gradvist bliver mere selvkørende. Figuren om "Handling og Metode" viser et typisk forløb, hvor trænerrollen udvikler sig fra instruktion til mesterlære og coaching. I begyndelsen bruger træneren instruktion til at hjælpe sejleren i gang. Senere lægger træneren mere vægt på observation, feedback og overhøring for at kontrollere sejlerens forståelse af færdighederne.
Udviklingen fra instruktion til mesterlære og coaching er i høj grad afgørende for sejleren, fordi det udvikler væsentlige egenskaber som selvtillid, selvstændighed og at føle sig sikker. Det er egenskaber, som sejleren får brug for i selvorganiseret sejlads - uanset om man er kapsejler eller adventuresejler.
Træner og sejler har naturligvis hvert sit udgangspunkt for træningen. Fællesnævneren for træner og sejler er deres engagement. Træneren skal have en indre lyst til at videregive sine erfaringer, mens sejleren skal have en indre lyst til at at blive trænet og lære nye færdigheder. Den mest effektive og udbytterige træning kommer, når begge parter arbejder målrettet mod et fælles mål. Derfor anbefaler Dansk Sejlunion, at man anvender Diplomsejlerskolen i træningen af børn, unge og voksne uanset hvilken type sejlsport, man har med at gøre: jollesejlads, kølbådssejlads, windsurfing eller kitesurfing.
På Dansk Sejlunions uddannelser lærer du mere om forskellene mellem at være instruktør eller træner. Se mere om Dansk Sejlunions uddannelser her.
De fleste trænere kender oplevelsen af, at sejlerne reagerer forskelligt, når de skal lære nye færdigheder.
Nogle er aktive og har svært ved at sidde stille og lytte til undervisningen. For dem kan det ikke gå hurtigt nok med at komme ud og øve sig på vandet. De kaster sig ud i det og lærer ved at prøve sig frem.
Andre går mere forsigtigt til værks. De vil gerne have tingene grundigt forklaret, så de forstå baggrunden for det, de skal træne. Måske vil de gerne have færdighederne demonstreret først. Det kan fx være ved at tage en tur med ud i følgebåd for at se, hvordan andre sejlere griber en øvelse an.
Det handler alt sammen om, at vi som mennesker er forskellige. Vi bruger forskellige sanser, når vi skal lære noget nyt, og vi agerer forskelligt i læringsprocessen.
Trænerens kommunikation med sejlerne har to niveauer – den gruppevise kommunikation og den individuelle. Det er to forskellige discipliner, og for nogle trænere vil den ene form føles mere naturlig end den anden. Overordnet gælder, at du enten skal kommunikere hele tiden enten til alle eller til den enkelte. Dermed viser du engagement og tilstedeværelse, og sejlerne ved, hvad de skal gøre.
Gruppekommunikation sker i forbindelse med undervisning eller fx ved briefingen forud for træning på vandet. Det særlige ved gruppekommunikation er, at du sædvanligvis forbereder dine budskaber på forhånd, ligesom der kan være en idé i at medbringe forskellige rekvisitter, videoklip eller lignende.
Budskaberne skal stå lysende klart uden for mange detaljer. Detaljerne skal der nok blive lejlighed til at uddybe i dialog én til én. Der bør altid være mulighed for afklarende spørgsmål, men dine svar må aldrig bevæge sig ud af en lang tangent. Hvis sejlerne skal huske, hvad de har lært, så må de ikke gå fra en briefing eller anden undervisningssituation med uden at have fanget de centrale budskaber og pointer.
Dialogen mellem træner og den enkelte sejler er en lidt anden disciplin, hvor dialogen og den gensidige tillid er det væsentlige. De fleste elever forventer med rette, at træneren er en tilgængelig person, som man kan spørge og snakke med om lidt af hvert.
Elever - børn, unge og voksne - kan i forskellige sammenhænge have svært ved at sætte ord på deres tanker, og deres kropssprog fortæller måske en helt anden historie end det, der bliver gjort udtryk for verbalt.
Som træner er det din opgave at skille tingene ad, og det gør du ved at lytte med nysgerrighed og opmærksomhed, så du kan leve dig ind i virkeligheden set fra sejlerens perspektiv. Ved at spørge ind til de aktuelle emner, finder du forhåbentlig ud af, hvad sejlerens udfordring eller oplevelse er. Hvis der er tale om konflikter mellem sejlere er det ekstremt vigtigt, at få tingene op til overfladen, før et problem eskalerer.
Som instruktør eller træner står du over for sejlere, som kan have et svingende engagement. Din rolle er at udgøre det faste støttepunkt sejleren. Trænerens grundlæggende gejst og engagement, må der ikke rokkes ved. Det svarer til lederopgaven i en virksomhed - hvis ikke chefen kan inspirere og vise begejstring, hvorfra skal medarbejderne så få sin motivation?
Ved at kommunikere hele tiden (verbalt og med kropssprog) udstråler du engagement og tilstedeværelse. Det smitter af på sejlernes motivation.
Forklaringer til sejlere i grupper skal være korte og holde fokus på det væsentlige. For mange detaljer mudrer billedet og forvirrer.
I dialog med den enkelte sejler handler det om at komme ind til essensen af, hvad sejleren har på hjerte. Vis empati, lyt opmærksomt og stil spørgsmål for at indkredse sagens kerne.
Alle sejlere har brug for respons! Faktisk stræber mange efter anerkendelse, og ros fra træneren motiverer. Giv hele tiden konstruktiv feedback - også når en sejler laver fejl!
For mange trænere er selve trænergerningen indskrænket til ugentlige træninger og forberedelser - og måske lidt snak i ny og næ med sejlere, trænerkollegaer, klubledelse og hvis man har med børn og unge at gøre også forældre.
Men selve rollen som træner gælder i princippet altid. Træneren er hele tiden ambassadør for klubbens og en personlig eksponent for de holdninger og værdier, som klubben ønsker at kommunikere over for sine medlemmer og potentielle nye medlemmer. Det kan fx være holdninger om, hvordan man omgås hinanden i klubben, hvordan man behandler grej, eller hvordan man optræder over for hinanden - herunder også i sammenhæng med kapsejlads.
Det klinger hult, hvis en træner prædikerer forskellige budskaber overfor sejlerne, hvis træneren samtidig er berygtet for ikke at repræsentere disse budskaber i sit personlige sejlerliv.
Det er især op til klubledelsen at rekruttere trænere, der ikke kun er dygtige sejlere, men samtidig også er ansvarlige i forhold til trænerrollen.
De ovenstående emner gælder for alle aldersgrupper: børn unge og voksne. Specifikt for børn og unge har Dansk Sejlunion en række anbefalinger til træning.
Børn og nybegyndere er afhængige af at få instruktion for overhovedet at komme i gang med sejlsport. Børn i præpuberteten er endnu ikke modne nok til at reflektere over træningens indhold, og det er i sig selv et argument for at lade træningen af de yngste sejlere foregå via instruktion. Jo yngre sejlere, desto vigtigere er det at vise tingene grundigt og flere gange. Forklaringer skal til gengæld være så korte og præcise som muligt. Gruppevis instruktion af de yngste sejlere er en særlig udfordring og skal være ekstra kort, fordi børnene koncentrerer sig lige så meget om hinanden som om trænerens anvisninger.
Et eksempel er, at du som instruktør står med en gruppe af nybegyndere i 8-10 års alderen, så nytter det ikke noget at kaste sig ud i et langt foredrag om, hvorfor en jolle er synkefri pga. sin opdrift. Yngre børn i grupper kan ikke koncentrere sig om lange forklaringer. Det er langt bedre at opleve det i praksis. Det kan være kæntringsøvelser i havnebassinet eller om vinteren i svømmehal med en jolle.
Mesterlære forudsætter, at den unge sejler i nogen grad kan reflektere over træningen, og derfor virker metoden først optimalt fra teenageårene, hvor de unge udvikler deres identitet og selvstændighed.
Et eksempel er, at du står med en gruppe teenagere, der skal indøve nogle taktiske færdigheder til kapsejlads. Her vil det typisk give god mening at sætte sig ned med dem og tale tingene grundigt igennem, for på den måde at få dem til at reflektere over den udfordring, de står med. Måske fører det til, at de selv udklækker nogle løsninger, de kan træne selvstændigt, hvorved man bevæger sig over i coachingbegrebet.
Coaching er en træningsform, der egner sig særligt godt til sejlsport, fordi selvtræning spiller en stor rolle. Coaching er baseret på, at sejleren formår at reflektere over sin træning og hele tiden vurdere, om løsningerne er er vellykkede eller ej. Coaching egner sig ikke til mindre børn, fra teenageårene kan du som træner introducere begrebet i afmålte doser – især for de mest målrettede sejlere, fordi det på et tidligt stadie kan være med til at stimulere deres kreativitet på vandet. For sejlere i de sene teenageår og fremadrettet er coaching den oplagte træningsform, hvis sejlerens niveau tillader det.
Børn og unges engagement kan svinge lidt op og ned. Det er forventeligt. Skolegang, kammerater, forældre og andre fritidsaktiviteter er alt sammen faktorer, som påvirker deres fokus. Forhold inden for sejlklubbens rammer kan også have indflydelse på lysten til at sejle. Derfor anbefaler Dansk Sejlunion, at man som klubleder og/eller træner følger anbefalingerne i konceptet "Ungdomsvenlig Sejlklub".
