Klubbens strategi for frivillighed
Her kan du finde viden om, hvad man bør reflektere over, når man vil rekruttere og fastholde den største og vigtigste ressource for at drive sejlklubber og surfklubber - alle de frivillige.
Her kan du finde viden om, hvad man bør reflektere over, når man vil rekruttere og fastholde den største og vigtigste ressource for at drive sejlklubber og surfklubber - alle de frivillige.
Med alle typer af frivilligt arbejde eller mindre opgaver i klubber følger der et ansvar, som enhver frivillig skal kunne se sig selv i. Det skal nemlig være både let, sjovt og samtidig en positiv udfordring at lave frivilligt klubarbejde. Hvis ikke der følger anerkendelse, inspiration og glæde med ved frivilligt klubarbejde, er rekruttering og fastholdelse af frivillige kræfter en meget svær opgave.
Kompetencer, tid og interesse er afgørende for at rekruttere frivillige. Det gælder uanset om det frivillige hverv handler om bestyrelsesarbejde, udvalgsarbejde eller gerningen som instruktør/træner. Derfor bør man på bestyrelses- og udvalgsniveau beskrive, hvilke opgaver, der er brug for frivillige kræfter til, og perspektivere opgaverne for derigennem at kunne kortlægge, hvilke kompetencer, der er behov for, og hvor meget tid en frivillig skal regne med at investere i en given opgave/rolle. Ikke mindst bør man også forholde sig til, hvordan man kan stimulere den enkelte potentielle frivillige persons motivation.
På nedenstående link kan du finde et eksempel på, hvordan man kan arbejde med funktionsbeskrivelser og konkrete opgaver på udvalgsniveau.
Grundlæggende kan man tale om forskellige former for frivillighed i et kontinuum. I den ene ende af skalaen finder man den traditionelle klassiske frivillighed som fx bestyrelses- og udvalgsmedlemmer, der trives godt ved at have ejerskab i en kultur og struktur, hvor man bidrager med frivilligt arbejde over længere tid. I den modsatte ende af skalaen finder man episodisk frivillighed, som er kendetegnet ved kortsigtede og afgrænsede opgaver. I episodisk frivillighed er der ofte tale om opgaver - store som små - der kan tilvælges eller fravælges i fx forbindelse med forskellige slags arrangementer og stævner.
Når man kan tale om frivillighed som et kontinuum, skyldes det, at succesfuld rekruttering af frivillige ofte starter med isolerede kortsigtede opgaver, og hvis den enkelte person begejstres af fællesskabet i det frivillige arbejde, bliver det ofte en direkte vej til det mere forpligtende og langsigtede klubarbejde på fx bestyrelses- eller udvalgsniveau.
Hvis man vil arbejde med succesfuld rekruttering af frivillige, er det derfor en fordel at forholde sig til forskellige typer af frivillighed. Nedenfor kan man downloade en model som PDF-fil med forskellige karakteristika og motivationsfaktorer. Print evt. modellen ud og tag den med som et dialogværktøj, når man på bestyrelses- eller udvalgsniveau vil lave en strategi eller plan for at rekruttere nye frivillige til klubarbejdet.
En frivillighedsundersøgelse af DIF og DGI fra 2023 konkluderer, at der er nogle grundlæggende barrierer for at træde ind i frivilligt arbejde. Disse tre barrierer kan nuanceres relateret til forskellige generationer, men grundlæggende bør man forholde sig til:
Interessen for at træde ind i frivilligt arbejde hænger i høj grad sammen med livsfaser. Den hyppigste årsag til ikke at engagere sig i frivilligt arbejde handler om ikke at have tid pga. fx at have små børn, at være under uddannelse eller at være startet på nyt job.
Den anden hyppigste årsag er, at man ikke føler at have de rette kompetencer eller ressourcer og/eller at klubbens organisering ikke giver plads.
Endeligt giver mange udtryk for, at man ikke er blevet spurgt eller ikke ved, hvordan man kommer i gang med frivilligt arbejde.
Klubber bør forholde sig til sådanne udfordringer, så man i strategien for at rekruttere og fastholde frivillige tager hensyn ved en klar forventningsafstemning. At forventningsafstemme gælder både når man går i dialog med potentielle nye frivillige, eller når der er ændringer i frivilliges livssituationer.
Sammenholder man modellen for forskellige typer af frivillighed med de mest typiske barrierer, mens man samtidig arbejder metodisk med at beskrive og perspektivere opgaver, har man et godt afsæt for at forme en strategi for frivillighed og en plan for at komme i dialog med potentielle frivillige. Sammenfattende kan disse opsummeres i nedenstående anbefalinger:
Frivillige har forskellige motivationsfaktorer, kvalifikationer og tilknytningsmuligheder, og foreningen skal derfor have den enkeltes behov og egenskaber for øje med henblik på at sikre motivation og forventningsafstemning samt en god integrering i foreningen.
(Kilde: DIF)
Frivillige bør værdsættes og respekteres, så de ikke er i tvivl om vigtigheden af deres tilstedeværelse i foreningen. Ligeledes bør foreningen sikre, at de frivillig høres og inddrages med henblik på at styrke tilknytningen og bringe deres kompetencer i spil.
(Kilde: DIF)
Foreninger bør løbende arbejde med at udvikle de arbejdsopgaver og oplevelser, som den frivillige får gennem sin tilknytning til foreningen, herunder at man gør det muligt for den enkelte at udvikle sine personlige eller faglige kompetencer. Dette er både til gavn for foreningen, men også for den enkelte – både i og uden for idrætten.
(Kilde: DIF)
Hvis man vil arbejde konkret strategisk med rekruttering og fastholdelse af frivillige, kan man finde mere inspiration nederst på denne side.
Husk også, at man kan få inspiration og vejledning ved henvendelse til Dansk Sejlunions klubkonsulenter.