13-19 år: De delvist uafhængige teenagere

Generelt

I sejlsporten kan man opdele ”De delvist uafhængige teenagere” i to hovedgrupper: De 13-15 årige og de 16-19 årige. Sejlsport for teenagere er ofte klubdrevet træning, hvilket betyder, at muligheden for fleksible og spontane selvorganiserede aktiviteter er begrænsede i mange klubber. At åbne op for muligheder for selvorganiserede aktiviteter kan give bedre betingelser for fastholdelse.

13-15 årige:

Fastholdelsen af børn i overgangen mellem 10-12 årsalderen til de første teenageår er grundlæggende god i sejlsporten. Langt de fleste 13-15 årige er startet i sejlsporten i en tidligere alder, og derfor har de som oftest også sociale relationer i klubben eller på tværs i sejlsportens miljøer. Disse sociale relationer er en hjørnesten i forhold til fastholdelse i teenageårene.

Et grundlæggende kendetegn for teenagere er, at de gradvist gør sig uafhængige af deres forældre, og at venner fylder mere og mere. Det kan både være en styrke eller en svaghed i en gruppe af sejlere. Styrken består i at en gruppe af sejlere kan følges ad i deres sejlerkarriere, hvor de deler deres interesse med ligesindede. Svagheden består i, at der fra 12-13 årsalderen ofte opstår tydelige niveauforskelle i en gruppe af sejlere, og at når en sejler stopper, trækker vedkommende ofte også andre med sig.

Idrætsanalyser konkluderer, at der i 13-15 årsalderen opstår en polarisering mellem meget aktive og meget inaktive teenagere i idrætssammenhæng.

16-19 årige:

Det største frafald inden for ungdomssejlsporten sker i overgangen mellem udskoling og ungdomsuddannelser samt overgangen mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og/eller arbejdsliv. I alderen 16-19 år fravælger mange teenagere idrætten. Idrætsanalyser konkluderer, at et frafald blandt unge, som har været aktive, men som mister interessen og foretrækker at bruge tiden på noget andet, bl.a. skyldes, at der har været for mange negative oplevelser i form af manglende talent eller for meget konkurrencemæssigt pres, eller fordi de ikke længere føler et fællesskab.

De meget idrætsaktive har oftest sportslige konkurrenceambitioner, mens en stor del i aldersgruppen stopper med at dyrke idræt som konsekvens af manglende attraktive tilbud uden for en præstationsarena. Frigørelsen fra forældre er ofte særdeles udtalt i forhold til fritidsaktiviteter, der ofte er præget af spontane og fleksible aktiviteter sammen med venner.

Motiver for at dyrke idræt

Idrætsanalyser konkluderer, at teenagere og unge, som dyrker regelmæssig sport eller motion har de samme præferencer som de lidt yngre børn. Det motiverer, at aktiviteterne er sjove, at være sammen med sine venner, samt at holde sig i god form og at være sund. Desuden lægger teenagere og unge vægt på, at fællesskabet skal være trygt og godt, og at trænerne er gode og nærværende.

For de fleste i aldersgruppen 13-19 år træder elementet af konkurrence og præstationer mere og mere i baggrunden med alderen, men der er også en gruppe, der er bidt af kapsejlads og for nogles vedkommende endog med ambitiøse mål i talent- og elitemiljøer.

Klubbernes rolle

En stor motivationsfaktor for aktive ungdomsmiljøer er at fællesskaberne består af fællesskabsinklusion, og at initiativer tages og forfølges af de unge selv. Klubber bør således lægge vægt på uformelle miljøer med stor selvbestemmelse fra de unge. Samtidig lægger unge dog også vægt på tydelige tilbud. Dansk Sejlunion anbefaler at man i ungdomsarbejdet forholder sig til elementerne i konceptet Ungdomsvenlig Sejlklub.

Udbuddet af aktiviteter må meget gerne variere og have elementer af nytænkning, så sejlerne kan lave selvorganiserede og spontane aktiviteter. En kombination af fleksibilitet, spontanitet, fællesskabsinklusion og alsidige tilbud inden for sejlsportens mange discipliner er det optimale.

Aldersrelateret træningskoncept

Dansk Sejlunion har udviklet et omfattende aldersrelateret træningskoncept for børn og unge i alderen 8-25 år. Dansk Sejlunions anbefaling er, at klubber har forskellige tilbud, som dels henvender til adventure-lystne og konkurrencelystne sejlere. Det anbefales, at man understøtter alsidighed og færdigheder i klubbens tilbud via Diplomsejlerskolen, og at man arbejder med sen specialisering inden for kapsejlads. Kapsejlads bør frem for alt betragtes som et pædagogisk redskab, hvor for de fleste sejleres vedkommende lægges vægt på færdigheder frem for resultater.